Iværksætteri og vækst
Historien om Hesehus
Siden Hesehus slog dørene op 1. maj 2002, har vi fokuseret 100% på det, vi er bedst til: at skabe fremtidens e-handelsvindere. I dag sidder vi mere end 130 Hesehusianere centralt i Odense, der hver dag gør en forskel for vores kunder og deres forretning.
2020-2024
Hesehus vinder guld i bedste case til e-handelsprisen med både Matas (2020) og Dinex (2022). Samtidig bliver Hesehus udnævnt til ”Gode til e-commerce” tre år i træk fra 2022-24. I 2024 bliver Hesehus ovenikøbet også kåret til Børsen gazelle for sjette gang. Udviklingen af Bizzkit går også stærkt i disse år. Bizzkit Commerce Cloud får flere store kunder i udlandet. I 2021 bliver Hesehus en del af QNTM Group, der er ejet af kapitalfonden Altor. Hesehus får som det eneste digitale bureau i Danmark top-3-placeringer ved e-handelsprisen i bedste e-handelscase alle årene.
2016-2019
Både omsætningsvæksten og medarbejdervæksten stiger. I 2019 runder Hesehus 125 medarbejdere for første gang. Hesehus tager i 2018 et vigtigt skridt i deres langsigtede internationaliseringsproces og lancerer e-commerceplatformen Bizzkit i udlandet med Sverige som det første marked. Hesehus bliver desuden kåret som Børsen gazelle for fjerde gang og har tilgang af nye store kunder som BabySam og Micro Matic.
2011 - 2015
2011 bliver året, hvor Hesehus modtager Dansk Erhvervs pris ’Videnstafetten’, som gives til Danmarks mest lovende vidensvirksomhed, og rekordoverskuddet fra 2010 næsten fordobles til 5,7 mio. kr. I 2012 kommer den tredje Børsen Gazelle i hus, og antallet af medarbejdere stiger til 55 mand. Det øges allerede i 2013 til 75 mand efter det suverænt største overskud på 10,8 mio. kr. 2013 er også året, hvor Hesehus vinder E-handelsprisen sammen med Matas. I 2014 lancerer Hesehus e-handelsplatformen Hesehus 6 og bliver kåret til en af Danmarks Bedste Arbejdspladser® af Great Place to Work. 2015 toppes med både guld, sølv og bronze til E-handelsprisen for løsninger udviklet af Hesehus til hhv. Inspiration, Wupti og Matas.
2006 - 2010
I 2006 bliver det tredje millionoverskud i træk en realitet, og 3C Venture bliver medejer. Efter 51% vækst i 2007 sætter overskuddet ny rekord, Hesehus kåres for første gang til Børsen Gazelle og antallet af medarbejdere stiger til 34. I 2008 følger Hesehus’ anden kåring som Børsen Gazelle og Hesehus lander den første store globale aftale med ASSA ABLOY. Med udgangen af 2009 øges medarbejderstaben til 40 mand efter 50% vækst, og i 2010 opnås det største overskud i virksomhedens historie på 3 mio. kr.
2002 - 2005
Hesehus slår dørene op 1. maj 2002 under navnet Hedal Kruse Brohus med syv ansatte i medarbejderstaben. I 2003 introducerede vi softwareproduktet hesehus:kataloget, der for første gang samler avanceret e-handel og automatisk katalogproduktion i en softwareløsning. Et forrygende år i 2004 resulterer i en omsætningsvækst på 60%, et rekordoverskud på 1. mio. kr. og en vækst fra 8 til 15 medarbejdere. I 2005 fordobles resultatet til 2. mio. kr. efter en omsætningsvækst på 40% og stor kundetilgang.