1. oktober 2018


Væksten fortsætter - ét af Danmarks største e-handelshuse runder 100 mand

Det går stærkt hos et af Danmarks førende e-handelshuse, Hesehus, der 1. oktober runder medarbejder nummer 100. Årsagen er en rekordstor ordrebog, der ikke kun udgøres af nytilkomne kunder men i høj grad også af en stødt stigende efterspørgsel fra virksomhedens eksisterende kunder, der tæller store danske brands som Matas, BabySam, Kansas og Wupti.

Pressemeddelelse

Med en vækst på 12% i 1. halvår af 2018 buldrer dansk e-handel stadig derudad, og det kan mærkes hos de odenseanske e-handelsspecialister, Hesehus. Virksomheden, der holder til på havnen i Odense og slog dørene op i 2002 med syv ansatte, har netop – grundet stor efterspørgsel fra såvel nye som eksisterende kunder – budt velkommen til medarbejder nummer 100.

Vores ordrebog slog alle rekorder i september, og tendensen ser ud til at fortsætte, så derfor opruster vi nu på medarbejdersiden. Det er dels et par store, nye Hesehus-kunder, der har fået ordrebogen til at vokse, men generelt har vi det sidste års tid oplevet en stødt stigende efterspørgsel fra vores eksisterende kunder både på nye, store projekter men også på større udvidelser til deres nuværende løsninger” siger Lars Hedal, adm. direktør for Hesehus og fortsætter:

Det kræver flere dygtige medarbejdere, og det har derfor været en fornøjelse at byde velkommen til 11 nye hesehusianere inden for de sidste par måneder. Når man har været med helt fra starten af, skal man lige knibe sig selv i armen, når tanken falder på, at vi nu udgør et team på 100 mand, men det har været en del af vores strategiplan siden 2016, så væksten er planlagt og følger vores ambitiøse mål for fremtidens Hesehus”.

Ét af Danmarks største e-handelshuse runder 100 mand

De stigende krav til e-handel kræver nye kompetencer
E-handel er de seneste år blevet en helt central og essentiel del af de fleste store virksomheders forretningsstrategi, og det - i takt med kundernes stigende forventninger til den ultimative shoppingoplevelse på nettet - mærkes tydeligt hos det odenseanske e-handelshus:

”Vi udvikler e-commerceløsninger for Top 1000 virksomheder i Danmark og Skandinavien, hvor e-handel er af helt afgørende betydning for deres forretning, og de stigende krav fra deres kunder afspejler sig helt naturligt i forventningerne til os som e-handelsleverandør. Derfor vurderer vi også løbende på vores inhouse-kompetencer og udvider med nye ressourcer og kompetenceområder, så vi hele tiden er på forkant og kan hjælpe vores kunder med at indfri deres ambitiøse onlinemål. Lige nu har vi fire ledige stillinger bl.a. en softwarearkitekt, som vi gerne skal have besat her i efteråret” siger Lars Hedal.

Helt konkret har behovet for nye ressourcer og kompetencer allerede affødt nye typer af ansættelser hos Hesehus, bl.a. ansættelsen af en løsningsarkitekt som led i den fortsatte udvikling af Hesehus’ e-commerce platform Bizzkit og oprettelsen af et dedikeret analyseteam, der skal hjælpe kunderne med at optimere deres forretning inden for områder som Google Analytics, SEO og business development.

Se Hesehus’ ledige stillinger


For mere information

Hesehus:
​​​​​​​Lars Hedal, 40255083 eller hedal@hesehus.dk

Flere nyheder

Få mere nyt fra Hesehus

Data-driven business er hot! Stadig flere retailere bruger i stigende grad data som en vigtig del af deres forretning, og det er til stor glæde for kunderne, der får en bedre brugeroplevelse og for samarbejdspartnerne, der får værdifulde indsigter retur på baggrund af kundedata.
Vi har endnu en gang ansat en håndfuld dygtige og engagerede hesehusianere på havnen i Odense. Det er derfor en fornøjelse at præsentere jer for en løsningsarkitekt, en UX’er, to seniorudviklere og en projektstuderende.
Google lancerer i dag deres stemmestyrede, digitale assistent, Google Assistent, på dansk. Matas er et af de få udvalgte danske brands, som er med fra start. Og Matas’ faste e-handelshus gennem de sidste syv år, Hesehus, står naturligvis bag udviklingen af Matas’ bidrag til Google Assistent.

Nyhedsbrev

Få serveret alt fra digitale tips og trends til heads-up på relevante seminarer og e-handelskonferencer direkte i din inbox