Når én udvikler styrer 31 AI-agenter: Sådan kan it-udvikling se ud i dag
Du har sikkert set og hørt begrebet agentic AI igen og igen. Nu dykker vi ned i, hvordan det helt konkrete ser ud hos en hesehusianer, så du kan få et kig med over skulderen.
Fra udvikler til orkestrator
Det lyder næsten som science fiction: én udvikler, der arbejder sammen med 31 AI-agenter på én gang. Men det er altså virkelighed for Business Architect Anders Clausen. Det kan lyde uoverskueligt, men der er bestemt mening med galskaben. Hvor AI tidligere blev brugt til enkeltstående opgaver som tekstgenerering eller mindre kodestykker, er vi i gang med et skifte. I stedet for én AI til én opgave har Anders bygget et netværk af specialiserede agenter, der arbejder sammen og bygger videre på hinandens output. Den ene agent producerer det, som den næste arbejder videre på, og sådan fortsætter det i kæder og loops. Det betyder, at det ikke hele tiden er start-stop, men at du med et enkelt input kan sætte en hel lavine af arbejdsom AI i gang. Det ændrer fundamentalt udviklerens rolle. Arbejdet handler i mindre grad om selv at løse alle opgaver – og i højere grad om at designe systemer, hvor opgaverne bliver løst i samspil mellem flere aktører.
En mellemmand, du faktisk kan bruge til noget
Noget af det mest interessante ved Anders Clausens setup er, at han ikke interagerer direkte med alle de 31 agenter. I stedet bruger han en overordnet agent som mellemmand. Det betyder, at han ikke bliver oversvømmet af 31 forskellige outputs, svar og forslag. I stedet er kommunikationen samlet ét sted, hvor en agent fungerer som filter, oversætter og koordinator. Det er et afgørende designvalg. For i takt med at antallet af agenter vokser, vokser kompleksiteten eksplosivt. Uden en klar struktur bliver det hurtigt uoverskueligt – og så forsvinder værdien. Ved at indføre et lag mellem sig selv og agentnetværket skaber Anders Clausen den stødpude, der sikrer at han ikke bliver bombarderet med information og risikerer kognitivt overload eller brainfry.
Det er også vigtigt at pointere, at hverken Rom eller Anders Clausen AI-setup blev bygget på en dag. Anders har stille og roligt udvidet sit agentnetværk i takt med at han har fået output fra agenterne. I starten havde han f.eks. ikke mellemmandsagenten han selv kommunikerede med, men som iterationerne skred frem blev behovet tydeligt.
Den større teknologihistorie
Hvis du zoomer ud, er Anders Clausens setup ikke bare en interessant case. Det er et eksempel på hele den teknologihistoriske epoke vi står midt i. Vi er allerede på vej videre fra en verden, hvor udviklere bruger AI som værktøj, til en verden hvor de designer systemer af samarbejdende AI-agenter. Det betyder ikke, at udviklerens rolle bliver mindre vigtig – tværtimod. Fokus flytter sig bare. Fra at skrive alt selv til at sætte rammer, definere flows, sikre kvalitet og træffe de rigtige valg undervejs. Spørgsmålet er ikke længere: “Hvordan løser jeg den her opgave?”
Men snarere: “Hvordan designer jeg et system, der løser opgaven bedst muligt?”
Det er ikke nødvendigvis sådan, alle arbejder i morgen. Men det er svært ikke at se det som en forsmag på, hvordan udviklingsarbejdet kommer til at se ud, når AI-agenter bliver en fast del af alles værktøjskasse.
Skal vi snakke lidt om jeres AI potentiale?
