14. december 2020

Endnu en håndfuld digitale talenter til Hesehus

Hos Hesehus oplever vi fortsat, at ambitionsniveauet for og efterspørgslen på strategiske e-handelsløsninger vokser – ikke mindst hos vores svenske partnerkanal, der på blot tre måneder er gået fra tre til otte Bizzkit Solution Partners. Derfor udvider vi igen holdet af ambitiøse hesehusianere og byder fire stærke profiler velkommen.

Ulrich Bæch-Laursen

Den 1. november bød vi Ulrich velkommen på holdet, da han startede som Lead Platform Architect. Ulrich er 44 år og har en Master i IT med speciale i softwarekonstruktion fra Aarhus Universitet fra 2019. Ulrich har flere års erfaring som arkitekt og kommer senest fra en stilling som Senior Solution Architect hos KMD. Som Lead Platform Architect hos Hesehus er Ulrich en del af vores platformsteam, hvor han kommer til at spille en central rolle i den fortsatte internationale ekspansion af og tekniske retning for vores e-commerceplatform Bizzkit.

Ulrich Bæch-Laursen, Lead Platform Architect hos Hesehus
Uffe Thorsen, Developer hos Hesehus

Uffe Thorsen

Den 1. november kunne vi også byde Uffe varmt velkommen, da han havde sin første dag som Developer i Hesehus. Uffe er 39 år og uddannet cand.scient. i Datalogi fra Syddansk Universitet i 2016. Uffe kommer senest fra en stilling som adjunkt hos Zealand Business College, hvor han har undervist i matematik og programmering på HTX Ringsted. Som Developer hos Hesehus er Uffe en del af det udviklerteam, der arbejder med at udvikle løsninger til vores kunde Matas.

Mike Veilgaard Petersen

Den 4. november havde vi fornøjelsen af at hilse på Mike for førte gang, da han startede som Language Instructor. Mike er 27 år og har en bachelor i Dansk med sidefag i historie fra Syddansk Universitet fra 2019. I sin studietid har Mike bl.a. arbejdet som underviser i dansk og historie hos Dansk Flygtningehjælp. Som Language Instructor hos Hesehus står Mike for vores in-house danskundervisning, der er et tilbud til vores internationale kollegaer, og han er derfor at finde i huset fast en dag om ugen. Derudover arbejder Mike i dag også som danskunderviser hos Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde og som kostskolelærer på Nyborg Kostskole.

Mike Veilgaard Petersen, Language Instructor hos Hesehus
Mads Jacobsen, E-commerce Analyst hos Hesehus

Mads Jacobsen

Sidst, men ikke mindst, kunne vi den 1. december byde Mads velkommen indenfor, da han startede som E-commerce Analyst. Mads er 35 år og har en professionsbachelor i International handel og markedsføring fra Copenhagen Business Academy fra 2018. Senest kommer Mads fra en stilling som Digital Media Manager hos ODEON. Som E-commerce Analyst hos Hesehus er Mads en del af vores analyseteam, hvor han i tæt samarbejde med resten af teamet vil omsætte data til hands-on anbefalinger og optimeringsforslag, som kan ses direkte på bundlinjen hos vores ambitiøse kunder.

Flere nyheder

Få mere nyt fra Hesehus

Næste bølge af B2B e-handel handler om store konfigurerbare industriløsninger, som hidtil er blevet solgt på traditionel vis. Vækstsuccessen bcm transtech og Hesehus viser vejen med det netop indgåede samarbejde.
Danskerne satte igen i år nye rekorder for onlinesalget under Black Week og shoppede samlet set for mere end 3 mia. kr. Hos Hesehus’ kunder tikkede ordrerne ind, hvilket resulterede i en samlet omsætningsvækst på hele 70% for andet år i træk.
Hesehus og en af Danmarks førende leverandører af profil- og arbejdstøj, Orloff Firmatøj, kan efter 10 års samarbejde og en fleksibel B2B e-handelsløsning som resultat nu fejre 10-års jubilæum, og det gode samarbejde fortsætter.