Header image

DevOps


Brænder du for DevOps, Continuous Integration og Continuous Delivery? Vil du være bindeled mellem udvikling og drift og sætte retningen for automatisering af build, test, deploy og overvågning i et agilt udviklingsmiljø? Hesehus søger en dygtig DevOps, der får ansvar for at videreudvikle og udbygge vores DevOps-strategi på tværs af vores udviklingsteams og som kan tage DevOps til næste niveau. 

Hvad tilbyder vi?

Hesehus er landets førende e-handelshus, som hver dag arbejder med nogle af landets mest spændende og ambitiøse kunder såvel inden for B2B- som B2C-branchen. Mange af vores projekter løber op i mange tusinde timer og indebærer alt lige fra styring af multisiteløsninger fordelt over hele verden til avancerede integrationer til forskellige kundesystemer. 

Som vores nye DevOps bliver du en del af et udviklingshus i vækst, bestående af mere end 70 engagerede udviklere og arkitekter. Vi har stort fokus på høj faglighed og kvalitet. Vores udviklingsteams arbejder i dag efter mange af DevOps-principperne med bl.a. ansvar for egen build pipeline, deploy og overvågning. Du vil få ansvaret for at videreudvikle og udbygge vores DevOps-strategi på tværs af vores udviklingsteams og generelt tage DevOps til næste niveau i Hesehus. Du får en selvstændig rolle, men med daglig kontakt til udviklere i hele organisationen. Du vil referere til CTO Martin Rud Ehmsen.  

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Videreudvikle og vedligeholde strategien for CI/CD pipelinen i Hesehus
  • Videreudvikle og implementere en fælles branching strategi i Bitbucket på tværs af vores udviklingsteams
  • Ansvar for vores build pipeline der for nuværende anvender TeamCity
  • Overvågning af nye versioner og EOL for vores dependencies på systemer som fx. SQL Server, etc. og tekniske frameworks som fx. Node. js. etc.
  • Ansvar for vores deployment-processer i Octopus Deploy
  • Ansvar for og videreudvikling af vores overvågningsstrategi og værktøjer
  • Opsætning af kundeløsninger i pre-prod og - prodmiljøer i samarbejde med vores udviklingsteams
  • Generel automatisering af processer med fokus på vores udviklings-flow
  • Sikre at vores løsninger følger guidelines/konventioner og best practice 

Hvem er du? 

Vi forventer at du kan og vil udfordre os på vores nuværende processer og værktøjer, og at du gør det med baggrund i en relevant videregående it-faglig uddannelse. Du har flere års erfaring fra en lignende stilling som DevOps eller udvikler, hvor du har haft fokus på udvikling og drift af webløsninger bygget på Microsoft teknologier som ASP.NET, C# og SQL Server, etc. Du har erfaring med opsætning af Continuous Integration og Continuous Delivery pipelines med Bitbucket, TeamCity og Octopus Deploy eller lignende værktøjer som omdrejningspunkt. Det er desuden en forudsætning, at du har erfaring med opsætning og overvågning af servere fx ved hjælp af PRTG eller lignende teknologier. 

Som person er du ansvarsfuld, serviceminded og imødekommende. Du er løsningsorienteret og har en proaktiv tilgang, der gør at du konstant er klar på at iværksætte nye tiltag for at forbedre os og vores løsninger. Du arbejder fokuseret og struktureret, og er i stand til at prioritere og håndtere mange sideløbende opgaver uden at miste overblikket. Du er selvstændig, tager ejerskab for opgaverne og tænker driftstabilitet, kvalitet og automatisering naturligt ind i din opgaveløsning. Du motiveres af at lære nyt, og har evnen til at holde dig opdateret om nye tiltag inden for DevOps området.

Hesehus add-ons:
  • Stor indflydelse på egen karriere med bl.a MUS 2 gange årligt.
  • Familievenlige og fleksible arbejdstider
  • Forældreorlovsordning med gode vilkår
  • Gratis sundhedsforsikring 
  • Frokostordning + mellemmåltidsordning samt frugt og kaffe m.m.
  • Fredagsmorgenmad og fredagsbar
  • Mulighed for at købe aftensmad med hjem til familien
  • Flotte lokaler placeret centralt på havnen i Odense med fri parkering
  • Massageordning uden egenbetaling
  • Løbeklub
  • Gode rabataftaler bl.a. LogBuy
  • Sociale aktiviteter året rundt, f.eks. familiedag, DHL-stafet, fodboldturnering og pokeraften

 

Søg jobbet

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer samt pensions- og sundhedsordning. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette. Vi gør opmærksom på, at straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte search- og rekrutteringskonsulent Lise Randeris på lira@hesehus.dk eller tlf. 21 49 25 28.

Søg stillingen
 

Hesehus A/S er en IT-virksomhed med ca. 120 medarbejdere placeret centralt på havnen i Odense. Vi er Danmarks største udbyder af ambitiøse e-handelsløsninger. Vi tilbyder markedets mest komplette softwareplatform målrettet B2C- og B2B-virksomheder, der ønsker at investere strategisk online og gøre e-handel til en af deres primære salgskanaler. Hesehus A/S blev stiftet i 2002, og er tre gange kåret til gazellevirksomhed, har flere flotte placeringer ved E-handelsprisen, er tre gange kåret ”Bedst til at skabe resultater” af MyImage, modtog Dansk Erhvervs Videnstafet i 2011 som Danmarks mest lovende vækstvirksomhed og sidst men ikke mindst, igen en placering i 2016 som en af Danmarks Bedste Arbejdspladser®.

 

Skriv til os

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.