Detailbranchen bliver i stigende grad mere og mere bevidst om, at om mindre end 10 år vil 50 % af al detailhandel foregå på nettet, og det får flere store detailvirksomheder til at satse stort på e-handel.
Hvor webshops tidligere udgjorde et supplement til virksomhedernes øvrige salgskanaler, ser man nu en ny tendens, og det kan mærkes hos den fynske it-virksomhed Hedal Kruse Brohus A/S.
"Vi oplever meget stor interesse fra virksomheder, der ikke kun ønsker en e-handelsløsning som supplement til deres andre salgskanaler men derimod har ambitioner om at gøre e-handel til en central del af deres forretning. En seriøs, fremtidssikret e-handelsløsning kræver en stærk teknisk platform, grafisk kreativitet og digital forretningsforståelse, og her har vi bevist, at vi har kompetencerne til at hjælpe dem" siger Lars Hedal, adm. direktør for Hedal Kruse Brohus A/S.
Materialistkæden Matas er nyeste skud på stammen hos Hedal Kruse Brohus A/S, og allerede inden lancering af Matas' nye webshop kan materialistkædens kunder se store fordele i at handle online.