Skip til hovedindhold

Sådan bruger dine kunder allerede AI, når de handler online

Sådan bruger dine kunder allerede AI, når de handler online
13. januar 2026|4 min læsetid

Relaterede tags:

Tobias Viftrup Cramer
Tobias Viftrup Cramer Content Specialist
Der er rigtig meget buzz om, hvordan AI-agenter grundlæggende kommer til at ændre den måde vi handler på i fremtiden. Men når man hele tiden taler om fremtiden, kan man hurtigt glemme, at der allerede sker ændringer i nutiden – og de kan være mindst lige så interessante. Derfor er vi dykket ned i, hvordan dine kunder allerede er i fuld gang med at bruge AI, inden de lægger i online-kurvene.

AI er ikke længere fremmed for dine kunder

Der er ikke så mange tal, der fortæller om de danske forbrugeres AI-vaner endnu, men vi har tal på, hvordan de amerikanske forbrugere anvender AI – det kan give os klare indikatorer for, hvordan det også ser ud herhjemme, men tallene er selvfølgelig ikke præcis de samme her. Kunderne er vant til at bruge AI. 70% af forbrugerne i USA fra Gen Z til Gen X bruger AI-platforme regelmæssigt. Det er ikke længere ny hypet teknologi, det er hverdag. Det er en vane at bruge AI, så hvorfor ikke også bruge det når der skal shoppes.

Det er ikke transaktionen, der er uoverskuelig

Når man snakker om Agentic Commerce er der meget fokus på at AI-agenter, kan købe ting for dig – altså selve det at svinge kreditkortet, men der er andre dele af køberejsen, du allerede kan få hjælp til. F.eks. melder 26% af de amerikanske forbrugere at de bruger AI til at researche specifikke produkter og 31% sammenligner også med andre produkter. E-handels største problem er nogle gange, at der er tusindvis af valgmuligheder. Skriv ’rød kjole’ på Google og så kan du få en hel aften til at gå med søgeresultaterne. AI er glimrende til at reducere kompleksiteten og skære ind til benet, så du ikke skal scrolle i en uendelighed. Derfor bruger amerikanerne det til at indsnævre deres søgninger, men de bruger det også, når de skal finde den bedste pris. 34% siger, at de har brugt AI til at finde den bedste pris i forbindelse med julegaveshopping i 2025.

Der er forskel på produktkategorier

Det er ikke alle typer produkter kunderne er lige tilbøjelige til at researche og købe med AI. Højdespringeren er forbrugerelektronik, hvor hele 58% gerne vil sparre med deres AI-chat, når de skal finde det bedste produktmatch. I den stik modsatte ende af skalaen ligger luksusvarer, hvor kun 25% er villige til at få AI-assistance i købsprocessen. Forskellen skyldes sandsynligvis at forbrugerelektronik kan være svært at gennemskue, hvis man ikke har teknisk indsigt. Samtidig er det nemt for en AI at få overblikket, fordi det er en produktkategori, hvor der typisk er meget produktinformation tilgængelig. Det skaber et godt sammenligningsgrundlag. Luksusvarer bliver måske i mindre grad købt med hjernen end hjertet. Her er det oplevelsen ved det specifikke produkt, der er i fokus – og i mindre grad dets egenskaber. Tøj og Accessories rangerer også højt med 45% det samme med Beauty på 39%. Det viser, at der er muligheder i begge ender af skalaen – De produktkategorier, der bliver researchet med AI, skal sørge for god GEO og gøre så meget produktinformation som muligt tilgængeligt for AI-modellerne. Samtidig skal produktkategorier i den anden ende af skalaen fokusere på at skabe stærke brandfølelser og varige oplevelser i fremtiden.

Det er ikke alle der bruger AI, når de handler (endnu)

Der er også en del af de adspurgte i undersøgelsen, der ikke er faldet helt på halen over AI endnu. De foretrækker at handle direkte med butikkerne (34%), er i tvivl om hvilken AI-platform, der ville være bedst til onlinehandel (26%) eller er bange for at det ikke er sikkert at anvende AI (21%). Det betyder, at AI selvfølgelig ikke har overtaget alle kunderejser – og nok heller ikke kommer til det, der vil være flere forskellige typer forskellige kunderejser i fremtiden. Der er jo også folk, der både handler fra mobilen eller desktop i dag. AI kommer sandsynligvis ikke til at udrydde alle andre former for shopping, men det er væsentligt at lægge mærke til at modstanden er begrænset. Mange forbrugere oplever allerede i dag værdi, når de bruger AI – og flere vil sikkert komme til. Du skal derfor tænke over om jeres shop, er gearet til virkeligheden, hvor kunderne ikke kommer fra en Google-søgning, men en samtale med en AI-model.

Relaterede insights

Sådan handler dine kunder online med AI