31. august 2020

Flere digitale talenter til holdet

Hos Hesehus oplever vi, at vores kunder i endnu højere grad efterspørger ekspertviden og strategisk sparring på digital marketing og online performance. Derfor udvider vi nu holdet med en stærk digital profil til vores analyseteam i form af en erfaren Commerce Optimisation Manager. Derudover byder vi endnu et knivskarpt techtalent velkommen på et af vores udviklerteams.

Peter Rahbek

Den 17. august bød vi Peter varmt velkommen, da han startede som Commerce Optimisation Manager hos Hesehus. Peter er 45 år og uddannet cand.mag. i Informationsvidenskab fra Aarhus Universitet i 2002. Peter har de sidste to år arbejdet som selvstændig konsulent inden for marketing, e-commerce og digital transformation og kommer før det fra en stilling som Global Online & E-commerce Manager hos BoConcept. Derudover har Peter bl.a. også været Head of Marketing and E-commerce hos FDM travel, som er tidligere kunde hos Hesehus, og Peter er derfor allerede godt kendt i huset. Som Commerce Optimisation Manager hos Hesehus skal Peter stå i spidsen for vores analyseteam, hvor han vil spille en central rolle i at omsætte data til klare anbefalinger, som kan ses direkte på bundlinjen hos vores ambitiøse kunder.

Peter Rahbek, Commerce Optimisation Manager hos Hesehus
Niels Christian Heltner, Developer hos Hesehus

Niels Christian Heltner​​​​​​​

Den 17. august bød vi også Niels velkommen på holdet, da han startede som Developer hos Hesehus. Niels er 24 år og har en kandidat i Software Engineering fra Syddansk Universitet fra 2020. I sin studietid har Niels bl.a. arbejdet som Student Software Developer på Mærsk Mc-Kinney Møller instituttet på Syddansk Universitet, hvor han arbejdede med udviklingen af Blue INNOship projektet, der er et energioptimeringssystem til skibe og mindre færger. Som Developer hos Hesehus bliver Niels en del af det udviklerteam, der arbejder med løsninger til kunder som fx Dinex, Zizzi og BabySam.​​​​​​​

Flere nyheder

Få mere nyt fra Hesehus

Danmarks førende leverandør af kvalitetsvine, H.J. Hansen Vin, har valgt Hesehus til at stå bag deres nye ambitiøse totalløsning, der skal bringe den unikke H.J. Hansen vinoplevelse online.
Hvert år hædrer Dansk Industris regionalforeninger en lærling eller elev fra deres område, som i ekstraordinær grad har udmærket sig fagligt og kollegialt. I år tilfaldt hædren Hesehus’ talentfulde mediegrafikerelev, Frederik Tubæk Rasmussen, der i dag blev overrasket og fik overrakt prisen.
Forbrugerne er i dag mere miljøbevidste end nogensinde før. De vil handle så bæredygtigt som muligt og ser gerne, at I som e-handlere går forrest og gør det nemt for dem at træffe de miljørigtige valg – både før, under og efter et køb. Men hvordan skaber I den bæredygtige shoppingoplevelse, som forbrugerne søger, og positionerer jer foran konkurrenterne som det miljørigtige valg på markedet?

Nyhedsbrev

Få serveret alt fra digitale tips og trends til heads-up på relevante seminarer og e-handelskonferencer direkte i din inbox