Header image

Technical Project Manager

Er du en dygtig projektleder med en teknisk baggrund og en omfattende projektleder værktøjskasse? Brænder du for e-handel og al dets kompleksitet? Hesehus leder lige nu efter en teknisk projektleder til vores Bizzkit-platformsteam til at håndtere udviklingsprocessen over for vores eksterne partnere i Sverige.

Hvad tilbyder vi?

Vi er landets førende e-handelshus i udviklingen af kundespecifikke B2B- og B2C webshops. Vores løsninger er alle udviklet på markedets mest komplette egenudviklede softwareplatform, Bizzkit. For nylig begyndte vi at ekspandere vores forretning til andre lande – til at begynde med til Sverige. Dette stiller nye krav og kræver en ny markedsstrategi for vores platform, hvilket du vil komme til at spille en vigtig rolle i. 

Som projektleder på team Bizzkit vil du få ansvaret for at strukturere og håndtere vores omfattende projektplan. Du vil blive ansvarlig for den daglige drift og være med til at sikre at vi møder vores partnere i Sverige på den bedst mulige måde.  

Når du starter ved Hesehus, vil du blive en del af et dynamisk, udfordrende og agilt miljø, der består af højtkvalificerede og dedikerede kolleger. Selvom virksomhedssproget er dansk, har vi udviklere fra hele verden, herunder Holland, Brasilien, Grækenland, Ungarn, Bulgarien, Spanien og England, og vi snakker selvfølgelig engelsk med dem, men tilbyder dem at deltage i gratis danskundervisning i huset.  

Dine primære arbejdsopgaver:
  • Kontrollere alle projektfaser; igangsættelse, udførelse, levering og afslutning, herunder faste delmål og delleverancer.
  • Ved hjælp af din omfattende værktøjskasse skal du sikre korrekt prioritering af opgaver i backloggen og konstant sørge for at facilitere de bedste kompromisser mellem forretningskrav og tekniske mål. 
  • Projektplanlægning, herunder sikre, at opgaverne bliver klar til udvikling, samt sørge for (re)allokering af ressourcer for at sikre, at vi gør fremskridt i overensstemmelse med de planer, der er lagt og at vi opfylder fastsatte mål. 
  • Arbejde tæt sammen med UX & design og QA for at sikre, at alle krav bliver italesat. 
  • Dokumentere projektfremgang, forbrug af tid, ressourceallokering, risici og ændring af logs. 
  • Kommunikation med partnere for at opnå nødvendig indsigt i krav og potentielle udfordringer.   

 

Hvem er du?   

Det er vigtigt, at du er meget teknisk orienteret. Enten er du – eller har været – udvikler, så du har en god forståelse for processerne i softwareudvikling. 

Need to have:

  • En teknisk uddannelse på minimum bachelorniveau. Gerne som IT ingeniør, datalog eller lignende.  
  • Mindst 3 års erfaring som udvikler eller teknisk projektleder. 
  • Dokumenteret erfaring med komplekse projekter, hvor der er leveret til tiden og indenfor estimater. 
  • Erfaring med .Net-baseret applikationer. 
  • På det personlige plan, er du proaktiv og har et stort drive, og så trives du i et miljø, hvor tingene går stærkt og hvor multitasking er en nødvendighed.
  • Du er god til at prioritere din tid og har ingen problemer med at sige nej, hvis det er nødvendigt. 
  • Du er en teamplayer, der er vant til at arbejde i et agilt miljø.

Nice to have:

  • Erfaring med Jira og Confluence.
  • Vant til at færdes i et internationalt miljø, hvor engelskkompetencer er et must. 
  • Evner at samarbejde i teknisk komplekse konstellationer med mange forskellige eksperter. 
  • Erfaring med e-handel. 

 

Hesehus add-ons:
 
  • Stor indflydelse på egen karriere med bl.a MUS 2 gange årligt.
  • Familievenlige og fleksible arbejdstider
  • Forældreorlovsordning med gode vilkår
  • Hesehus Academy Fridays giver dig plads til fordybelse og fri leg til at afprøve nye teknologier.
  • Gratis sundhedsforsikring 
  • Frokostordning + mellemmåltidsordning samt frugt og kaffe m.m.
  • Fredagsmorgenmad og fredagsbar
  • Mulighed for at købe aftensmad med hjem til familien
  • Flotte lokaler placeret centralt på havnen i Odense med fri parkering
  • Massageordning uden egenbetaling
  • Løbeklub
  • Gode rabataftaler bl.a. LogBuy
  • Sociale aktiviteter året rundt, f.eks. familiedag, DHL-stafet, fodboldturnering og pokeraften 

 

Søg jobbet

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer samt pensions- og sundhedsordning. Vi holder samtaler løbende, og ansætter når vi finder den rigtige.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte search- og rekrutteringskonsulent Christina Hupfeldt på chu@hesehus.dk eller tlf. 24 65 06 46.

Søg stillingen

Hesehus A/S er en IT-virksomhed med ca. 110 medarbejdere placeret centralt på havnen i Odense. Vi er Danmarks største udbyder af ambitiøse e-handelsløsninger. Vi tilbyder markedets mest komplette softwareplatform målrettet B2C- og B2B-virksomheder, der ønsker at investere strategisk online og gøre e-handel til en af deres primære salgskanaler. Hesehus A/S blev stiftet i 2002, og er tre gange kåret til gazellevirksomhed, har flere flotte placeringer ved E-handelsprisen, er tre gange kåret ”Bedst til at skabe resultater” af MyImage, modtog Dansk Erhvervs Videnstafet i 2011 som Danmarks mest lovende vækstvirksomhed og sidst men ikke mindst, igen en placering i 2016 som en af Danmarks Bedste Arbejdspladser.

 

Dennis Thorsen
Platformsudvikler

 

Som platformsudvikler er jeg med til at udvikle vores platformsprodukter, som er kernen i alle vores kundeløsninger. Vi har stort fokus på kvalitet, så jeg får tiden til at skrive god testet kode, som performer godt. Jeg får tildelt meget ansvar i hverdagen, som gør at jeg hele tiden har mulighed for at udvikle mig. Platformen byder på mange spændende og komplekse udfordringer, som vi i sammenhold løser. Hesehus er i gang med en spændende rejse og jeg er stolt af at bidrage til den positive udvikling igennem mit arbejde på platformen.  

Dennis Thorsen
Platformsudvikler

 

Som platformsudvikler er jeg med til at udvikle vores platformsprodukter, som er kernen i alle vores kundeløsninger. Vi har stort fokus på kvalitet, så jeg får tiden til at skrive god testet kode, som performer godt. Jeg får tildelt meget ansvar i hverdagen, som gør at jeg hele tiden har mulighed for at udvikle mig. Platformen byder på mange spændende og komplekse udfordringer, som vi i sammenhold løser. Hesehus er i gang med en spændende rejse og jeg er stolt af at bidrage til den positive udvikling igennem mit arbejde på platformen.  

Skriv til os