Header image

Marketing- & kommunikationskonsulent

Vil du have en nøglerolle i Hesehus’ lancering af en international partnerkanal? E-handelshuset Hesehus ekspanderer og søger en struktureret og detaljeorienteret marketing- og kommunikationskonsulent, der får ansvar for at skabe succes med lanceringen af vores partnerkanal – i første omgang på det svenske marked. 


Hvad tilbyder vi?

Hesehus e-commerce platformen har på få år fået en markedsledende position i Danmark. Vi ønsker at opnå samme ledende position i Sverige og står derfor overfor en spændende ekspansion på det svenske marked. Som marketing- og kommunikationskonsulent får du ansvar for etablering af Hesehus’ identitet på det svenske marked. Du vil assistere vores Partner Channel Manager i Sverige med salgs- og marketingmateriale med det formål at øge kendskabet og synligheden af Hesehus e-commerce platformen. Du vil referere til vores marketingchef og din primære arbejdsplads vil være på kontoret i Odense, men der må i perioder forventes rejseaktivitet. 
Vi tilbyder desuden en udfordrende og alsidig arbejdsdag, hvor du selv har mulighed for at sætte præg på din hverdag og arbejdsopgaver. Du vil blive en del af et dynamisk og socialt arbejdsmiljø, hvor personlig og faglig udvikling er i højsæde.    

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Øge kendskabet til Hesehus e-commerce platformen på det svenske marked.
  • Assistere Partner Channel Manageren i Sverige med salgs- og marketingmateriale.
  • Udarbejdelse af selvstændigt materiale bl.a. i form af præsentationer og whitepapers.
  • Udarbejdelse af salgsmateriale og materiale til rekruttering af partnere – brochurer, direct mails, videoer m.m.
  • Udarbejdelse af content i form af cases og nyheder.
  • PR tiltag – udarbejdelse af pressemeddelelser, annonceringskampagner samt kontakt til PR-bureau og anden relevant presse i Sverige.
  • Planlægning, koordinering og eksekvering af events.
  • Koordinering af og deltagelse på konferencer, messer og seminarer.
  • Ansvar for sociale medier som LinkedIn, Facebook m.m. 
       

Hvem er du? 

Du har en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau inden for kommunikation, marketing og/eller branding – f.eks. cand.merc. eller cand.negot. Herudover har du 2-3 års erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med et partnerprogram. Hvis du har et solidt kendskab til det svenske marked samt generel svensk kulturforståelse, er du foran på point. Du har stærke evner inden for skriftlig kommunikation og er en dygtig kommunikator, såvel på dansk og engelsk. Udover dine skarpe formidlingsevner har du en god digital forståelse og indgående kendskab til SEM og SEO samt brugen af SoMe.
Du er god til at have mange bolde i luften, er omstillingsparat og trives i en hverdag, hvor tingene går stærkt. Som person er du kreativ, initiativrig, udadvendt og ansvarsbevidst. Du arbejder selvstændigt og struktureret og lægger stor vægt på detaljer.  

 

Hesehus add-ons:
  • Stor indflydelse på egen karriere med bl.a MUS 2 gange årligt.
  • Familievenlige og fleksible arbejdstider
  • Forældreorlovsordning med gode vilkår
  • Gratis sundhedsforsikring 
  • Frokostordning + mellemmåltidsordning samt frugt og kaffe m.m.
  • Fredagsmorgenmad og fredagsbar
  • Mulighed for at købe aftensmad med hjem til familien
  • Flotte lokaler placeret centralt på havnen i Odense med fri parkering
  • Massageordning uden egenbetaling
  • Løbeklub
  • Gode rabataftaler bl.a. LogBuy
  • Sociale aktiviteter året rundt, f.eks. familiedag, DHL-stafet, fodboldturnering og vinsmagning

 

Søg jobbet

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer samt pensions- og sundhedsordning. Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober, men vi venter gerne på den rette.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte search - og rekrutteringskonsulent Lise Randeris på lira@hesehus.dk eller tlf. 21 49 25 28.

Søg stillingen
 

Hesehus A/S er en IT-virksomhed med ca. 90 medarbejdere placeret centralt på havnen i Odense. Vi er Danmarks største udbyder af ambitiøse e-handelsløsninger. Vi tilbyder markedets mest komplette softwareplatform målrettet B2C- og B2B-virksomheder, der ønsker at investere strategisk online og gøre e-handel til en af deres primære salgskanaler. Hesehus A/S blev stiftet i 2002, er tre gange kåret til gazellevirksomhed, har flere flotte placeringer ved E-handelsprisen, er tre gange kåret ”Bedst til at skabe resultater” af MyImage, modtog Dansk Erhvervs Videnstafet i 2011 som Danmarks mest lovende vækstvirksomhed og sidst, men ikke mindst, igen en placering i 2016 som en af Danmarks Bedste Arbejdspladser®.

 

Skriv til os