Skip til hovedindhold
AI

Derfor skal du undersøge annoncering i ChatGPT allerede nu

Derfor skal du undersøge annoncering i ChatGPT allerede nu
22. september 2026|4 min læsetid|

Relaterede tags:

Mik Schønberg Andersen
Mik Schønberg AndersenSEO & E-commerce Analyst

Det er blevet muligt at annoncere direkte i ChatGPT. Jeres kunder bruger platformen, men finder de annoncer for jeres webshop og produkter, når de chatter?

Måden, vi søger information på, er ved at ændre sig. Hvor vi tidligere skrev korte søgeord i Google, bruger flere nu AI-assistenter som ChatGPT til at få hjælp, inspiration og anbefalinger. Forskellen er markant. I stedet for at søge på "løbesko dame" beskriver brugeren sin situation: "Jeg løber tre gange om ugen, skal træne op til et halvmaraton og døjer lidt med mine knæ. Hvilke sko bør jeg vælge?" Det giver en langt dybere forståelse af brugerens behov, og det er netop dét, der gør annoncering i ChatGPT interessant. Annoncerne vises ikke kun ud fra enkelte søgeord, men ud fra den samlede intention og kontekst. Det giver dig mulighed for at være synlig på et tidspunkt, hvor kunden aktivt undersøger muligheder, sammenligner alternativer og er tæt på en beslutning. ChatGPT Ads er ikke en erstatning for Google Ads, men en ny kanal i kunderejsen. Ligesom sociale medier, Shopping-kampagner og Performance Max har udvidet mulighederne gennem årene, giver AI-chat dig nu adgang til endnu et værdifuldt kontaktpunkt med potentielle kunder.

Højere klikpriser, men også mere kvalificeret trafik

Som med alle nye annonceplatforme er det vigtigt at se på mere end klikprisen. De første erfaringer fra markedet viser, at klikpriserne i ChatGPT Ads ofte ligger højere end på mere etablerede platforme. Samtidig er konkurrencen fortsat begrænset, og platformen er stadig i en tidlig fase, hvor benchmarking og historiske data er mere sparsomt end på Google Ads. Til gengæld oplever mange annoncører, at brugerne kommer med en meget tydelig intention. Når en person har beskrevet sine behov, præferencer og udfordringer i detaljer, er sandsynligheden større for, at besøget bliver relevant. Derfor bør virksomheder ikke kun vurdere kanalen på klikprisen, men på den samlede forretningsværdi. Et dyrere klik kan være en god investering, hvis det fører til højere konverteringsrater eller mere kvalificerede leads. Vores erfaring fra de første kunder, der bruger ChatGPT ads er, at klikprisen ganske vist er højere end Google Ads – til gengæld får produkterne flere visninger for de samme penge. Så hvis du gerne vil ses og skabe branding-effekt er ChatGPT et endnu mere oplagt bud.

Image description

Gode produktdata giver gode resultater for webshops

For webshops er potentialet særligt interessant, fordi ChatGPT Ads understøtter produktfeeds. Det gør det muligt at vise relevante produkter til brugere, mens de aktivt undersøger og sammenligner muligheder. Her er gode produktdata alfa og omega, da det sikrer dig en højere sandsynlighed for at blive fremhævet både organisk og paid. Jo mere struktureret og fyldestgørende jeres produktfeeds er, jo bedre synlighed vil i opnå i ChatGPT og andre AI-værktøjer.

Platformen understøtter desuden både Pixel og Conversions API, så køb, formularindsendelser og andre konverteringer kan måles og dokumenteres på tværs af kampagner. Dermed får du mulighed for at arbejde datadrevet med både optimering, rapportering og skalering af indsatsen.

Derfor giver det mening at begynde at teste nu

De fleste virksomheder bør ikke flytte store budgetter fra Google Ads til ChatGPT Ads. Men de bør begynde at forholde sig til udviklingen. Historien har vist, at dem, der tidligt opbygger viden om nye kanaler, ofte står stærkere, når markedet modnes. Det handler ikke kun om at skabe salg her og nu, men også om at forstå kundernes adfærd, etablere de rette målepunkter og finde ud af, hvordan AI passer ind i den eksisterende marketingstrategi. Samspillet mellem annoncering, produktfeeds, SEO, dataindsamling og AI-synlighed bliver vigtigere i de kommende år, efterhånden som flere vælger AI-assistenter som en naturlig del af deres research (Vi er allerede oppe på 68% af de danske forbrugere). Derfor kan du med fordel begynde i det små, afprøve platformens muligheder og opbygge erfaringer, mens konkurrencen stadig er begrænset. AI kommer næppe til at erstatte de kanaler, vi kender i dag. Det bliver et supplement. AI bliver i stigende grad en del af den måde, kunder træffer beslutninger på. Og netop derfor er det værd at begynde at eksperimentere nu, mens mulighederne stadig er nye, og læringskurven bliver en reel konkurrencefordel.

Image description

ChatGPT Ads er stadig en ny kanal, men udviklingen går hurtigt. Derfor giver det mening allerede nu at få etableret de rette målepunkter, trackingløsninger og rapportering, så effekten kan vurderes på et solidt datagrundlag. Samtidig bør annoncering ses i sammenhæng med din øvrige digitale indsats, herunder analyse, SEO, produktfeeds og AI-synlighed. Dem, der kommer tidligt i gang med at teste og lære platformen at kende, vil stå stærkere i takt med, at AI bliver en større del af kundernes købsrejse.

Image description
Mik Schønberg Andersen
SEO & E-commerce Analyst

Relaterede insights