Foranalyse

For den velforberedte er eksamen en fest. Det gælder også for ambitiøse e-handels­løsninger.

FDMTravel FDMTravel

Derfor arbejder vi med en grundig foranalyseproces, hvor vi tager udgangspunkt i den strategiske situation. På en heldagsworkshop hos virksomheden med deltagelse af alle nøglepersoner afdækker vi systematisk grundlaget for den kommende webshop: Hvordan er virksomhedens visuelle profil? Hvilke data er til rådighed? Hvilke funktioner skal webshoppen indeholde? Det er bare nogle af de punkter, der indgår i den dialog og sparring, vi har på workshoppen.

Foranalyserne bygger på 12 års erfaringer og projektevalueringer. Det er med andre ord et stærkt og gennemprøvet værktøj, som sikrer en fælles forståelse af projektet. Resultatet af workshoppen er en rapport, der beskriver løsningen. Rapporten er både en fælles projektbeskrivelse og et kontraktgrundlag, og den er samtidig et fremragende grundlag for test af løsningen.

Foranalyserne udføres af et meget erfarent team – alle med mere end 12 års erfaring med avancerede webshops. Vi inddrager vores erfaringer fra en lang række succesfulde e-handelsløsninger – inklusive flere topscorere ved E-handelsprisen.