Projektproces
Design og udvikling foregår ikke i et lukket rum, hvor resultatet er en fiks og færdig webshop tre måneder efter kontraktindgåelse. Tværtimod foretrækker vi, at kunderne er inddraget i processen. Det giver de bedste løsninger.
Vi arbejder efter Scrum-modellen, hvor vi deler projekterne op i 14 dages sprints. Efter hver sprint holder vi Scrum-møde med deltagelse af kundens projektleder. Vores kunder har derfor altid detaljeret indsigt i projektets fremdrift og er med til at tage de beslutninger og gøre de overvejelser, der altid vil opstå i et større projekt.
Vores teams består af erfarne udviklere, der har mange års erfaring i at planlægge og udvikle ambitiøse e-handelsløsninger, og de ved, hvordan man løser de udfordringer, der altid vil opstå undervejs. Så også i projektprocessen får I spidskompetent sparring både teknisk, visuelt og på brugervenlighed. I sidste ende handler det om at skabe en webshop med høj konverteringsrate.
Resultatet af projektprocessen er, at vi kommer i mål til tiden og til den aftalte pris. Og med en løsning, der er endnu bedre end den, vi oprindeligt beskrev.