Kranz & Ziegler vælger nyt webbureau

Den danske smykkeproducent Kranz & Ziegler er sammen med søsterbrandet Aagaard blevet samlet i én organisation, og det får nu Kranz & Ziegler til at vælge nyt webbureau.

Pressemedelelse:

rundstykker

Smykkefirmaet Aagaard er i forvejen i stald hos e-handelsspecialisterne Hedal Kruse Brohus, der har designet og udviklet byaagaard.com, og for at få mest muligt ud af synergierne de to virksomheder imellem, vælger Kranz & Ziegler den samme platform i udviklingen af deres nye webshop.

”For os er det vigtigt at få en fremtidssikret webløsning, og da Aagaard og Kranz & Ziegler nu er blevet én organisation, er det også nødvendigt at se på, hvordan vi kan drive vores to uafhængige webshops mest rationelt. Et naturligt skridt er, at de to shops kommer til at køre på samme platform. Hesehus har allerede stået for udviklingen af byaagaard.com, og der har fundet en omfattende integration sted mellem vores ERP-system og web-platformen. Den udvikling vil vi drage nytte af, når Kranz & Ziegler skal op og køre på en tilsvarende platform. Vi har ambitiøse mål for såvel Aagaard som for Kranz & Ziegler, og vi forventer helt sikkert, at Hesehus, med deres kommercielle online erfaring, vil kunne yde den støtte, der skal til.” siger Marketing Manager fra Aagaard, Kranz & Ziegler Sofie Grøndal Nielsen. Kranz & Zieglers nye webløsning skal efter planen præsenteres for de mange smykkeglade kunder i efteråret 2013.

Hos Hedal Kruse Brohus A/S hilser man Kranz & Ziegler mere end velkommen: ”Vi glæder os utrolig meget til samarbejdet med Kranz & Ziegler og har allerede taget de første spæde skridt i arbejdet med en ny, spændende og fremtidssikret webshop. Vores kendskab og samarbejde med Aagaard er helt sikkert en fordel, som vi vil drage nytte af i udviklingen af Kranz & Zieglers webshop, og da de to uafhængige webshops kommer til at køre på samme platform, vil vi også i fremtiden kunne foretage optimeringer, som begge brands kan få glæde af, og som kan hjælpe dem i at opnå deres ambitiøse onlinemål” siger adm. direktør Lars Hedal.

Kranz & Ziegler har designet og produceret smykker siden 2003 baseret på gamle håndværksmæssige traditioner men med et moderne og lækkert udtryk. Smykkerne forhandles i både Danmark og England. Hedal Kruse Brohus A/S har siden opstarten i 2002 satset 100 % på ambitiøs e-handel og er i dag markedsførende i Danmark med mere end 100 referencer. Hesehus’ kunder tæller bl.a. Matas, SuperBest og FDM travel. Hedal Kruse Brohus A/S modtog i 2011 Dansk Erhvervs Videnstafet som Danmarks meste lovende vækstvirksomhed.

Nyheder|Se alle nyheder