Header image

Frontend Architect


Vil du tegne arkitekturen for frontenden på nogle af Danmarks største webshops og være med til at gøre vores kunder til fremtidens e-handelsvindere? E-handelshuset Hesehus A/S udvikler ambitiøse e-handelsløsninger på .NET platformen og søger en dygtig frontendarkitekt, der har lyst til at angive retningen for frontendudviklingen i vores løsninger. 

Hvad tilbyder vi?

Du bliver en del af Fyns største udviklermiljø, som består af mere end 70 engagerede og fagligt højt kvalificerede udviklere og arkitekter. 
I rollen som frontendarkitekt kommer du til at præge og retningsgive frontendudviklingen i Hesehus og definere arkitekturen for frontenden i vores løsninger. Du vil få det overordnede ansvar for de teknologier vi anvender, og den måde frontenden implementeres og videreudvikles hos nogle af landets mest spændende og ambitiøse kunder. Hos os kan du forvente en udfordrende og varieret hverdag, hvor din tekniske viden og sparring til fulde bliver sat i spil.

Hesehus er landets førende e-handelshus og leverandør af prisvindende B2B- og B2C webshops. Vores produkt er unikt, da vi udvikler løsninger på markedets mest komplette egenudviklede platform. Det giver os mulighed for at arbejde med de nyeste teknologier såsom ASP.Net Core, Git, Elasticsearch, React, Octopus og mange flere.

Som spiller på vores hold bliver du en del af et mangfoldigt og udfordrende miljø bestående af engagerede kollegaer. Engagementet viser sig i det professionelle arbejde, hvor vi har stort fokus på videndeling og udvikling. Vi gør meget ud af sociale arrangementer både i egne teams, men også på tværs af virksomheden. Du vil opleve os som en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og plads til sjov.  

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Kortlægge arkitekturen for frontend, så den kan genbruges på tværs af vores løsninger og leve op til høje kvalitetskrav.
  • Definere teknologier og frameworks som anvendes i vores frontends.
  • Arkitektursparring og teknisk dialog med frontendudviklerne i vores kundeteams.
  • Sætte standarten for hvad der er god frontendkode.
  • I samarbejde med backendarkitekter udpege best practices for vores frontend og identificere snitfladen mellem frontend og backend.
  • Sikre at vores udviklingsmodel er et smidigt samarbejde mellem UX design og udvikling.
  • Igennem code reviews give feedback på frontendudviklernes kode.
  • Opsøge nye trends og lave proof of concept på nye teknologier, før de afprøves på kundeprojekter.

Hvem er du? 

Du brænder for frontendkode og har flere års erfaring som arkitekt, frontend- eller full-stack udvikler. Du har en videregående uddannelse som f.eks. IT-diplomingeniør, datalog eller lignede. Alternativt har du arbejdet med frontendudvikling på tilsvarende niveau. Det er en forudsætning, at du har erfaring med JavaScript frameworks (f. eks React eller Vue.js) eller med udvikling af progressive web apps. 

Vi lægger vægt på, at du har et stort drive samt en høj faglig stolthed, som gør at du konstant søger at forbedre og udvikle dig selv og være med til at løfte andre. Vi forventer at blive udfordret af din passion og nysgerrighed for nye teknologier. Det er vigtigt, at du er forretningsorienteret og kan omsætte kundernes forretningsbehov til tekniske løsninger. Hvis du har kendskab til .NET platformen, og har erfaring med at udvikle .NET og .NET Core webløsninger, samt har domænekendskab inden for B2C og B2B e-commerce, er du yderligere foran på point.

 

Hesehus add-ons:
  • Stor indflydelse på egen karriere med bl.a MUS 2 gange årligt.
  • Familievenlige og fleksible arbejdstider.
  • Forældreorlovsordning med gode vilkår.
  • Gratis sundhedsforsikring. 
  • Morgenmad, frokostordning + mellemmåltidsordning samt frugt og kaffe m.m.
  • Mulighed for at købe aftensmad med hjem til familien.
  • Flotte lokaler placeret centralt på havnen i Odense med firmabetalt parkering.
  • Massageordning uden egenbetaling.
  • Gode rabataftaler bl.a. gennem LogBuy.
  • Fredagsbar hver fredag, løbeklub og sociale aktiviteter året rundt.

 

Søg jobbet

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer samt pensions- og sundhedsordning. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette. Vi gør opmærksom på, at straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Search & Recruitment Consultant Christina Hupfeldt på chu@hesehus.dk eller tlf. 24 65 06 46.

Søg stillingen
 

Hesehus A/S er en softwarevirksomhed i kontinuerlig vækst med 120 medarbejdere placeret centralt på havnen i Odense. Vi er et af Danmarks førende e-handelshuse og udvikler ambitiøse e-handelsløsninger til store danske brands som Matas, BabySam, Kansas og Zizzi. Vi tilbyder markedets mest komplette softwareplatform, Bizzkit, som er målrettet B2C- og B2B-virksomheder, der ønsker at investere strategisk online og gøre e-handel til en af deres primære salgskanaler. Hesehus A/S blev stiftet i 2002, er fire gange kåret til gazellevirksomhed senest i 2019, har opnået 15 topplaceringer ved E-handelsprisen og fik igen i 2016 en placering som en af Danmarks Bedste Arbejdspladser®.

 

Michael Softwarearkitekt hos Hesehus

Michael Vejlegård Kristensen

Softwarearkitekt

 

”Med en baggrund som datalog er det dét komplekse og nogle gange hjernevridende arbejde, jeg brænder for, og det får jeg lov til hos Hesehus. Som softwarearkitekt arbejder jeg b.la. med at definere best practices, guidelines og standardisere løsninger, så vi får skabt mere ensartede systemer. De tekniske problemstillinger kombineret med kundernes avancerede og komplekse forretningslogik betyder, at jeg hele tiden bliver udfordret. Jeg er stolt af at være en del af en ambitiøs og socialt velfungerende arbejdsplads som Hesehus, hvor jeg hver dag glæder mig til at møde på arbejde” 

Michael Softwarearkitekt hos Hesehus

Michael Vejlegård Kristensen

Softwarearkitekt

 

”Med en baggrund som datalog er det dét komplekse og nogle gange hjernevridende arbejde, jeg brænder for, og det får jeg lov til hos Hesehus. Som softwarearkitekt arbejder jeg b.la. med at definere best practices, guidelines og standardisere løsninger, så vi får skabt mere ensartede systemer. De tekniske problemstillinger kombineret med kundernes avancerede og komplekse forretningslogik betyder, at jeg hele tiden bliver udfordret. Jeg er stolt af at være en del af en ambitiøs og socialt velfungerende arbejdsplads som Hesehus, hvor jeg hver dag glæder mig til at møde på arbejde”