28. juni 2019

Hesehus ansætter direktør til Bizzkit

Internationaliseringen af Hesehus’ egenudviklede e-handelsplatform Bizzkit har fået en flyvende start på det svenske marked. Opbygningen af den internationale partnerkanal har været i gang i knap et år og tæller med det nyligt offentliggjorte samarbejde med Kodexe syv svenske partnere. Hesehus tager derfor nu næste skridt i processen og byder en stærk profil inden for IT-branchen velkommen som direktør for Bizzkit.

Erfaren IT-profil skal sikre fortsat succes uden for Danmarks grænser

Som led i den langsigtede og ambitiøse internationaliseringsproces af Hesehus’ egenudviklede e-handelsplatform Bizzkit, bød vi den 19. juni Lars Høgsted varmt velkommen, da han startede som Director of Bizzkit.

Lars er 55 år og startede sin karriere med en kandidat i Datalogi fra Aarhus Universitet i 1990. Med mere end 25 års erfaring inden for IT-branchen, heraf 13 år hos Configit Inc. som salgsdirektør og slutteligt CEO og senest som CEO hos Strongminds, kommer Lars med den solide erfaring og viden inden for softwarebranchen, der skal til for at tage Bizzkit videre ud på nye internationale markeder. Som Directior of Bizzkit vil Lars derfor stå i spidsen for Bizzkit, hvor han sammen med resten af teamet vil drive arbejdet med den internationale partnerkanal og sikre platformens fortsatte internationale succes.

Lars Høgsted, Director of Bizzkit

Lars Høgsted, Director of Bizzkit, ser frem til samarbejdet

”Hesehus har igennem de seneste 17 år udviklet Bizzkit til én unik samlet platform til sig selv og dermed også til andre ambitiøse e-handelshuse. Jeg glæder mig til sammen med resten af teamet at se Bizzkits særlige recept vinde flere e-commerce bagedyster herhjemme og ikke mindst nye bake-offs verden over."

Rene Nordtorp Janssen, udvikler hos Hesehus

Hesehus opruster også nationalt

Nationalt er der også fortsat stor medvind i sejlene, og Hesehus får stadig flere store og spændende projekter ind ad døren. For at kunne blive ved med at indfri vores kunders e-handelsambitioner udvider vi løbende vores team af dygtige tech-talenter og kan i denne omgang stolt præsentere Rene Nordtorp Janssen, som vi bød velkommen om bord på havnen i Odense den 1. juni.

Rene er 30 år gammel og uddannet Diplomingeniør i IT fra Syddansk Universitet i 2017. Rene har tidligere været ansat som Senior Developer hos Netcompany. Som udvikler hos Hesehus vil Rene blive tilknyttet det kundeteam, der laver løsninger for kunder som blandt andet Fazer og Wupti.

Flere nyheder

Få mere nyt fra Hesehus

Danmarks tredjestørste og landsdækkende kæde på det professionelle byggevaremarked, Davidsens Tømmerhandel, har valgt Hesehus til at stå bag deres nye B2B-totalløsning.
Scenen var sat i Øksnehallen i København, da FDIH samlede 800 danske e-handlere til årets helt store branchefest ’E-handelsprisen 2019’. Hesehus’ kunder var stærkt repræsenteret med hele seks finalepladser, der på fornemmeste vis resulterede i to guld og to sølv.
Vores kunders e-handelsambitioner har vokseværk, og derfor har vi endnu engang udvidet flokken af dygtige talenter i Hesehus. I denne omgang har det resulteret i hele fire udviklere og to seniorudviklere, ligesom vi også har føjet en Art Director til flokken.

Nyhedsbrev

Få serveret alt fra digitale tips og trends til heads-up på relevante seminarer og e-handelskonferencer direkte i din inbox