20. juni 2017

Wupti Marketplace

Salling Group tager med dansk pendant til Amazon kampen op mod de globale giganter.

Wupti lancerer Wupti Marketplace

Danmarks største detailhandelsvirksomhed Salling Group tager med lanceringen af deres nye markedsplads Wupti Marketplace nu kampen op mod de udenlandske webshops især den globale markedsplads Amazon.

Amazons indtog i fx Tyskland og Frankrig, hvor den globale markedsplads sidder på 30% af hhv. den samlede tyske og franske nethandel, har fået Salling Group til at samle de danske netbutikker.

Som Executive Vice President for E-commerce & digital hos Salling Group, Kenneth Nielsen, udtalte til Børsen i april, da Salling Group løftede sløret for deres planer:

Executive Vice President for e-commerce & digital hos Salling Group, Kenneth Nielsen

“Vi går all in med det her initiativ. Hvis vi fremover vil være en signifikant spiller, så er det her centralt. Hvis vi ikke vil gentage situationen fra Tyskland og Frankrig, så bliver vi nødt til at udfordre os selv. Vi tror på, at vi kan samarbejde og konkurrere på samme tid. Jeg tror ikke, at vi har et valg, for Amazon kommer, og så skal de danske webbutikker have et modsvar”

Modsvaret i form af Wupti Marketplace slog den 7. juni onlinedørene op og giver nu kunderne adgang til tusindvis af varer fra forskellige danske og udenlandske webshops.

Wupti marketplace
Bizzkit e-handelsplatformen

Udviklet og implementeret på e-commerce platformen Bizzkit

Wupti Marketplace er en videreudvikling af webshoppen wupti.com og er udviklet og implementeret på e-commerce platformen Bizzkit, der er en af de tre mest udbredte e-handelsplatforme blandt top 1000 virksomheder i Danmark.

Bizzkit er som andre standard e-commerce platforme gearet til netop e-handel men med den fordel, at platformen er ekstra fleksibel og også indeholder DAM, PIM og CMS.

Salling Group købte tilbage i 2015 wupti.com, og har til den nye markedsplads valgt at køre videre med Wuptis faste e-handelspartner Hesehus A/S, der også står bag onlinesuccesser som bl.a. Matas.dk og BabySam.dk.   

Flere nyheder

Få mere nyt fra Hesehus

Digitalisering af de fysiske butikker bliver mere og mere udbredt og det med god grund. Kundernes forventninger udvikler sig nemlig tilsvarende digitalt, og det er afgørende, at I som virksomhed tør være unik, tage chancer og gøre jeres fysiske forretning til mere og andet end blot et point of purchase.
Danoffice IT sælger professionelt IT-udstyr til bl.a. humanitære nødhjælpsorganisationer verden over, og med de kunder er sikkerhed og den bedst mulige service afgørende, når kunderne verden over benytter e-handelsløsningen Danoffice IT Direct.
I går aftes var toppen af den danske e-handelsbranche samlet i Tivoli Hotel & Congress Center til årets største event E-handelsprisen 2017. For anden gang på blot tre år tilfaldt hæderen Inspiration, der kunne indtage scenen som vinder af E-handelsprisen i kategorien ’Bedste digitale kampagne’.

Nyhedsbrev

Få serveret alt fra digitale tips og trends til heads-up på relevante seminarer og e-handelskonferencer direkte i din inbox