Case: Dinex

B2B-webshop står for 74% af omsætningen

Dinex vækster B2B e-handel fra 0 til 70%

Med en omsætning på 2 mia. kr. på 16 markeder i både Europa, USA og Asien er den danske producent og leverandør af innovative udstødningsprodukter og emissionssystemer, Dinex, en af verdens absolut største spillere på det internationale OE- og eftermarked for tunge køretøjer.

Dinex følger en meget ambitiøs strategi, hvor e-commerce og digitale værktøjer spiller en helt central rolle, og som global aktør på automotive-markedet var et af de helt essentielle mål for den nye B2B-totalløsning at imødekomme behovene hos deres mange forskellige kundesegmenter. Og netop løsningens store fleksibilitet og mange tilpasningsmuligheder gør det muligt for Dinex at indfri kundernes forventninger både nu og i fremtiden. I dag kommer over 70% af Dinex’ omsætning og ordrer på eftermarkedet direkte fra den ambitiøse e-commerceløsning.

Stefan Dolleris, E-commerce Manager hos Dinex

”I et kontinuerligt voksende, globalt marked er det essentielt for os med et globalt salgsværktøj, der reducerer time to market, og som kan benyttes af alle kunder på tværs af landegrænser og regioner. Den nye internationale B2B-webshop giver os mulighed for at være der, hvor kunderne er. Og kunderne kvitterede ved at tage hurtigt imod løsningen – endda så hurtigt, at vi kun én måned efter go live så 30% af salget på eftermarkedet gennemført i webshoppen.”

Integreret branchestandard for produktdata

I designet og udviklingen af den nye e-handelsløsning har fokus i høj grad også været på at skabe en samlet indgangsvinkel til Dinex online, så kunderne nemt kan finde alle de informationer og data, de har behov for i deres samarbejde med Dinex. Her spiller produktdata en stor rolle for Dinex’ kunder, og e-handelsløsningen er derfor udstyret med en integration til TecDoc, som er automotive-branchens fælles standard og platform for produktdata, hvor producenterne kan gøre deres data tilgængelige for grossisterne. Med integrationen kan webshoppen hente og anvende Dinex’ produktdata fra TecDoc, hvilket også skaber stor intern værdi for Dinex, der på den måde kun skal vedligeholde sine data ét sted.

Med webshoppen gør Dinex det nemt for kunderne at finde alle de data, de har behov for

Dinex - easy to do business with

Less-is-more søgefunktion

For at gøre det nemt og hurtigt at handle med Dinex er webshoppens søgefunktion designet med udgangspunkt i kundernes typiske købssituation, som fx på eftermarkedet ofte indebærer, at kunden står med en konkret udstødningskomponent i hånden, som skal erstattes. Derfor er søgefunktionen udviklet ud fra en less-is-more tankegang, hvor kunderne kan søge på specifikke Dinex varenumre, OE-numre eller referencenumre. Via nummeret bliver kunden ledt direkte ind på produktsiden for det kompatible Dinex-produkt, hvor de qua XAL- og TecDoc-integrationen nemt kan danne sig et overblik over produktet og lægge det ønskede antal i kurven.

Brugervenlig bulk-bestilling

De kunder, der er vant til at bestille mange forskellige produkter ad gangen, har desuden mulighed for at uploade en fil (CSV, Excel etc.) med produktnumre og antal direkte i webshoppen. Når filen er overført, kan de med det samme se priser, billeder, lagerstatus m.v. på hvert enkelt produkt. Kunderne slipper på den måde ikke kun for et omfattende tastearbejde, men de får samtidig også et samlet overblik over deres bulk-bestilling, inden de gennemfører ordren. Kort sagt, kan kunderne via webshoppen let og ubesværet finde og bestille de produkter, der er relevante for dem – uanset ordrens størrelse.

Nem at handle med – også i fremtiden

Det er for Dinex vigtigt, at de hurtigt kan tage action på de værdifulde indsigter i kundernes behov og digitale adfærd, som e-handelsløsningen løbende giver dem. Løsningen er derfor udelukkende bygget på Bizzkit-platformen, som er udviklet af Hesehus, hvor det fleksible samspil mellem PIM, DAM, CMS og webshop gør det muligt kontinuerligt at skræddersy løsningen med netop de funktioner og features, der skal til for at indfri kundernes forventninger nu og i fremtiden. På den måde kan Dinex hurtigt handle på nye salgspotentialer og igangsætte nye indsatser, så de hele tiden sikrer sig den bedst mulige brugervenlighed og ikke mindst det mest optimale salg.

Stefan Dolleris, E-commerce Manager hos Dinex

”E-handel er et helt centralt ben i vores fremtidige strategi, og det er derfor også altafgørende for os med en stor fleksibilitet i vores e-handelsløsning, hvilket Bizzkit-platformen tilbyder. Derudover er det også centralt for os at have en samarbejdspartner, der har erfaring med B2B e-handel og løsninger af international karakter, og her har Hesehus flere succesfulde på referencelisten.”

Casedetaljer

Lancering i januar 2020

Platform

Webshop, PIM, DAM, CMS og Design

Funktioner & features

Integration til Microsoft XAL og TecDoc

Global commerce

Tilstede på tværs af markeder i både Europa, USA og Asien

Lignende cases

Se flere B2B-cases fra Hesehus

Spørgsmål?
Vi er klar til at hjælpe