Skip til hovedindhold
Virksomhedsnyt

Snart lancerer de branchens bedste kundeportal: Nissens og Hesehus sætter ambitionsniveauet endnu højere

Snart lancerer de branchens bedste kundeportal: Nissens og Hesehus sætter ambitionsniveauet endnu højere
23. februar 2026|3 min læsetid
Tobias Viftrup Cramer
Tobias Viftrup Cramer Content Specialist
Hesehus har stået bag Nissens’ kundeportal og e-handelsløsning siden 2009. Nu bygger vi fremtidens e-handel til bilbranchen sammen - igen.

Nissens har siden 2009 givet deres kunder en e-handelsoplevelse, der har været med til at sætte nye branchestandarder i bilindustriens eftermarked. De omsætter i dag for over 500 millioner kroner online over hele verden. Nu er de klar til at hæve barren for kundeportaler igen.


Nissens har derfor været i markedet for at finde den bedste samarbejdspartner. Selvom Hesehus og Nissens har samarbejdet siden 2009, har processen med at finde en løsningspartner til den næste webshop ikke bare været automatisk at pege på Hesehus igen. Den nye kundeportal er blevet tryktestet og flere kandidater har skullet demonstrere et proof-of-concept. Her vandt Hesehus’ løsning og bekræftede, at 17 års samarbejde skulle blive til mange flere.

Image description

Vores webshop og efterfølgende kundeportal har været og er fortsat en vigtig grundsten i vores forretning og derfor har vi erkendt behovet for at få løftet løsningen op på en moderne platform, der fra bunden er lavet til at løse behovene både i dag, men også kan skalere op til de ambitiøse vækstplaner, vi som virksomhed har sat i værk.

Derfor har det været vigtigt for os ikke at vælge partner udelukkende ud fra hvad vi kendte hos Hesehus, men virkelig prøve at finde et strategisk fit til, hvor både vi og vores fremtidige partner er.

I den forbindelse har vi investeret både tiden og pengene i at få præsenteret proof-of-concepts fra 2 potentielle partnere for at komme lidt dybere ned i, hvor de respektive virksomheder ser fremtiden. Det er klart for os, at hjørnestenen for fremtiden bliver den hurtige og effektive datadeling med vores kunder, hvor alle vores services rundt om selve webshoppen bliver afgørende. En af vores kerneværdier er, at vi skal kunne gøre kompleksitet simpelt for brugerne. Det glæder vi os til at optimere sammen med Hesehus.

Peter Thybo Andersen

Online Solutions Manager

Image description

E-handel med kundeoplevelsen forrest

Nissens’ slogan er ”Delivering the Difference”. Det er en filosofi, der gennemsyrer alt, hvad de laver. De skal levere en reel forskel for kunderne. Det var også udgangspunktet, da vi udviklede den oprindelige kundeportal, hvor Nissens tænkte langt mere over, hvad kunderne efterspurgte og manglede, end normen. De tiltag og konkrete features, der blev udviklet, var inspirationen bag branchefællen Dinex’ webshop, der i 2022 vandt Dansk Erhvervs E-handelsprisen for bedste case.


Det er den samme pionerånd og innovationslyst, der kommer til at kendetegne Nissens’ næste kundeportal, der vil indeholde forbedrede udgaver af mange af de funktioner, kunderne allerede er glade for – og så kommer der også nyt til, der kommer til at give kunderne den ekstra forskel. For eksempel kommer rapportgeneratoren i en helt ny version, der hjælper både Nissens’ egne ansatte og kunderne med at sikre god information og dokumentation. Den nye rapportgenerator er udtænkt og optimeret baseret på kundernes feedback og ønsker.

Image description

Det er en stor ære at få lov til at arbejde med Nissens. De har været et fyrtårn ikke bare i deres branche, men også for B2B-e-handel generelt gennem mange år. Altid med kunden i centrum og med unikke onlinemuligheder baseret på en dyb forståelse af kunderejsen. Vi er stolte af, at samarbejdet fortsætter efter 17 år og vi kommer til at levere en kundeportal, der sætter en helt ny standard. Der er ingen tvivl om, at både Nissens og deres kunder kommer til at opleve løsningen som ’Next Level’.

Image description
Lars Hedal
CEO

Høj kompleksitet med meget på spil

Nissens opdaterer ikke bare deres kundeportal, men er også samtidig ved at skifte deres ERP-system. Det sætter høje krav til udviklingen og processtyringen, så alt går efter planen. Det kan være en udfordrende proces, der i den grad er forretningskritisk. Derfor vælger Nissens også Hesehus, fordi vi har erfaringen med komplekse integrationer.


Vi glæder os til at fortælle mere om samarbejdet og vise en kundeportal, der bliver noget endnu mere særligt i sin branche – og kommer til at sætte standarden for alverdens B2B-virksomheder.

Relaterede insights