7. februar 2018

Ny webshop gør det let og sikkert at bestille receptpligtig medicin online

84 danske apoteker fordelt over hele landet er gået sammen om at sætte en helt ny standard for e-handel med receptpligtige lægemidler og håndkøbsmedicin, hvilket har resulteret i den ambitiøse e-handelsløsning dinApoteker.dk.     

Visionen med dinApoteker.dk har været at skabe en high-end webshop, der giver kunderne den samme oplevelse af stærk faglighed og kvalificeret medicinsk rådgivning som på det lokale apotek. Et andet vigtigt aspekt har været at få webshoppen og det enkelte apotek til at smelte sammen, så brugerne får en oplevelse af at have apoteket lige ved hånden – lokalt og på nettet – 24 timer i døgnet.

Hesehus står bag ny ambitiøs webshop med salg af receptpligtig medicin

Ingen kø – samme faglige rådgivning

For at sikre faglig stærk rådgivning og give kunderne den nødvendige tryghed har e-handelshuset bag løsningen, Hesehus A/S, integreret flere forskellige online funktioner og features, der gør det ud for den fysiske ekspedient. Blandt andet kan kunderne 24 timer i døgnet få svar på deres spørgsmål via chatfunktionen ’Spørg din apoteker’, der bemandes af farmakonomer fra de forskellige apoteker.

En anden vigtig og meget central feature i den nye webshop er det brugervenlige receptoverblik, som guider kunden i køb af receptpligtig medicin. Kundens recepter er bl.a. opdelt i forskellige kategorier med dertilhørende tips og gode råd, ligesom hvis man lige fik et fif med på vejen af ekspedienten. Receptoverblikket er også fyldestgørende i forhold til informationer om alt fra dosering og udstedelsesdato til produktbeskrivelse, antal udleveringer tilbage og diverse tilskudsordninger, som kunden er berettiget til.

Sidst, men ikke mindst, er der produktbilleder af det enkelte produkt samt produktvarianter udstedt af forskellige producenter, så man som kunde altid kan genkende det produkt, man plejer at bruge eller har mulighed for at vælge det billigste produkt på markedet.

Levering tilpasset den enkelte kunde

Hos dinApoteker.dk er kunderne i højsædet, også når det kommer til levering. Foruden almindelig omdeling via post og click and collect enten på det lokale apotek eller hos en nærliggende pakkeshop, kan kunderne også få leveret med apotekets bud samme dag og på et tidspunkt, der passer dem. Har man brug for levering her og nu, kan de fleste apoteker også akutlevere med taxa, hvis behovet opstår.   

Mikkel Aastrup Nørreslet, ejer af Marselisborg Apotek i Aarhus, der er et af de 84 apoteker i sammenslutningen

Ønsket med den nye webshop er at tilbyde vores kunder den bedst mulige vejledning og service hele vejen rundt såvel offline som online. Den nye webshop indfrier et stigende behov fra vores kunder om at kunne købe receptpligtig medicin hjemme fra stuen med sikkerhed for deres personlige data og med friheden til at få det bragt til døren eller hente det på det lokale apotek

Totalløsning på Hesehus 6

Webshoppen bygger udelukkende på e-handelsplatformen Hesehus 6, der som andre standard e-commerceplatforme er gearet til netop e-handel, men med den fordel, at platformen også indeholder mediebank, PIM og CMS.

En anden fordel ved Hesehus 6 er, at standardfundamentet ikke er låst eller begrænset og derfor kan tilpasses den enkelte kunde, så kunden får præcis de funktioner og features, der er helt essentielle for deres forretning.

På dinApoteker.dk har det fx resulteret i integration til NemID, integration til flere forskellige apotekssystemer og i det fyldestgørende receptoverblik.   

DinApoteker.dk er kommet flot fra start, og ambitionen om at skabe en webshop, hvor kunderne føler sig trygge ved bestilling af receptpligtige lægemidler, er lykkedes, da receptpligtig medicin allerede nu udgør størstedelen af webshoppens ordrer.  

Besøg dinApoteker.dk


Flere nyheder

Få mere nyt fra Hesehus

Nyhedsbrev

Få serveret alt fra digitale tips og trends til heads-up på relevante seminarer og e-handelskonferencer direkte i din inbox