Case: IBA Erhvervsakademi Kolding
Responsive webshop på blot 1 måned
Kursusafdelingen på IBA Erhvervsakademi Kolding stod med et akut behov for en ny webshop, da en politisk spaltning fra International Business College (IBC) delte uddannelsesinstitutionerne i to selvstændige.
IBA Erhvervsakademi Kolding havde fra deres selvstændighed blev offentliggjort 1½ måned til at indhente tilbud og få designet, udviklet og implementeret en ny webshop, der i første omgang skulle danne rammerne om den nye kursusafdeling på IBA Erhvervsakademi Kolding. Men samtidig skulle webshoppen ikke bare være en quick-fix løsning, da sitet skulle være et stærkt fundament for en kommende og omfattende videreudvikling af IBA Erhvervsakademi Kolding henover de kommende år. Valget af leverandør faldt på Hesehus.
Responsive design
Da tendensen til at benytte tablets og smartphones til at shoppe online kun går en vej – fremad – valgte Hesehus at udvikle IBA Erhvervsakademi Koldings nye webshop i responsive design. Ideen med responsive design er at opnå størst mulig fleksibilitet i designet, så designet tilpasser sig de forskellige platforme, som IBA Erhvervsakademi Koldings kursister kan tilgå sitet fra. Ved at udvikle deres nye site i responsive design sikrer Hesehus IBA Erhvervsakademi Kolding et fremtidssikret site, og de kan nu tilbyde deres kursister den optimale kundeservice samt en professionel visning af deres nye site og ikke mindst deres kurser.
Enkelt, intuitivt og brugervenligt
IBA Erhvervsakademi Kolding overtager alle efteruddannelsesaktiviteter på videregående niveau og med så stort et udbud af uddannelser og kurser er det essentielt for IBA Erhvervsakademi Kolding, at webshoppen er intuitiv og brugervenlig for kursisterne at finde rundt i. For at give kursisterne et godt overblik har Hesehus integreret en megamenu, der folder sig ud under hvert menupunkt. På den måde får kursisterne et hurtigt og enkelt overblik over alle de uddannelser/kurser, som kursusafdelingen på IBA Erhvervsakademi Kolding tilbyder fx under området ’Merkonom & Akademi’ uden at skulle klikke sig ind på en side først.
Under den enkelte uddannelse/kursus er der ligeledes gjort meget for at skabe en enkel og intuitiv side for kursisten med fx en liste over de forskellige fag under den pågældende uddannelse, relevante kontaktpersoner, man kan spørge til råds eller oplysninger om antal optjente ECTS-point. Webshoppen har også en meget tydelig tilmeldingsfunktion, der på trods af sin størrelse også fungerer optimalt på tablets og smartphones, da det ligesom resten af sitet er gjort responsive.
Mette Will, tidl. marketingdirektør hos IBA Erhvervsakademi Kolding – post på Facebook
”Sidder lige og glæder mig lidt. Det tog os kun godt en måned at få en ny webshop i luften, men der blev også knoklet igennem! Se www.mitiba.dk for nyt site til de videregående kurser og efteruddannelser i Kolding. Af hjertet tak. Hold nu op, hvor er I seje :-/ #hesehus”
Casedetaljer
Lancering i marts 2014
Platform
Webshop, PIM og DAM
Funktioner & features
Responsive webshop samt tydelig og intuitiv tilmeldingsfunktion
Responsive design
Størst mulig fleksibilitet med responsive design
Lignende cases