BabySams indtog på det svenske marked kan kun lykkes på grund af et langsigtet partnerskab
Fra opkøb til nordisk ambition
Da BabySam i 2024 opkøbte svenske BabyWorld, var det langt mere end en klassisk markedsudvidelse. Opkøbet markerede begyndelsen på en klar nordisk ambition: at udvikle BabySam fra en stærk dansk kæde til en skalérbar detailforretning på tværs af Norden. Ambitionen er tydelig. Antallet af butikker i Sverige skal fordobles over de kommende år, og den svenske forretning spiller allerede en central rolle i den samlede vækststrategi. Men vækst i flere lande kræver mere end nye butiksskilte. Det kræver et digitalt fundament, der kan understøtte drift, kundeoplevelser og fremtidige opkøb. Derfor var integrationen af BabyWorld ikke bare en branding- og organisationsopgave, men også et strategisk, teknologisk valg. Ét fælles setup skulle samle forretningen og skabe sammenhæng mellem markederne – både nu og i de næste vækstfaser.
Én fælles platform – og ét fælles afsæt
Efter opkøbet af BabyWorld samlede vi både den svenske og danske forretning på den samme Bizzkit Commerce Cloud-platform. Det sikrer så smidig og skalérbar en løsning som muligt for BabySam. Bizzkit-platformen kan enkelt understøtte flere brands, flere markeder, flere produkter og flere touchpoints. Det flytter BabySams fokus fra hvordan til hvornår: Hvornår er timingen rigtig til at udvide næste gang? For det digitale fundament er fuldstændig klart.
Det handler dog ikke kun om udvikling, men også om partnerskab. Vi har arbejdet tæt sammen med BabySam siden 2017 og sammen skabt en stærk webshop til det danske marked. Den tillid, vi sammen har opbygget, har været nødvendig for at bygge en shop, der kunne håndtere et helt nyt marked. Det kræver et stærkt fundament at træde ind i et nyt land – det fundament handler i lige så høj grad om relationer som teknologi.