Skip til hovedindhold
AI

10 hurtige spørgsmål og svar om Universal Commerce Protocol (UCP)

10 hurtige spørgsmål og svar om Universal Commerce Protocol (UCP)
4. februar 2026|2 min læsetid

Relaterede tags:

Tobias Viftrup Cramer
Tobias Viftrup Cramer Content Specialist
For kort tid siden lancerede Google deres standard til at lave Agentic Commerce, så AI kan handle for dig. Vi har samlet de vigtigste spørgsmål og svar, så du hurtigt kan få et overblik over, hvad det betyder for dig.

1. Hvad er Universal Commerce Protocol (UCP)?

UCP er en ny branchestandard, der gør det enkelt at handle gennem AI-agenter. Det vil sige, at du kan købe et produkt fra en AI-chat, helt uden at besøge den webshop, der sælger varen. Idéen om AI-agenter er ikke ny, men UCP er et meget seriøst bud på faktisk at gøre idéen til virkelighed. 

2. Hvorfor er det vigtigt for mig?

McKinsey fremskriver, at Agentic Commerce allerede i 2028 kommer til at omsætte for 750 milliarder dollars. Det er et teknologisk nybrud, der er lige på nippet til at bryde frem. UCP er et skridt tættere på. Du kommer helt sikkert til at bruge teknologien privat – og hvis du gør, gør kunderne til din webshop det også. 

3. Hvad kommer det til at betyde for e-handel?

Det er svært at sige med sikkerhed, men det kommer til at skabe nye kunderejser direkte fra AI-modeller. Det er en ny måde at handle, der er ved at opstå, men det betyder ikke, at e-handel, som vi kender det, er på vej ud. I har nok heller ikke lukket for desktop-udgaven af jeres shop, fordi kunderne også handler på mobil og app.  

Image description

4. Er det allerede live?

Mja. Ikke i Danmark. I USA er det stadig i testfasen. Man kan skrive sig op til ventelister, men det er ikke frit tilgængeligt og fuldt fungerende for alle endnu. Men snart. 

5. Er det kompatibelt med min Shopify-løsning?

Ja. Google har sørget for at samle flere store udbydere og retailere bag sin standard, så det rent faktisk bliver en standard. Shopify har været med i UCP – helt fra starten. Så det bliver enkelt at sætte din shop op til at sælge gennem AI-modeller, når funktionerne bliver frigivet. 

6. Hvilket problem løser UCP?

At alle ikke skal opfinde integrationerne fra bunden. UCP er lidt som et motorvejsbyggeri - det gør det hurtigt og nemt for de fleste at nå frem til destinationen. UCP betyder, at flere virksomheder kan udnytte potentialet i at sælge gennem AI-modeller langt hurtigere. 

7. Kan I hjælpe mig med UCP?

Ja, så snart protokollerne slipper igennem de undersøiske kabler og bliver sluppet løs i den danske del af WWW. Vi følger teknologien tæt, vi bygger løsninger med Shopify og kommer til at være helt klar, når teknologien er på plads. 

8. Hvornår kan jeg forvente UCP virker i Danmark?

Inden for det næste år er det bedste bud. Det kommer i hvert fald til at gå stærkt. Vi kommer til at skrive om det i vores nyhedsbrev, så snart vi ved noget mere konkret. 

9. Er UCP det samme som Agentic Commerce Protocol (ACP)?

Nej, ikke helt. ACP er OpenAIs konkurrerende standard. Basalt set gør begge protokoller dig i stand til at handle gennem AI-agenter, men Googles UCP er en mere åben teknologi, der gør det enklere for flere at bruge den – og så er ACP dyrere at bruge lige nu, da OpenAI tager en margin på 4% for salg gennem ACP. 

10. Er UCP kompatibelt med Bizzkit?

Ja, UCP trækker på dine produktdata, for at levere så gode svar til chat-brugere som muligt. Det betyder, at den høje produktdatakvalitet du sikrer med Bizzkit PIM, kan øge chancen for at blive vist i AI-søgninger. Du kan endda koble Bizzkit PIM med en Shopify-løsning, så du også kan drage fordel af produktdatakvaliteten med Shopify. 

Relaterede insights