Header image

Softwarearkitekt


E-handelshuset Hesehus A/S udvikler ambitiøse e-handelsløsninger på .NET platformen og har brug for en dygtig softwarearkitekt, der har lyst til at arbejde med de nyeste teknologier såsom ASP.NET Core, Redis samt nyeste version af Elasticsearch og andre spændende teknologier.

Hvad tilbyder vi?

Du bliver en del af Fyns største udviklermiljø, som består af mere end 50 engagerede og fagligt højt kvalificerede udviklere og arkitekter. Du kan forvente en udfordrende og varieret hverdag, hvor din tekniske viden og sparring til fulde bliver sat i spil.

Vi er landets førende e-handelshus, som hver dag arbejder med nogle af landets mest spændende og ambitiøse kunder. Vores produkt er unikt, da vi udvikler løsninger på markedets mest komplette egenudviklede platform. Det giver os mulighed for at arbejde med de nyeste teknologier såsom ASP.NET Core, GIT, Elasticsearch, Redis, Octopus og mange flere. Mange af vores projekter løber op på mange tusinde timer og indebærer alt lige fra styring af multisiteløsninger fordelt over hele verden til avancerede integrationer til forskellige kundesystemer.

Som spiller på vores hold bliver du en del af et mangfoldigt og udfordrende miljø bestående af fagligt højt kvalificerede og engagerede kollegaer. Engagementet viser sig i det professionelle arbejde, hvor vi har stort fokus på vidensdeling og udvikling. På vores Hesehus Academy Fridays får du plads til fordybelse og fri leg til at afprøve nye teknologier. Vi gør desuden meget ud af sociale arrangementer både i egne teams men også på tværs af virksomheden. Du vil opleve os som en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og plads til sjov.  
 

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Deltagelse kundemøder/workshops, herunder give sparring på muligheder, budget og få afdækket vision, forretningsflows og krav til løsningen
  • Arkitektursparring og teknisk dialog med udviklere og teams 
  • Bugfixe og foretage kode-reviews på udviklernes kode og komme med feedback
  • Udformning af projektbeskrivelse, herunder dokumentation af aktører, forretningsområder, datamodel og systemlandskab
  • Estimere og nedbryde projekter til use cases og wireframes
  • Oversætte use cases til tekniske krav/udvikleropgaver
  • Sikre at arkitekturmodellen lever op til Hesehus' høje kvalitetskrav og at de rette teknologiske beslutninger bliver truffet på projektet. 

Hvem er du? 

Du har erfaring med softwareudvikling enten på seniorudvikler- el. arkitekt niveau og har en videregående uddannelse som fx IT-ingeniør, civilingeniør, eller datalog. Du er stærk i arkitekturmodeller som Clean Architecture, DDD og N-tier. 
Hvis du har kendskab til .NET platformen og har erfaring med at udvikle ASP.NET og ASP.NET Core webløsninger, samt har domænekendskab inden for B2C og B2B e-commerce, er du foran på point. Ligeledes må du meget gerne have erfaring med React, Redis, Elasticsearch, Azure og andre lignende teknologier. Herudover lægger vi vægt på at du har erfaring med dokumentation af arkitektur, f.eks. med Sparx Enterprise Architect. 

Som person er du kvalitetsbevidst, arbejder struktureret og har erfaring med at organisere en hverdag med ansvar, varierende arbejdsopgaver og en stor daglig kontaktflade. Du er serviceminded og god til at skabe relationer og er samtidig en dygtig kommunikator, som kan formidle kompleks viden. Du er desuden nysgerrig og holder dig opdateret på de nyeste teknologier. 

 

Hesehus add-ons:
  • Stor indflydelse på egen karriere med bl.a MUS 2 gange årligt.
  • Familievenlige og fleksible arbejdstider
  • Forældreorlovsordning med gode vilkår
  • Gratis sundhedsforsikring 
  • Frokostordning + mellemmåltidsordning samt frugt og kaffe m.m.
  • Fredagsmorgenmad og fredagsbar
  • Mulighed for at købe aftensmad med hjem til familien
  • Flotte lokaler placeret centralt på havnen i Odense med fri parkering
  • Massageordning uden egenbetaling
  • Løbeklub
  • Gode rabataftaler bl.a. LogBuy
  • Sociale aktiviteter året rundt, f.eks. familiedag, DHL-stafet, fodboldturnering og pokeraften

 

Søg jobbet

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer samt pensions- og sundhedsordning. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte search- og rekrutteringskonsulent Lise Randeris på lira@hesehus.dk eller tlf. 21 49 25 28.

Søg stillingen
 

Hesehus A/S er en IT-virksomhed med ca. 90 medarbejdere placeret centralt på havnen i Odense. Vi er Danmarks største udbyder af ambitiøse e-handelsløsninger. Vi tilbyder markedets mest komplette softwareplatform målrettet B2C- og B2B-virksomheder, der ønsker at investere strategisk online og gøre e-handel til en af deres primære salgskanaler. Hesehus A/S blev stiftet i 2002, og er tre gange kåret til gazellevirksomhed, har flere flotte placeringer ved E-handelsprisen, er tre gange kåret ”Bedst til at skabe resultater” af MyImage, modtog Dansk Erhvervs Videnstafet i 2011 som Danmarks mest lovende vækstvirksomhed og sidst men ikke mindst, igen en placering i 2016 som en af Danmarks Bedste Arbejdspladser®.

 

Michael Vejlegård Kristensen

Softwarearkitekt

 

”Med en baggrund som datalog er det dét komplekse og nogle gange hjernevridende arbejde, jeg brænder for, og det får jeg lov til hos Hesehus. Som softwarearkitekt arbejder jeg b.la. med at definere best practices, guidelines og standardisere løsninger, så vi får skabt mere ensartede systemer. De tekniske problemstillinger kombineret med kundernes avancerede og komplekse forretningslogik betyder, at jeg hele tiden bliver udfordret. Jeg er stolt af at være en del af en ambitiøs og socialt velfungerende arbejdsplads som Hesehus, hvor jeg hver dag glæder mig til at møde på arbejde” 

Michael Vejlegård Kristensen

Softwarearkitekt

 

”Med en baggrund som datalog er det dét komplekse og nogle gange hjernevridende arbejde, jeg brænder for, og det får jeg lov til hos Hesehus. Som softwarearkitekt arbejder jeg b.la. med at definere best practices, guidelines og standardisere løsninger, så vi får skabt mere ensartede systemer. De tekniske problemstillinger kombineret med kundernes avancerede og komplekse forretningslogik betyder, at jeg hele tiden bliver udfordret. Jeg er stolt af at være en del af en ambitiøs og socialt velfungerende arbejdsplads som Hesehus, hvor jeg hver dag glæder mig til at møde på arbejde” 

Skriv til os