22. august 2018

Vi byder velkommen til flere nye ansigter

Henover sommeren har vi hos Hesehus haft fornøjelsen af at byde velkommen til endnu flere nye ansigter i huset på havnen i Odense, heriblandt en praktisk assistent, en udvikler og en praktikant i UX Design.

Kathrine Holmegaard Siemons, praktisk assistent

Kathrine Holmegaard Siemons

Den 20. juli bød vi velkommen til Kathrine Holmegaard Siemons som praktisk assistent hos Hesehus. Kathrine er 20 år gammel og afsluttede sin HHX på Tietgen Handelsgymnasium i 2017. Kathrine skal i sin stilling sikre, at hverdagen bliver lettere for alle hesehusianere.

Thomas Oxholm Sørensen, udvikler

Thomas Oxholm Sørensen

Den 6. august bød vi velkommen til Thomas Oxholm Sørensen som udvikler. Thomas er 28 år, er uddannet datamatiker fra Erhvervsakademiet Lillebælt i 2013 og har en bachelor i datalogi fra Syddansk Universitet fra 2015. Thomas har tidligere arbejdet som systemudvikler hos Bytelab. Hos Hesehus bliver Thomas tilknyttet det kundeteam, der arbejder med løsninger for kunder som Wupti, Zizzi og Stof & Stil.

Anders Kirsby Thygesen, frontend studentermedhjælper

Anders Kirsby Thygesen

Samme dag startede Anders Kirsby Thygesen som frontend studentermedhjælper hos Hesehus. Anders er 22 år og læser diplomingeniør i softwareteknologi på Syddansk Universitet, som han færdiggør i sommeren 2019. Anders har i forbindelse med sit studie arbejdet som frontendudvikler hos Infowise. Hos Hesehus vil Anders arbejde på tværs af de forskellige kundeteams og vil dermed få en alsidig arbejdsgang hos os.

Kamille le Fèvre Sørensen, praktikant i UX Design

Kamille le Fèvre Sørensen

Den 6. august bød vi ligeledes velkommen til Kamille le Fèvre Sørensen som praktikant i UX Design. Kamille er 23 år og læser en professionsbachelor i digital konceptudvikling på Erhvervsakademiet Lillebælt. Kamille vil i sin praktik bl.a. lave brugertests og brugerundersøgelser, undersøge nye trends og arbejde med customer journey mapping. Kamille vil være hos os indtil november 2018.

Jessica Thøgersen, praktikant i HR

Jessica Thøgersen

Jessica Thøgersen bød vi velkommen til som praktikant i HR den 6. august. Jessica er 24 år gammel og læser en kandidat i international virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet. I sin praktik vil Jessica undersøge nye rekrutteringsmuligheder, arbejde på nye ideer til vores onboarding-program, arbejde med vores rekrutteringssystem og deltage i forskellige ansættelsesforløb. Jessica vil være hos os indtil ultimo november 2018.

Flere nyheder

Få mere nyt fra Hesehus

På verdens største retailkonference NRF Retail’s BIG Show var et af konferencens helt store emner ’Close the Gap’, der omhandler vigtigheden i at være bevidst om, at der er nogen, der går forrest i markedet og sætter nye standarder. Standarder, der skaber nye forventninger hos forbrugerne, og som stiller nye krav til jer som retailere.
De sidste par måneder er det gået stærkt i vores HR-afdeling. Et øget behov for flere dygtige hænder i huset har resulteret i en håndfuld nyansættelser i juni og juli. Vi kan derfor med stor glæde byde velkommen til fire softwareudviklere, to frontendudviklere og en IT-administrator.
Hesehus e-handelsplatformen har på få år opnået en markedsledende position i Danmark, og nu er ambitionen at udbrede platformen til resten af Europa – i første omgang Sverige. For at det skal lykkes, har vi sat et stærkt hold bestående af en Country Manager og en marketing- og kommunikationskonsulent til at drive og skabe succes med vores ambitiøse, internationale ekspansion.

Nyhedsbrev

Få serveret alt fra digitale tips og trends til heads-up på relevante seminarer og e-handelskonferencer direkte i din inbox