Header image

Softwareudvikler


E-handelshuset Hesehus A/S udvikler ambitiøse e-handelsløsninger på .NET platformen og har brug for en dygtig softwareudvikler, der har lyst til at blive en del af et af Danmarks bedste e-handelsteams og i tæt samarbejde med vores kunder udvikle løsninger, der gør dem til fremtidens vindere inden for e-handel.

Hvad tilbyder vi?

Du bliver en del af Fyns største udviklermiljø, som består af mere end 50 engagerede og fagligt højt kvalificerede udviklere og arkitekter. Du kan forvente en udfordrende og alsidig hverdag, hvor dine kompetencer til fulde vil blive sat i spil.

Vi er landets førende e-handelshus, som hver dag arbejder med nogle af landets mest spændende og ambitiøse kunder såvel inden for B2B- som B2C-branchen. Vores produkt er unikt, da vi udvikler løsninger på markedets mest komplette egenudviklede platform. Det giver os mulighed for at arbejde med de nyeste teknologier såsom ASP.Net Core, GIT, Elasticsearch, Redis, Octopus og mange flere. Mange af vores projekter løber op på mange tusinde timer og indebærer alt lige fra styring af multisiteløsninger fordelt over hele verden til avancerede integrationer til forskellige kundesystemer.

Som spiller på vores hold bliver du en del af et mangfoldigt og udfordrende miljø bestående af fagligt højt kvalificerede og engagerede kollegaer. Engagementet viser sig i det professionelle arbejde, hvor vi har stort fokus på vidensdeling og udvikling. På vores Hesehus Academy Fridays får du plads til fordybelse og fri leg til at afprøve nye teknologier. Vi gør desuden meget ud af sociale arrangementer både i egne teams men også på tværs af virksomheden. Du vil opleve os som en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og plads til sjov.  
 

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Udvikle tekniske og komplekse e-handelsløsninger til ambitiøse kunder
  • Definering og estimering af nye opgaver
  • Mulighed for direkte kundedialog på igangværende projekter
  • Tæt samarbejde i eget team, men også på tværs i virksomheden

Hvem er du? 

Du har flere års erfaring med softwareudvikling og har en videregående uddannelse fx som datamatiker, IT-ingeniør eller datalog. Du er en dygtig udvikler med interesse i webudvikling og har en naturlig nysgerrighed i teknologi.  
Det er en forudsætning, at du har en dyb forståelse for:

  • .NET samt ASP.NET
  • ASP.NET MVC
  • C#
  • SQL Server

Udover dine skarpe kompetencer som udvikler, er du en teamplayer, der motiveres af at udvikle de skarpeste løsninger, som løfter kundens forretning. Du er nysgerrig af natur og følger aktivt med i den teknologiske udvikling.  

Du er kvalitetsbevidst, arbejder målrettet og så bidrager du samtidig til et uformelt arbejdsmiljø, som gør det sjovt at gå på arbejde.

 

Hesehus add-ons:
  • Stor indflydelse på egen karriere med bl.a MUS 2 gange årligt.
  • Familievenlige og fleksible arbejdstider
  • Forældreorlovsordning med gode vilkår
  • Gratis sundhedsforsikring 
  • Frokostordning + mellemmåltidsordning samt frugt og kaffe m.m.
  • Fredagsmorgenmad og fredagsbar
  • Mulighed for at købe aftensmad med hjem til familien
  • Flotte lokaler placeret centralt på havnen i Odense med fri parkering
  • Massageordning uden egenbetaling
  • Løbeklub
  • Gode rabataftaler bl.a. LogBuy
  • Sociale aktiviteter året rundt, f.eks. familiedag, DHL-stafet, fodboldturnering og pokeraften

 

Søg jobbet

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer samt pensions- og sundhedsordning. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte search- og rekrutteringskonsulent Lise Randeris på lira@hesehus.dk eller tlf. 21 49 25 28.

Søg stillingen
 

Hesehus A/S er en IT-virksomhed med 85 medarbejdere placeret centralt på havnen i Odense. Vi er Danmarks største udbyder af ambitiøse e-handelsløsninger. Vi tilbyder markedets mest komplette softwareplatform målrettet B2C- og B2B-virksomheder, der ønsker at investere strategisk online og gøre e-handel til en af deres primære salgskanaler. Hesehus A/S blev stiftet i 2002, og er tre gange kåret til gazellevirksomhed, har flere flotte placeringer ved E-handelsprisen, er tre gange kåret ”Bedst til at skabe resultater” af MyImage, modtog Dansk Erhvervs Videnstafet i 2011 som Danmarks mest lovende vækstvirksomhed og sidst men ikke mindst, igen en placering i 2016 som en af Danmarks Bedste Arbejdspladser®.

 

Bjarke Skelskov Niemann 
Softwareudvikler

 

"Ved Hesehus bliver jeg som softwareudvikler dagligt udfordret på mine evner til at udvikle kvalitetssoftware. Jeg får tiden som er nødvendig for at skrive god og automatisk testet kode, og sparring med resten af teamet gør, at vi når i mål med de bedste kundeløsninger. Hos Hesehus har jeg hele tiden mulighed for at forbedre mig og tilegne mig ny viden og afprøve nye teknologier og processer. Dét sammen med gode kolleger og mange sociale arrangementer gør, at jeg virkelig nyder at arbejde her"

 

Bjarke Skelskov Niemann 
Softwareudvikler

 

"Ved Hesehus bliver jeg som softwareudvikler dagligt udfordret på mine evner til at udvikle kvalitetssoftware. Jeg får tiden som er nødvendig for at skrive god og automatisk testet kode, og sparring med resten af teamet gør, at vi når i mål med de bedste kundeløsninger. Hos Hesehus har jeg hele tiden mulighed for at forbedre mig og tilegne mig ny viden og afprøve nye teknologier og processer. Dét sammen med gode kolleger og mange sociale arrangementer gør, at jeg virkelig nyder at arbejde her"

 

Skriv til os