Skip til hovedindhold

Derfor er digitalisering så vigtigt for jeres virksomhed​​​​​​​

Derfor er digitalisering så vigtigt for jeres virksomhed​​​​​​​
23. september 2025|2 min læsetid
Tobias Viftrup Cramer
Tobias Viftrup Cramer Content Specialist
Fynsk Erhverv har lige udsendt Det Fynske Vækstbarometer og digitalisering er et af de helt centrale temaer af en ganske særlig grund.

Digital modenhed

8 ud af 10 virksomhederne i Det Fynske Erhvervspanel, mener at det er vigtigt at øge den digitale modenhed indenfor de næste 1-3 år. Det er ganske enkelt nødvendigt at digitalisere mere. Men hvorfor skal der digitaliseres? Og hvad er det man gerne vil opnå ved at sætte mere strøm til sin forretning? Det giver undersøgelsen heldigvis også svar på.

Det altoverskyggende nøgleord: Effektivitet

84 % af de fynske virksomheder angiver effektivitet som det primære mål for digitaliseringen. Vi skal kunne arbejde smartere, lettere og hurtigere. Det er essensen af idéen om digitalisering. Selvfølgelig er der også andre vigtige grunde som at reducere omkostninger (55%) og kunne forbedre kundeoplevelsen (65%), men effektivisering er den altoverskyggende grund.

Den største fordel ved AI er at det effektiviserer arbejdsgangene

Effektiv, mere effektiv, mest AI

Når virksomheder i hele landet bliver spurgt til, hvilke fordele de oplever, der er ved at anvende AI er det igen effektiviteten, der vinder. 19% af de adspurgte virksomheder oplever klare effektiviseringer af arbejdsgange, når de bruger AI. Det betyder at kunstig intelligens hjælper med at skabe lige præcis den digitale forandring, der er allermest ønskværdig.

Gør det nemt at forbedre arbejdsgange

Vi genkender efterspørgslen på at finde nye og mere effektive måder at arbejde på. Det er i virkeligheden lidt den skjulte sandhed om vores e-handelsløsninger: At de optimerer de interne processer – både med og uden AI. Vi integrerer vores systemer direkte med kundens, så alt smelter sammen. Samtidig implementerer vi de gode arbejdsgange direkte i vores systemer og bygger AI-funktioner direkte ind i systemerne lige der, hvor det giver allermest mening. Skal du have genereret en produkttekst? Så er knappen allerede i det felt, hvor du skulle have sat teksten ind.

AI er kun udbredt i 28% af danske virksomheder

I betragtning af, hvor relativt kort tid AI har været udbredt på markedet er 28% forholdsvis mange virksomheder, men det tal kommer helt sikkert til at vokse markant i de kommende år. Vi bruger selv AI til at assistere os, når vi bygger e-handelsløsningerne samtidig med, at vi bygger AI-funktioner ind i vores løsninger. Vi gør det, fordi markedet efterspørger det og fordi, vi kan se, det gør hverdagen lettere for både vores kunder og deres kunder.

Relaterede insights

Det vigtigste fra Det Fynske Vækstbarometer 2025