31. januar 2022
Hesehus udvider holdet med 10 stærke profiler
Vi kickstarter 2022 med stil og byder 10 passionerede hesehusianere velkommen. Med flere stærke profiler inden for både projektledelse, softwareudvikling og design fortsætter vi på bedste vis vækstrejsen og arbejdet for at hjælpe vores kunder og deres e-handelsambitioner til helt nye højder.
Anne Mette Stage Olsen
Den 3. januar havde vi fornøjelsen af at hilse på Anne Mette for første gang, da hun startede som Digital Designer. Anne Mette er 34 år, uddannet mediegrafiker fra Syddansk Erhvervsskole i 2018 og kommer fra en stilling som Art Director & Digital Designer hos DNA Design. Hos Hesehus er Anne Mette blevet en del af vores voksende UX Design-team, hvor hun er med til at sikre den ultimative brugeroplevelse på vores kunders e-handelsløsninger.


Kevin Mangkornkaew
Vi havde også fornøjelsen af at byde Kevin velkommen på holdet den 3. januar, da han startede som Frontend Developer. Kevin er 25 år og har en professionsbachelor i Webudvikling fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole fra 2021. Senest kommer Kevin fra en stilling som frontend-udvikler hos Morningscore. Hos Hesehus er Kevin blevet en del af det kundeteam, der arbejder med udviklingen af e-handelsløsningen matas.dk for vores kunde Matas.
Marco Bologna
Den 1. december kunne vi byde Marco velkommen som Frontend Developer. Marco er 31 år, kommer fra Italien og er uddannet inden for Environmental Science fra University of Milano Bicocca i 2016. De sidste to år har Marco arbejdet som Frontend Developer hos Anoki i Milano. I slutningen af november flyttede Marco til Danmark med sin familie for at starte i stillingen hos Hesehus. Hos os er Marco blevet en del af det udviklerteam, der arbejder med løsninger til kunder som Davidsens Tømmerhandel, Damixa og Danoffice IT.


Marie Birkemose
Den 3. januar hilste vi på Marie for første gang, da hun startede som Business Consultant. Marie er 34 år og har en kandidat i Telemedicin og e-health fra Universitet i Tromsø fra 2015. Senest kommer Marie fra en stilling som ingeniør i sundhedsteknologi ved Syddansk Universitet. Som Business Consultant er Marie en del af vores presales-team, hvor hun bl.a. har ansvaret for at omsætte vores kunders høje ambitioner og tekniske krav til håndgribelige projektbeskrivelser på de digitale løsninger, der vil hjælpe dem til tops på e-handelsscenen.
Marie Desmareth Palm
Vi kunne byde endnu en Marie velkommen på holdet den 3. januar, da hun startede som Project Manager. Marie er 32 år og kommer senest fra en stilling i Danske Bank, hvor hun arbejde som Agile Coach. Som Project Manager hos Hesehus får Marie en central rolle på det kundeteam, der udvikler løsninger til kunder som fx H.J. Hansen Vin, El-salg og bcm transtech.


Sabine Würtz Nielsen
Sabine fik også en varm velkomst den 3. januar, da hun havde sin første dag som Executive Assistant. Sabine er 27 år og færdiggør i foråret 2022 sin cand.merc i Forretnings- og markedsudvikling fra Syddansk Universitet. Ved siden af sit studie har Sabine tidligere arbejdet som studentermedhjælper i København Lufthavns Real Estate-afdeling og senest i DanPilots kommunikationsafdelingen. Som Executive Assistant hos os er Sabine blevet en del af vores Executive Management-team, hvor hun bl.a. varetager forskellige analyse- og rapporteringsopgaver for direktionen.
Sidsel Dorph-Jensen
Den 3. januar kunne vi byde Sidsel velkommen på holdet som Digital Designer. Sidsel er 48 år, uddannet mediegrafiker fra Aarhus Tech i 2019 og har desuden en MA fra Royal College of Art. Sidsel kommer fra en stilling som UI/UX Designer & Product Manager hos Dynamicweb. Hos Hesehus er Sidsel blevet en del af vores platformsteam Bizzkit, hvor hun vil være med til at sætte retningen for designet og brugeroplevelsen i Bizzkits produktsuite.


Steffen Damsø Herping-Hansen
Den 3. januar havde vi også fornøjelsen af at få Steffen med på holdet, da han startede som Developer. Steffen er 27 og uddannet datamatiker fra Erhvervsakademi Dania i 2018. Som Developer hos os er Steffen blevet en del af det udviklerteam, der arbejder med løsninger til kunder som fx BabySam, DinApoteker og Computersalg.
Thomas Gravgaard Hansen
Vi bød Thomas velkommen på hans første dag som Developer hos Hesehus den 3. januar. Thomas er 26 år og har en kandidat i Datalogi fra Syddansk Universitet fra 2019. Tidligere har Thomas arbejdet som Software Engineer hos Mobile Industrial Robots. Hos os er Thomas en del af vores platformsteam Bizzkit, hvor han vil arbejde med softwareudviklingen i Bizzkits produktsuite.


Valeria Kouzmina
Valeria fik også en varm velkomst den 3. januar, da hun havde sin første dag som Project Manager. Valeria er 28 år, har en cand.merc. i Brand Management & Marketing Communication fra Syddansk Universitet fra 2019 og kommer fra en stilling som Project Manager hos KMD. Som Project Manager hos os får Valeria en nøglerolle på det kundeteam, der udvikler onlineløsninger til vores kunder Matas.
Vil du også med på vores ambitiøse vækstrejse?
Find dit drømmejob inden for bl.a. forretningsudvikling eller softwareudvikling i både backend, frontend og cloud-regi under 'Ledige stillinger'.
Flere nyheder
Få mere nyt fra Hesehus
Nyhedsbrev
Få serveret alt fra digitale tips og trends til heads-up på relevante seminarer og e-handelskonferencer direkte i din inbox