25. februar 2009

Global aftale med ASSA ABLOY

Interessen for avancerede e-handelsløsninger og automatisk katalogproduktion er ikke mindsket under finanskrisen. Vi har forrygende travlt og har kunnet byde velkommen til en lang række nye kunder på det seneste.

Det gælder bl.a. ASSA ABLOY-koncernen, som vi har indgået en global samarbejdsaftale med. ASSA ABLOY har hovedsæde i Stockholm og er verdens førende virksomhed inden for låse- og sikringssystemer med en omsætning på 35 mia. svenske kroner. og 32.000 medarbejdere. ASSA ABLOY ejer mere end 140 virksomheder over hele verden - i Danmark Ruko.

Der er store synergieffekter i en fælles produktdatabaseløsning til alle virksomheder i ASSA ABLOY-koncernen - f.eks. sælges mange af de samme produkter på flere markeder af forskellige virksomheder, og genbrug af billeder, tekster osv. kan spare mange timer. Løsningen indeholder også fuldautomatisk katalog- og prislisteproduktion baseret på standardskabeloner udviklet af Hedal Kruse Brohus A/S med udgangspunkt i ASSA ABLOYs designmanual samt præsentation af billeder og produktinformationer på internet.

Ruko har været kunde i mange år hos Hedal Kruse Brohus og har indtil videre fået følgeskab af disse ASSA ABLOY-virksomheder:

  • AKI Låsgrossisten AB (Sverige)
  • ASSA AB (Sverige)
  • ASSA ABLOY AB (Sverige)
  • ASSA ABLOY Belgium (Belgien)
  • ASSA ABLOY Czech & Slovakia (Tjekkiet og Slovakiet)
  • ASSA AB (Sverige)
  • ASSA ABLOY Nederland (Holland)
  • Lockwood (Australien)
  • Medeco (USA)
  • TrioVing (Norge)
  • Yale (mere end 15 lande globalt)

Læs mere om ASSA ABLOY på www.assaabloy.com.