20. april 2018

DLG tager guld til Danish Digital Award 2018

DLG, et af Europas største grovvareselskaber, strøg helt til tops i kategorien ’Mobile’ til årets DDA. Hesehus er et af bureauerne bag deres succesfulde kundeportal.

I går aftes stod kampen om de eftertragtede Danish Digital Awards 2018 til årets digitale prisfest i TAP1 hallen i København.

Danish Digital Award hylder det mest inspirerende, effektive og veludførte digitale arbejde, der udvikler og understøtter virksomheders forretningsaktiviteter, og i kategorien ’Mobile’ trak DLG sig sejrrigt ud for deres succesfulde app. Bag appen står Shape som hovedbureau samt bureauerne Alpha Solutions, Frontlab og Hesehus. Hesehus har været med på DLGs digitale rejse siden sidste år og er samarbejdspartner på udviklingsdelen af kundeportalen.

DLGs app giver landmænd i hele Danmark direkte adgang til DLGs kundeportal via mobil eller tablet, hvorfra de let og enkelt kan bestille varer. En mulighed som landmændene i den grad har taget til sig, da det er en stor hjælp i deres hverdag og effektiviserer deres måde at drive erhverv på.

DLGs øgede fokus på digitalisering de sidste par år viser sig også i onlineomsætningen, hvor omsætningen på DLGs e-handelsplatform sidste år gik 30% frem og dermed rundede en mia. kr. i 2017.

DLG napper guld til Danish Digital Award 2018

Juryen gav følgende begrundelse for valget af DLG som vinder

“Casen er et skoleeksempel på den værdi, som digitaliseringen kan medføre – selv i et erhverv med så mange år på bagen som landbruget. Resultaterne taler sit tydelige sprog både i forhold til effektivisering af indkøbsprocesser, vedvarende omsætningsmæssig fremgang og et stødt stigende brugerantal. Samtidig er juryen imponeret over, at det er lykkes at skabe så stor nytteværdi, når det trods alt var Danmarks største erhverv, der skulle optøs og digitaliseres. Vi gætter samtidig forsigtigt på, at der i periferien er blevet kæmpet nogle vigtige kampe, som man nu virkelig kan være stolte over at høste frugterne af. Stort tillykke med guldet!”


Finalist til E-handelsprisen 2018

Det er ikke kun juryen bag Danish Digital Award, der har fået øjnene op for DLGs stærke B2B e-commerce tilgang, da juryen bag årets E-handelspriser 2018 også har udvalgt DLG i Top 5 i kategorien ’Bedste B2B-virksomhed’. En kategori, der også tæller de danske virksomheder Danfoss, Velux, Hørkram og Brødrene Dahl. Det er niende år i træk, at Hesehus har kunder blandt finalefeltet til E-handelsprisen, hvor kunder som Matas, Inspiration og Lemvigh-Müller før er gået hele vejen og har taget guldet.

Vinderen af kategorien ’Bedste B2B-virksomhed’ bliver den B2B-virksomhed, der på fremragende vis sælger produkter og/eller services gennem digitale kanaler. I vurderingen af de fem finalister lægger juryen især vægt på det gode købmandskab, virksomhedens evne til innovation og vækst og ikke mindst indkøbsoplevelsen på tværs af skærme og den service, som virksomheden yder kunderne.

Spændingen udløses den 24. maj, når FDIH afholder E-handelsprisen 2018 i Tivoli Hotel & Congress Center.  

Læs mere om E-handelsprisen 2018


Flere nyheder

Få mere nyt fra Hesehus

Vi kan stolt præsentere to nye kunder hos Hesehus; en stor dansk detailkæde og Danmarks førende leverandør af kvalitetsvin. Vi glæder os til et stærkt samarbejde med begge kunder.
Et af Danmarks førende e-handelshuse, Hesehus A/S, er klar med regnskabet for 2017. Omsætningen vokser 25%, og overskuddet før skat stiger kraftigt fra 3,2 mio. i 2016 til 8,6 mio. i 2017. Samtidig nærmer Hesehus sig nu 100 medarbejdere.
For fortsat at kunne tilbyde den bedste service og levere e-handelsløsninger af højeste kvalitet til vores kunder byder vi velkommen til nye ansigter hos Hesehus, heriblandt en CTO og en projektleder.

Nyhedsbrev

Få serveret alt fra digitale tips og trends til heads-up på relevante seminarer og e-handelskonferencer direkte i din inbox