Det kan du i fremtiden i dit PIM hvis Bizzkit er dit PIM
Snart bliver dit PIM-system smartere end, du havde turde drømme om for få år siden. Vi dykker ned i 3 konkrete mål fra Bizzkit PIMs road map, så du kan se, hvad du kan forvente dig af dit produkthåndteringssystem i fremtiden.
Agentic AI: Når PIM begynder at udføre arbejdet for dig
Forestil dig et PIM, der ikke bare viser dig, hvad du skal gøre – men faktisk gør det for dig. Det er kernen i Bizzkits agentic AI. E-commerce teams har traditionelt været afhængige af manuelle processer og begrænset kapacitet. Du kunne nå at oprette så mange produkter, som du nu engang havde hænder til.
I stedet for at arbejde produkt for produkt kan organisationer nu uddelegere opgaver som berigelse, klassifikation og optimering til specialiserede AI-agenter. Det giver et markant løft i både hastighed og kvalitet – uden at øge kompleksiteten. Og så er der det lidt halvkedelige: Systemet sikrer klare governance-rammer, der sikrer, at kvaliteten er tårnhøj, og at arbejdet stadig sker under menneskelig supervision.
Det vender kort sagt hele arbejdsmodellen på hovedet. PIM går fra at være et værktøj, du arbejder i, til et system, der aktivt arbejder for dig.
Product Insights Agents: Fra data til data, der arbejder for dig
Dit PIM-system har altid været proppet med data, men du kommer til at kunne sætte det i spil på helt nye måder. Product Insights Agents analyserer alt fra klik og konvertering til søgeadfærd og produktstrukturer, så PIM-systemet kan finde for eksempel de produkter, der underperformer – og vigtigst af alt, fortælle dig hvorfor, de gør det. Vi går i retning af et PIM, der giver dig mulighed for at bruge avanceret benchmarking og look-a-like-modellering til at få dine produkter til at performe, som du forventer, de skal.
Det betyder, at arbejdet med produktoptimering bliver langt mere målrettet og evidensbaseret. I stedet for at analysere rapporter manuelt, får du klare anbefalinger knyttet til det enkelte produkt, så du hurtigt kan handle og få alt til at spille.
Har du fået smag på lidt mere Bizzkit? Få os til at række ud til dig med mere
Personal Workspaces: Et PIM tilpasset din rolle og dit ansvar
Når systemet bliver smartere, skal det også blive mere relevant for den enkelte bruger. Det er tanken bag Personal Workspaces.
Her møder du ikke længere det interface, som alle andre også gør, men i stedet et skræddersyet arbejdsrum, hvor funktioner, data og opgaver alle er tilpasset lige præcis din konkrete rolle. Det reducerer støj, skaber bedre overblik og gør det lettere for dig at træffe beslutninger til daglig.
Samtidig bliver workspaces det naturlige samlingspunkt for samarbejdet mellem dig og AI. Det er her, AI-anbefalinger præsenteres, du prioriterer opgaver og træffer beslutninger. Idéen er, at du skal have så fokuseret en arbejdsdag som muligt, hvor du ikke bruger tiden på navigation – men på det, der giver mening for dig.
Vil du også snakke om PIM