Header image

Academy Master


Har du erfaring med at lære software fra dig, og får du energi af at se andre lykkedes? Hesehus søger til en nyoprettet stilling, en erfaren og dygtig Academy Master, der vil få en vigtig rolle i opbygningen af Bizzkit Academy, som uddanner og certificerer vores internationale løsningspartnere. Bizzkit er Hesehus’ softwareplatform for e-handelsløsninger, som er godt på vej ud på det internationale marked.     

Hvad tilbyder vi?

Siden 2002 har Hesehus leveret ambitiøse e-handelsløsninger på Bizzkit, som er vores egenudviklede softwareplatform. I dag er Bizzkit en af de mest udbredte platforme blandt førende Top1000 virksomheder med fysiske produkter i Danmark.

Den position skal vi også opnå internationalt, og vi er allerede i gang med den spændende og ambitiøse rejse. Vi er for nylig trådt ind på det svenske marked og har allerede indgået de første samarbejder med løsningspartnere. Derfor søger vi en Academy Master, som vil få en afgørende rolle i at sikre et succesfuldt samarbejde imellem Bizzkit og partnerne, og ikke mindst gøre partnerne kompetente på vores platformprodukter.              

Til den nyoprettede stilling som Academy Master i team Bizzkit, vil du blive en del af et meget internationalt team, hvor der kommunikeres på engelsk til daglig. Teamet har medarbejdere fra Brasilien, Sverige, Holland, Frankrig, Bosnien og Danmark, som spænder over både softwareudvikling, product management, salg og marketing. De fleste er placeret på kontoret i Odense, mens det svenske marked håndteres via vores landekontor i Göteborg.          

I takt med Bizzkit's ekspansion, skal du forvente, at vi vokser, og du skal være indstillet på rejseaktivitet i perioder, typisk mellem 30 – 50 rejsedage om året. 

Som spiller på vores hold bliver du en del af et mangfoldigt og udfordrende miljø bestående af fagligt højt kvalificerede og engagerede kollegaer. Vi gør desuden meget ud af sociale arrangementer både i egne teams, men også på tværs af virksomheden, og du vil opleve os som en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og plads til sjov.          

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Opbygge og afvikle undervisningsmoduler og certificeringsforløb for Bizzkit Academy i samarbejde med vores udviklere, partneransvarlige og i dialog med vores partnere.  
  • Arbejde med et mix af workshops, klasseundervisning og e-læring.
  • Løbende opbygge indgående kendskab til platformens arkitektur, workflows og udvikling generelt.   
  • Støtte salgsforløb med gennemgang af funktionalitet for produkter, der indgår i Bizzkit Academy. 
  • Agere sparringspartner for product management, teknisk support og teknisk salgsrådgivning.    

Hvem er du? 

Vi forventer, at du har erfaring med undervisning i softwareteknologi og nyder at undervise softwareudviklere og tekniske løsningseksperter. Vi forventer, at du kender til Microsoft Technology Stack’en: .NET, ASP.NET, ASP. NET Core og har en god forståelse af softwareudvikling.      

Som person er du kvalitetsbevidst, arbejder struktureret, og har erfaring med at organisere en hverdag med ansvar, varierende arbejdsopgaver og en stor daglig kontaktflade. Du er serviceminded og god til at skabe relationer. Ligeledes får du energi af at være ”på” og er en dygtig formidler af kompleks viden. Du taler og skriver flydende engelsk og er tryg ved at anvende det på daglig basis.       

Hesehus add-ons:
  • Stor indflydelse på egen karriere med bl.a MUS 2 gange årligt.
  • Familievenlige og fleksible arbejdstider. 
  • Gratis danskundervisning. 
  • Forældreorlovsordning med gode vilkår.
  • Gratis sundhedsforsikring.
  • Morgenmad, frokostordning + mellemmåltidsordning samt frugt og kaffe m.m.
  • Mulighed for at købe aftensmad med hjem til hele familien.
  • Flotte lokaler placeret centralt på havnen i Odense med fri parkering.
  • Massageordning uden egenbetaling.
  • Gode rabataftaler bl.a. LogBuy.
  • Fredagsbar hver fredag, løbeklub og sociale aktiviteter året rundt. 
Søg jobbet

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer samt pensions- og sundhedsordning. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Vi gør opmærksom på, at straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.   

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Search- og rekrutteringskonsulent Christina Hupfeldt på chu@hesehus.dk eller tlf. 24 65 06 46.

Søg stillingen
 

Hesehus A/S er en IT-virksomhed med ca. 120 medarbejdere placeret centralt på havnen i Odense. Vi er Danmarks største udbyder af ambitiøse e-handelsløsninger. Vi tilbyder markedets mest komplette softwareplatform målrettet B2C- og B2B-virksomheder, der ønsker at investere strategisk online og gøre e-handel til en af deres primære salgskanaler. Hesehus A/S blev stiftet i 2002, og er tre gange kåret til gazellevirksomhed, har flere flotte placeringer ved E-handelsprisen, er tre gange kåret ”Bedst til at skabe resultater” af MyImage, modtog Dansk Erhvervs Videnstafet i 2011 som Danmarks mest lovende vækstvirksomhed og sidst men ikke mindst, igen en placering i 2016 som en af Danmarks Bedste Arbejdspladser®

 

Skriv til os

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.