Header image

Forretningsarkitekt


Vil du spille en afgørende rolle for Hesehus’ strategiske kunde, Matas og være med på deres digitale rejse? Kan du skabe sammenhæng mellem forretningskrav og systemarkitektur? Hos Hesehus søger vi en dygtig forretningsarkitekt, der sammen med vores stærke udviklingsteam får ansvar for at løfte Matas’ digitale løsning til nye højder.

Hvad tilbyder vi?

Vores kunde Matas har sat en ambitiøs vækststrategi og satser på i samarbejde med Hesehus at nå helt nye højder på deres digitale platforme. Sammen ønsker vi at være frontrunners, når det kommer til nye trends og features inden for e-handel. Som forretningsarkitekt bliver du en del af et dedikeret Matas udviklingsteam bestående af frontend – og backendudviklere, en UX arkitekt, en digital designer, projektledere og en teamleder. Du får i samarbejde med teamet ansvar for at sikre de forretningsmæssige implikationer på udviklingsprojekterne, der skal understøtte Matas’ strategi.
Ved jobstart gennemgår du et grundigt introduktionsforløb af både forretningsmæssig, teknisk og strategisk karakter, så du får det helt rigtige afsæt. Vi er organiseret i en flad, social og teambaseret struktur, hvor du har rig mulighed for at påvirke din hverdag.  
 

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Afklare og forventningsafstemme med kunden om nye projekter og behov for videreudvikling 
  • Give kunden sparring på muligheder i forhold til forretningsmodel og få afdækket vision, forretningsflows og krav til løsningen
  • Sikre at problemstillinger og aftaler ift. systemarkitekturen bliver dokumenteret
  • I samarbejde med udviklingsteamet oversætte forretningskrav til udviklingsopgaver til teamet. 
  • Udformning af projektbeskrivelse, herunder user stories, accept kriterier m.m. 
  • Forstå og visualisere systemlandskabet og samspillet med integrationspunkter
  • Samarbejde med projektledere, udviklere og teamleder om at omsætte kundens behov til konkrete løsninger. 

Hvem er du? 

Vi forventer, at du har en videregående it-faglig uddannelse og erfaring som systemarkitekt, forretningsarkitekt, løsningsarkitekt eller lignende på store komplekse it-løsninger. Du har et kommercielt mindset, der gør dig i stand til at forstå og udfordre kunden ift. deres ønsker til videreudvikling af løsningen. Du er analytisk og arbejder helhedsorienteret, som gør, at du kan se sammenhænge på tværs af forretningsområder. Du er løsningsorienteret og trives med at tage ansvar i et team, hvor der performes på et højt niveau. Du er motiveret af at drive komplekse it-projekter og sikre kvalitet og et godt samspil imellem alle parter.
Herudover er du god til at skabe relationer og er samtidig en dygtig kommunikator, som kan formidle kompleks viden på både bruger – og udviklingsniveau. Du er kvalitetsbevidst, arbejder struktureret og har erfaring med at organisere en hverdag med ansvar, varierende arbejdsopgaver og en stor daglig kontaktflade. Har du erfaring med e-handel, er du foran på point.

Hesehus add-ons:
  • Stor indflydelse på egen karriere med bl.a MUS 2 gange årligt.
  • Familievenlige og fleksible arbejdstider
  • Forældreorlovsordning med gode vilkår
  • Gratis sundhedsforsikring 
  • Frokostordning + mellemmåltidsordning samt frugt og kaffe m.m.
  • Fredagsmorgenmad og fredagsbar
  • Mulighed for at købe aftensmad med hjem til familien
  • Flotte lokaler placeret centralt på havnen i Odense med fri parkering
  • Massageordning uden egenbetaling
  • Løbeklub
  • Gode rabataftaler bl.a. LogBuy
  • Sociale aktiviteter året rundt, f.eks. familiedag, DHL-stafet, fodboldturnering og pokeraften

 

Søg jobbet

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer samt pensions- og sundhedsordning. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte search- og rekrutteringskonsulent Lise Randeris på lira@hesehus.dk eller tlf. 21 49 25 28.

Søg stillingen
 

Hesehus A/S er en IT-virksomhed med ca. 100 medarbejdere placeret centralt på havnen i Odense. Vi er Danmarks største udbyder af ambitiøse e-handelsløsninger. Vi tilbyder markedets mest komplette softwareplatform målrettet B2C- og B2B-virksomheder, der ønsker at investere strategisk online og gøre e-handel til en af deres primære salgskanaler. Hesehus A/S blev stiftet i 2002, og er tre gange kåret til gazellevirksomhed, har flere flotte placeringer ved E-handelsprisen, er tre gange kåret ”Bedst til at skabe resultater” af MyImage, modtog Dansk Erhvervs Videnstafet i 2011 som Danmarks mest lovende vækstvirksomhed og sidst men ikke mindst, igen en placering i 2016 som en af Danmarks Bedste Arbejdspladser®.

 

Skriv til os