1. december 2017

Black Friday sprængte alle rammer

8 ud af 10 netbutikker stod klar til at byde kunderne velkommen til Black Friday i fredags, og forventningerne var høje hos de danske e-handlere.

Høje forventninger til 2017

Siden 2012 er antallet af netbutikker, der deltager i Black Friday, steget markant. Det amerikanske udsalgsfænomen startede som en udsalgsdag for de fysiske butikker, mens Cyber Monday blev netbutikkernes svar på det samme. Gennem de seneste år har netbutikkerne dog også taget Black Friday til sig, så de nu har to store udsalgsdage, hvoraf Black Friday har udviklet sig til at blive den største af dem.

Ifølge en undersøgelse lavet af FDIH forventede hver femte butik i år, at Black Friday blev mere end 50% større end 2016, mens tal fra 2015 viste, at handlen var steget med 41% i forhold til 2014 i Danmark. Statistikkerne for de seneste års Black Friday viser altså, at forventningerne nok var høje, men på ingen måde urealistiske.

Forventningerne blev indfriet

Efter fredagens store udsalg viser tal fra Nets, at danskerne brugte over to milliarder kroner på de mange gode tilbud, hvilket gør Black Friday 2017 til den største enkeltstående handelsdag nogensinde i Danmark. Men det var ikke kun i de fysiske butikker, at danskerne valgte at handle de mange tilbud. Tal fra DIBS viser nemlig, at de danske webshops gennemførte 46% flere transaktioner i forhold til Black Friday sidste år.  

Talsperson for DIBS Payment Services, Henriette Høyer

”Det gik vildt for sig - så enkelt kan jeg sige det. Black Friday blev ikke bare årets største handelsdag online; det er den største handelsdag, vi nogensinde har observeret herhjemme. Det kan ikke siges tydeligere: Black Friday er på vej online”

Blandt Hesehus' kunder var der også høje forventninger til udsalget

- forventninger, der i den grad blev indfriet!

Zizzi øger omsætningen med 164%

Zizzi har været i stor vækst siden Black Friday sidste år, hvor de bl.a. er gået ind på yderligere to markeder; Norge og Tyskland. Derfor var forventningerne ved modebrandet naturligvis også høje til dette års afvikling af årets største salgsdag. Zizzi forventede således et øget salg på omkring 40% sammenlignet med 2016.

De forventninger blev i den grad både indfriet og langt overgået, da tallene fra Black Friday kunne afsløre en øget omsætning på hele 164% og en stigning i antallet af ordrer med 172% sammenlignet med sidste års kampagne.


"Vi havde forventet at se en stigning i salget i år sammenlignet med sidste år. Vi kan dog se, at vores forventninger har været en smule beskedne - men det er jo bare en glædelig overraskelse! Vi er ovenud tilfredse med Black Friday 2017!"

Erik Stengaard-Pedersen, Head of E-commerce & Omni-Channel, Zizzi

Wupti øgede salget med 30%

Den største udsalgsdag hos Wupti er Black Friday med forventninger til dagen i år om at øge omsætningen med 30% sammenlignet med sidste år.

Allerede i løbet af natten så det ud til at blive en god Black Friday hos Wupti. Fredag morgen kunne de nemlig konstatere, at natten lå over det forventede. Tallene fra hele fredagen viser alt i alt en øget omsætning på cirka 30% og cirka 70% på antal ordrer sammenlignet med 2016.

Det har været den bedste Black Friday i Wuptis historie, og forventningerne blev i den grad indfriet.


"Wupti havde en rigtig god Black Friday i år. Det var vigtigt for os, at Wuptis webshop kunne klare det enorme pres, der bliver lagt på løsningen denne dag, og det kunne den. Vi fik også indfriet vores forventninger til salget, så vi er meget tilfredse med resultaterne!"

Nanna Lenander, Head of Development, Wupti

Optimering af brugeroplevelsen gav flotte resultater

Hos Matas var det primære fokus at optimere brugeroplevelsen på webshoppen især med fokus på mobilen og sikre kunderne en optimal oplevelse gennem hele processen – både før, under og efter et køb. Samtidig forventede Matas at se en væsentlig stigning i antal ordrer sammenlignet med 2016.

Black Friday 2017 viste sig at blive den bedste i Matas' historie. Sitet performede rigtig stabilt fra start til slut, og lageret var i bund med Black Friday pakker allerede mandag formiddag. Da Matas er børsnoterede, kan vi ikke oplyse konkrete resultater, men ordreantallet steg som forventet, og generelt er der stor tilfredshed efter en travl weekend.

"Vi har i år haft øget fokus på forbrugerrejsen og optimering af brugeroplevelsen på vores webshop, især på mobilen, kombineret med en hardcore indsats på lager- og leveringssiden for at kunne indfri forbrugernes stigende forventninger om hurtig levering – og det gav pote. Vi har haft vores bedste Black Friday i Matas' historie - det er så fedt!"

Michael Wassmann Karlsen, E-commerce Manager, Matas

Flere nyheder

Få mere nyt fra Hesehus

Mobilen er blevet et vigtigt medie for forbrugerne, når der skal shoppes. Men det er ikke længere nok at have et fluid design på webshoppen - apps er nemlig blevet et hit igen.
Hos e-handelshuset Hesehus bugner ordrebogen med spændende opgaver. Det skyldes dels nye projekter ved eksisterende kunder, og dels stor tilgang af nye kunder – heriblandt et fremadstormende distributionsnetværk, Europas største grovvareselskab og en spændende cookietjeneste.
Forbrugeradfærden på nettet har ændret sig. Forbrugerne søger i dag efter produkter direkte på webshops og undgår i stigende grad søgning på varer via Google. Derfor er det nu vigtigere end nogensinde før at være forbrugernes foretrukne webshop.

Nyhedsbrev

Få serveret alt fra digitale tips og trends til heads-up på relevante seminarer og e-handelskonferencer direkte i din inbox