Case: Wenaas

Wenaas – 250+ forskellige shops på den samme platform

Wenaas_1

Arbejdstøj til alle

Wenaas producerer arbejdstøj til de fleste brancher. De fik deres store gennembrud med højt specialiseret tøj til offshore olieindustrien. Boreplatformene stiller store krav til arbejdstøj på grund af ekstreme vejrforhold og høje sikkerhedskrav.

Weenas udvikler nu tøj til mere end 250 forskellige virksomheder, hvilket stiller krav til deres digitale løsninger. For hvordan laver man én løsning der passer til alt fra oliearbejdere til postbude? Det gør man ikke. Man skræddersyr oplevelsen til hver enkelt kunde i stedet.

En indgangsvinkel til alle kunder

Vi har bygget et fundament, der indeholder data om alle Wenaas’ produkter, integrationer til deres lager-, ERP og ordre-systemer. Det er altså ét stort system, der samler al information til alle kundetyper – uanset om de kommer fra brandvæsenet eller transportsektoren.

Fundamentet er bygget headless, så det ikke skal anvendes på én bestemt måde. Weenas kan derfor tilbyde deres kunder at købe varerne, præcis som de synes det er lettest.

Hver kunde har deres foretrukne løsning

Wenaas’ løsning er tilpasset hver enkelt kundes behov gennem et multishop format. Fra platformen kan Weenas let sætte nye kundespecifikke shops op, så kunderne får deres egen portal. Det har den store fordel, at shoppen kun indeholder produkter, der er relevante for den enkelte kunde. Brandmænd kan ikke se postjakker og ambulancereddere får ikke vist sikkerhedsstøvler til boreplatforme. Tøjet i portalen vil altid have de rigtige logoer og tryk, der matcher virksomhedsidentiteten. Det gør det enkelt og overskueligt for kunden, fordi de kun får vist, det de har brug for.

Wenaas_2

Alle typer indkøbere er velkomne

Portalerne tager også højde for indkøbsstrategierne i den enkelte virksomhed. Uanset om det er få indkøbere, der løbende køber tøj til alle medarbejdere eller om hver enkelt medarbejder køber tøj ind, er det muligt. Det er nemlig enkelt at tildele rettigheder til at købe og bestille på forskellige måder. En medarbejder kan have tilladelse til at købe tøj til sig selv eller til tusindvis af kollegaer. Samtidig kan faktureringen også foregå på den måde virksomheden ønsker. Skal der betales med det samme, er tøjet forudbestilt og betalt eller laves der løbende ordrer? Det kan konfigureres efter kundernes behov.

De største kunder har også fået lavet punch-out løsninger, så de kan placere ordrer direkte fra deres egne systemer.

Wenaas er ikke bare ét firma – Flere fordele ved headless

Wenaas’ løsning bruges ikke kun af Wenaas, men også af virksomhederne Hejco og Swerre W. Monsen. Alle tre virksomheder er bygget på den samme løsning, men har online-butikker, der ser vidt forskellige ud – med forskellige produkter. Det kan de, fordi den underliggende løsning er bygget headless. Al data, logik, og styring ligger i systemer, der er afkoblet fra hjemmesidernes front ends. De tre virksomheder har alle brug for at koble deres webshop med forskellige underliggende teknologier, hvilket de enkelt kan gennem API-integrationer.

250+

Webshops i en platform

18.800

Produkter i PIM

125.218

Brugere og Admins

Wenaas_3

Den nyeste feature: En lille forbedring i CO2-regnskabet

Den seneste forbedring af Wenaas’ shop reducerer mængden af returordrer og dermed CO2-aftrykket på transport af Wenaas-varer. De er nemlig begyndt at tjekke alle adresser automatisk, for at være sikre på at de faktisk findes. Kunderne kom ofte til at indtaste skæve oplysninger. Det resulterede i varer, der røg retur, fordi de aldrig kunne nå frem. Det var frustrerende for både kunder og Wenaas. Adressevalidering har afhjulpet problemerne til gavn for både kunder, klima og koncern.

Casedetaljer

Lancering i 2019

Platform

Webshop, PIM, DAM, CMS og BUM

Funktioner & features

Integration til Aspekt4 og Encode

Helstøbt B2C og B2B løsning

Ny sammenhængende brugeroplevelse for kunder på B2C og B2B markedet

Lignende cases

Se flere B2C og B2B-cases fra Hesehus

Spørgsmål?
Vi er klar til at hjælpe