Skip til hovedindhold

Fynsk Erhverv vælger Hesehus som digital samarbejdspartner

Fynsk Erhverv vælger Hesehus som digital samarbejdspartner
9. april 2026|4 min læsetid

Relaterede tags:

Carina Kirstine Norby
Carina Kirstine NorbySoMe Specialist
Fynsk Erhverv har valgt Hesehus som partner til at udvikle en ny digital platform, der skal samle organisationens aktiviteter, styrke medlemsoplevelsen og understøtte den strategiske retning mod en mere moderne og medlemsdrevet organisation.

Samarbejdet udspringer af et stærkt match mellem Fynsk Erhvervs ambitioner og Hesehus' kompetencer

Image description
Image description

Vi har haft en grundig proces med flere af de mulige leverandører. Vi valgte Hesehus, fordi vi kan få en topmoderne løsning, der samtidig er meget brugervenlig, hvilket er et must for en organisation som Fynsk Erhverv, der både skal fungere optimalt internt for teamet og eksternt for samtlige 500 medlemsvirksomheder.

Anne Dyrehauge
Direktør, Fynsk Erhverv

“Der var et rigtig godt match mellem deres ambitioner og det, vi er rigtig gode til. I sidste ende er der ikke langt fra klassisk e-handel til den måde, en organisation som Fynsk Erhverv skal kommunikere og skabe værdi på digitalt. Det handler om at gøre deres aktiviteter, netværk og medlemsfordele synlige og let tilgængelige,” siger Lars Hedal, CEO Hesehus. 


Den nye løsning skal fungere som et centralt samlingspunkt for medlemmerne, hvor det bliver nemt at opdage, tilmelde sig og engagere sig i arrangementer og netværk. 

Digitalt fundament for Fynsk Erhverv 3.0 

Projektet er en del af Fynsk Erhvervs nye strategi, som blev præsenteret ved organisationens nytårskur i januar. Her blev retningen sat mod en mere moderne, medlemsdrevet organisation med fokus på fællesskab, relationer og konkret værdi for virksomhederne. 


Den nye platform skal blandt andet: 

• Præsentere medlemsfordele og services på en inspirerende måde 

• Styrke storytelling og kommunikationen til medlemmerne 

• Gøre det nemt at deltage i arrangementer og netværk 

• Understøtte interne arbejdsgange og effektivitet 

• Sikre en fremtidssikret digital løsning 

Image description

Hovedambitionen er at skabe en platform, der både inspirerer og gør det nemt for medlemmerne at engagere sig. Samtidig skal den understøtte organisationens nye strategi og være et stærkt digitalt fundament for fremtiden.

Image description
Lars Hedal
CEO

Ambitionerne deles hos Fynsk Erhverv

Image description
Image description

Vi glæder os til at få en løsning, der både letter arbejdet internt, så Fynsk Erhvervs team får mere tid til at skabe værdi for de fynske virksomheder, og som samtidig gør det lettere for medlemmer at bruge de mange muligheder, som et medlemskab giver. Det skal være let og enkelt at tilgå, intuitivt at bruge og give både nye besøgende og garvede medlemmer en god indgang til Fynsk Erhverv. Og så skal det give adgang til et medlemsunivers, der løfter vores fortrolige netværk, og som giver alle væsentligt bedre muligheder for at skabe forbindelser på kryds og tværs af medlemsvirksomhederne.

Anne Dyrehauge
Direktør, Fynsk Erhverv

En løsning bygget på fleksibilitet og de rigtige teknologivalg 

Selvom løsningen på mange måder trækker på klassiske e-commerce-principper, adskiller den sig ved ikke at håndtere fysiske produkter, men i stedet medlemsaktiviteter, arrangementer og services. 


Samtidig er løsningen bygget som en composable løsning, hvor blandt andet Builder.io indgår som CMS, en teknologi Hesehus allerede anvender hos mange af deres kunder. 


“Vi er ikke låst fast på én måde at gøre tingene på. Tværtimod handler det om at sammensætte den rigtige løsning, også hvis det betyder at inddrage stærke standardløsninger. Det giver både bedre funktionalitet og en stærkere økonomi for kunden,” forklarer Lars Hedal. 


Samarbejdet har allerede fra starten vist sig at være tæt og værdiskabende: 


“Hesehus har fra starten af været meget proaktive, professionelle og positive. De er nysgerrige, og de er villige til selv at investere i løsningen for at skabe et resultat, der er til gavn for hele foreningen. Det er et fantastisk udgangspunkt for samarbejdet, da vi i høj grad er fælles om at give den hele armen,” siger Anne Dyrehauge. 


Et samarbejde med lokal betydning  

Samarbejdet har en særlig dimension for Hesehus, som selv er en del af det fynske erhvervsliv, og hvor ambitionen rækker ud over selve platformen. 

Image description

Vi har en stor interesse i at være med til at styrke en lokal erhvervsorganisation som Fynsk Erhverv. Hvis de står stærkere, gør det også noget godt for hele det fynske erhvervsliv, og det er vi stolte af at kunne bidrage til.

Image description
Lars Hedal
CEO

Relaterede insights

Skal vi gøre det samme for dig?