Matas: Fra lille baglokale til digital vækstmotor
Digital udvikling med fart på
I dag driver Hesehus og Matas Group i samarbejde platformen på tværs af fire markeder. Matas har skabt et stærkt samspil mellem fysisk retail og e-commerce med et landsdækkende netværk af knap 300 fysiske butikker, mens onlineforretningen i dag udgør hele 33 % af den samlede omsætning. Samtidig har Matas udviklet sig til den mest besøgte danske webshop. Setup’et understøttes af et fuldautomatiseret logistikcenter og et moderne order management system (OMS), der sikrer et effektivt og sammenhængende flow på tværs af kanaler og markeder.
Men historien starter et helt andet sted. Nemlig i et lille baglokale i Fields.
Begyndelsen
Det første møde mellem Matas og Hesehus opstod næsten tilfældigt.
Som Lars Hedal fortæller:
“Vi mødte dem første gang, da de deltog i et seminar, vi holdt hos det daværende DIBS ved siden af Fields. De var vist egentlig tæt på at skrive under med en ny leverandør, men de blev nysgerrige på vores tilgang.”
Kort tid efter gik turen til Matas’ hovedkontor i Allerød.
“Det var et positivt møde med bl.a. deres daværende e-commerce-chef Allan Vincentz. Kort efter mødet skrev vi under på kontrakten.”
I 2012 gik webshoppen live med Hesehus.
Dengang fyldte onlineforretningen under én procent af den samlede omsætning.
Setup’et og teamet var småt, og e‑commerce spillede endnu ikke en central rolle – men ambitionerne var tydelige fra start.
De første år
I årene efter voksede samarbejdet gradvist.
Der kom flere projekter til. Teamet voksede. Og løsningen udviklede sig løbende i takt med forretningens behov.
Allerede i 2013 vandt Matas E-handelsprisen for første gang. Det blev samtidig den første B2C-pris, Hesehus vandt sammen med en kunde.
Siden da er Matas blevet en af de mest vindende virksomheder ved E-handelsprisen.
Fra webshop til digital vækstmotor
Med nye kræfter i ledelsen og en målrettet investering i digitalisering ændrede ambitionerne karakter.
E-commerce gik fra at være en selvstændig webshop til at blive en strategisk og integreret del af forretningen.
Der blev investeret målrettet i teknologi, organisation og kundeoplevelser – og tempoet i udviklingen blev hævet markant.
”Da Gregers Wedell-Wedellsborg blev ny Group CEO i Matas i efteråret 2017, blev der skiftet gear.”, fortæller Mette Reinholt Mortensen, COO Hesehus.
I årene efter blev setup’et skaleret markant.
E-commerce blev ikke længere kun betragtet som en kanal, men som en central drivkraft i forretningen. Platform, organisation og ambitioner voksede side om side.
Udviklingen blev også anerkendt eksternt.
Da verden lukkede ned
Så kom corona.
Teamet hos Hesehus havde netop været til NRF i New York for at hente inspiration og nye idéer med hjem. Da landet kort efter lukkede ned, blev beslutningen truffet hurtigt:
Alt det, der kunne optimere kundeoplevelsen og sikre fortsat interaktion med kunderne, skulle implementeres nu.
Det blev starten på en periode med ekstrem acceleration, hvor idéer blev omsat til løsninger på rekordtid, samarbejder blev etableret hen over weekender, og organisationen rykkede sig hurtigere end nogensinde før: ”Vores digitale udvikling er rykket tre år frem på tre uger”, sagde Gregers Wedell-Wedellsborg, daværende CEO for Matas.
I 2020 vandt Matas og Hesehus sammen E-handelsprisen og cementerede dermed den digitale udvikling, der havde været under opbygning gennem flere år.
“Det havde vi ikke turde drømme om for tre år siden. Vi har alle sammen i Matas ligget søvnløse over, om vi nåede med på det digitale tog, fordi vores konkurrenter på det her område er så fantastisk dygtige. Og jeg må sige at stå her med det her hold, der har stået bag det, og de 2000 andre mennesker i Matas, det er virkelig, virkelig vildt!” Gregers Wedell-Wedellsborg daværende CEO, Matas.
Efter corona: Skalering og nye krav
Efter corona ændrede samarbejdet karakter. Det blev samtidigt vigtigere end nogensinde.
Med et flyt til Cloud i 2021 blev fundament for videre skalering skabt, Samtidig blev logistikken yderligere automatiseret, og et nyt order management system (OMS) etableret for at kunne håndtere større volumen, flere markeder og en mere kompleks forretning. Med opkøbet af KICKS i 2024 steg kravene yderligere – både til teknologi, organisation og samarbejde.
Samtidig har Hesehus’ rolle gennem årene udviklet sig fra klassisk e‑commerce‑leverandør til strategisk sparringspartner om skalering, kompleksitet og eksekvering på tværs af markeder.
I tæt partnerskab driver Hesehus i dag Matas og KICKS’’ e‑commerce på tværs af fire markeder - med høj kompleksitet, høje ambitioner og en NPS på 76. Det er resultatet af mange års kontinuerlig udvikling, ikke ét enkelt projekt.
"Vi er blevet voksne sammen"
Når man ser tilbage på rejsen, handler den ikke kun om teknologi eller vækst, men om et vedvarende samarbejde, hvor forretning, organisation og digitale løsninger er blevet udviklet side om side gennem mere end et årti. Det er netop essensen af Matas’ og Hesehus’ fælles rejse.
Som Fie Buhrkall, Head of Development Team Matas, siger:
“Vi er blevet voksne sammen.”
Fra en lille webshop i et baglokale i Fields til en af Danmarks største og mest prisvindende digitale retailsucceser.