Skip til hovedindhold
virksomhedsnyt

Fremtidens rådgiverportal til Middelfart Sparekasse

Fremtidens rådgiverportal til Middelfart Sparekasse
23. juni 2026|3 min læsetid|
Tobias Viftrup Cramer
Tobias Viftrup Cramer Content Specialist
Vi bygger den nye rådgiverportal for Middelfart Sparekasse. Selvom det ikke er klassisk e-handel, giver det meget mere mening, end man umiddelbart skulle tro.

Et utraditionelt projekt med en genkendelig kerne

Hesehus og Middelfart Sparekasse har indgået et strategisk samarbejde om at udvikle en ny rådgiverportal, der skal fungere som rådgivernes daglige digitale værktøj. Projektet er ikke klassisk e-handel, men alligevel trækker det på velkendte principper fra B2B-kundeportaler, hvor effektiv adgang til data, funktioner og overblik er altafgørende for brugeroplevelsen.


Løsningen bliver skræddersyet til Middelfart Sparekasses behov og samler centrale arbejdsprocesser ét sted, så rådgiverne får et stærkere fundament for deres daglige arbejde. Løsninger til den finansielle verden kræver solid erfaring med datasikkerhed, compliance og processtyring. Den erfaring har Hesehus fra blandt andet mange års samarbejde med DinApoteker, hvor overholdelse af kravene til patientsikkerhed og dokumentation også er essentielle. 

Image description

Fremtidens rådgivning kræver, at vi gør det komplekse enkelt. Med den nye rådgiverportal ønsker vi at samle data, indsigter og arbejdsprocesser i én brugervenlig løsning, så rådgiverne kan bruge mindre tid på systemer og mere tid sammen med kunderne. Hesehus bringer stærke kompetencer inden for brugeroplevelser og digitale løsninger til bordet, og vi ser frem til sammen at skabe et værktøj, der kan løfte hverdagen for både rådgivere og kunder.

Kristian Gren
Områdedirektør for Marketing og Forretningsudvikling
Middelfart Sparekasse

Et tæt samarbejde driver udviklingen fremad

Samarbejdet mellem Hesehus og Middelfart Sparekasse er et hybrid setup, hvor udviklere arbejder tæt sammen på tværs af organisationerne. Det skaber korte beslutningsveje og sikrer en stærk forankring af løsningen i Middelfart Sparekasse.

Hesehus’ agile udviklingsmodel er et centralt omdrejningspunkt i samarbejdet og gør det muligt løbende at prioritere, justere og accelerere projektet. Hos Middelfart Sparekasse opleves det som en styrke, fordi samarbejdet bevæger sig hurtigt.  


Partnerskabet er kendetegnet ved en fælles ambition om at skabe en løsning, der skal komme både Sparekassens rådgivere til gode, men i høj grad også sparekassekunderne, der kommer til at opleve, at deres rådgivere har bedre overblik og kan svare forespørgsler og spørgsmål mere effektivt. 

Image description

Middelfart Sparekasse har en ambition om at styrke rådgivernes hverdag med et værktøj, der samler kompleksitet og skaber branchens måske klareste overblik. Det er ikke bare en lille opgradering, men et kæmpe skridt op ad udviklingstrappen – både for bankrådgiverne, der skal bruge portalen, men også for bankkunderne, der helt sikkert kommer til at kunne mærke, at deres bankrådgivere altid har det fulde overblik. Det er fedt at være med til at virkeliggøre den slags ambitioner især, når samarbejdet mellem os er så godt som det er.

Image description
Lars Hedal
CEO

Visuelle prototyper skaber retning og fælles forståelse

En central del af projektets fremdrift er arbejdet med visuelle prototyper skabt med AI, som tidligt i processen har været med til at konkretisere løsningen og samle interessenterne om en fælles retning. AI-prototyperne gør det muligt at omsætte komplekse behov til konkrete brugeroplevelser, hvor det bliver nemt for den enkelte at se præcis, hvordan det bliver at klikke rundt i den nye portal. Det betyder, at beslutninger træffes på et oplyst grundlag, og at projektet bevæger sig med en klar retning fra start.


Resultatet bliver en unik rådgiverportal, der samler al kompleksiteten i en brugervenlig løsning og sætter en ny standard for interne digitale værktøjer i den finansielle verden. 

Relaterede insights

Vi hjælper også dig i mål med dit digitale projekt