Det første projekt er starten på et langvarigt samarbejde. Over halvdelen af vores omsætning kommer fra videreudvikling af vores eksisterende kunders løsninger. Som kunde er man tæt på sit team og bliver løbende udfordret – både strategisk og på nye funktioner, der både gør en forskel for kunderne og for konverteringen.
Vi ønsker at gøre en forskel og skabe succesfulde webshops, og det bliver de for alvor, når man driver dem som en købmand gennem længere tid: optimering, konvertering, omsætning. Den løbende optimering med fokus på splittest, webstatistik og konverteringsraten er en naturlig del af dialogen.
Vi har mange kunder, der er startet med få millioner kroner i omsætning, og som gennem målrettet arbejde med løsningen – og samarbejde med os – i dag omsætter for flere hundrede mio. kr. på nettet.
Med nyhedsbreve og inspirationsseminarer åbner vi for et overflødighedshorn af trends og inspiration. Vi elsker at gøre det konkret: Hvordan får man for eksempel succes med mobil e-handel? Hvilke faldgruber er der? Derfor trækker vi på vores mange spændende cases og erfaringer. Vi har meget efterspurgte foredragsholdere, og som kunde har man direkte adgang til tæt dialog om udviklingen – og ikke mindst strategisk sparring om, hvordan de nyeste trends kan bruges i den konkrete sammenhæng til at øge omsætningen og indtjeningen på nettet.
Fra nummer sjok til nummer 1 i online rejsebranchen
På blot 6 år har rejsebureauet FDM travel øget deres online omsætning fra 17 mio. i 2005 til næsten 400 mio. i 2011.
Målet tilbage i 2005 var at satse benhårdt online, og midlet var i første omgang i samarbejde med os at gennemføre en markant videreudvikling af FDM travels daværende site.
I dag er FDM travel en succesfuld spiller på nettet og har bl.a. opnået en TOP 3 placering ved E-handelsprisen 2010.
Besøg fdm-travel.dk