Vi søger fire nye holdspillere
Er du klar til nye udfordringer i en spændende og professionel virksomhed i vækst? Vi oplever en meget stor efterspørgsel efter vores løsninger: avancerede løsninger til webshops og automatisk katalogproduktion med tilhørende produktdatabaser. Derfor søger vi nu:
- Marketingkoordinator: Vi søger en ansvarlig for vores markedsføring, der kan vokse med virksomheden. Hvis du har erfaring som webansvarlig, er du foran på point. Læs hele jobopslaget på Jobindex. BEMÆRK: Ansøgningsfristen var 14. februar, og stillingen kan ikke søges længere.
- Kontorelev: Er du klar til en udfordrende elevplads i et ungt miljø, der er blevet kåret til Årets Læreplads? Søg nu og bliv vores nye kontorelev 1. august. Læs hele jobopslaget på Jobindex.
- .NET-programmører: Er du .NET-programmør - og måske frontend-haj? Så har vi jobbet til dig i Fyns største .NET-udviklermiljø med mere end 20 programmørkolleger. Læs hele jobopslaget herunder:
.NET-programmører søges
Bliv en del af en fynsk it-succes! Efterspørgslen efter vores softwareprodukt er meget stor, og nu søger vi to programmører til vores stærke udviklingsteam.
Vi tilbyder:
- Et af Fyns største og stærkeste udviklermiljøer (21 programmører)
- Spændende og innovative danske og internationale kunder
- Selvstændigt ansvar i kompetente teams
- Den nyeste teknologi fra bl.a. Microsoft
- Familievenlige og fleksible arbejdstider
- Sociale aktiviteter året rundt
- Frokostordning, frugt, kaffe, vand, sodavand m.m.
- Pensionsordning og sundhedsordning
- Flotte, nyistandsatte lokaler i Odense C og gratis parkering
- En sund og velstruktureret IT-virksomhed i vækst
Du er:
- En haj til VB.NET, ASP.NET og SQL - eller kan blive det hurtigt
- Meget gerne ekspert i frontendprogrammering
- Uddannet datamatiker, it-ingeniør eller lignende
- Serviceminded
- Struktureret og kvalitetsbevidst
- Hurtig til at løse avancerede problemstillinger
Det vil glæde os at modtage din ansøgning. Der er ansøgningsfrist 28. februar 2010.
Send din ansøgning til mette@hesehus.dk med relevante bilag. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte projektchef Mette Mortensen på tlf. 65 91 51 80.