Skip til hovedindhold
Teknologi

Hils på fremtidens PIM-system

16. juni 2026|3 min læsetid|

Relaterede tags:

Lene Damgaard Madsen
Lene Damgaard MadsenCPO
Produktinformationssystemer står midt i en revolution lige nu. Vi zoomer ind på udviklingen og giver dig overblikket over et vaskeægte paradigmeskifte i e-handel.

Fra et halvstøvet datalager til et system der lærer

For ikke så længe siden handlede PIM primært om kontrol. Du skulle samle al produktdata ét sted og sikre, at det var korrekt og konsistent. Så kunne dataene ligge godt og trygt der og hygge sig, indtil de skulle bruges. Det gav mening i en verden med få kanaler og relativt forudsigelige kunderejser. Men i dag er verden langt mere kompleks. Dine produkter skal ikke bare være korrekte – de skal være tydelige, inspirerende og tilgængelige til langt flere kanaler: webshops, apps, marketplaces og AI-drevne tjenester. Det går så hurtigt, at de flest ikke kan følge med manuelt. 


Den udvikling har allerede flyttet PIM fra at være et datalager til at være en vigtig del af den kommercielle motor. Men det største skifte er først ved at tage form nu. PIM er i færd med at blive et system, der ikke blot understøtter arbejdet med produktdata, men som lærer af, hvordan data performer og omsætter den viden til handling. 


Samtidig er de data, der ligger i PIM kun blevet mere og mere relevante for alle dele af forretningen. PIM er blevet et knudepunkt der forbinder data, aktivering og performance i din forretning, hvilket aktivt kan drive konvertering, og findability. Alt det gælder for et PIM-system anno 2026, men vi skal længere ind. Vi skal helt ind i fremtiden.  

Image description

Agentic commerce omkalfatrer dit PIM (Ja, vi bliver nødt til at bruge store ord - for det er vildt).

Vi er allerede godt på vej ind i næste fase: agentic commerce. Det er en verden, der ændrer sig på to afgørende måder: Først og fremmest for dem, der køber hos dig uden at sætte deres ben i din webshop. Folk kommer til at bruge AI-agenter til at handle hos dig. Det sætter nogle helt andre krav til dine data. For når produktdata ikke længere kun skal forstås af mennesker, men også af maskiner, bliver struktur, semantik og konsistens altafgørende. Hvis dine data ikke er tydelige, bliver du ganske enkelt fravalgt. 


Den anden store ændring gælder selve arbejdet i PIM-systemet. Hvor PIM tidligere var manuelt og synkront, bevæger vi os mod et system, der ikke længere er afhængigt af, at du skal have tid til at sidde og taste. I stedet vil du orkestrere en række AI-agenter, der arbejder 24/7 for at sikre, at jeres produktdata er opdaterede og optimalt berigede. Det ændrer din rolle fra at udfylde felter til at monitorere og orkestrere og sætte jeres PIM-data i spil på nye måder.

Et system, der kun bliver mere forretningskritisk

Der kommer flere og flere krav til dig som e-handler. Både kunderne, teknik og samfundet stiller større krav. Det er krav, et moderne PIM-system kan hjælpe med at besvare. Det handler om at nå til et punkt, hvor AI‑agenter aktivt tager del i eksekveringen. Det handler om at gøre PIM’en til en del af din kommercielle motor, hvor PIM’en reagerer proaktivt på, hvad der sker i webshoppen. Systemet lærer af, hvordan produkter bliver fundet, forstået og købt, hvilket gør det i stand til at optimere løbende. Det hele kommer til at foregå under klare rammer og menneskelig supervision, men der er ingen tvivl om, at det bliver nogle meget markante ændringer i et system, der engang bare var en database. 

Relaterede insights

Skal dit PIM også med til fremtiden?