2. december 2020

Jubilæum: 10 års samarbejde med Orloff Firmatøj

Hesehus og en af Danmarks førende leverandører af profil- og arbejdstøj, Orloff Firmatøj, kan efter 10 års samarbejde og en fleksibel B2B e-handelsløsning som resultat nu fejre 10-års jubilæum, og det gode samarbejde fortsætter.

10 år med fleksibel B2B e-handel

I november 2010 havde Hesehus fornøjelsen af at byde Orloff Firmatøj velkommen som kunde. Da Orloff Firmatøj, der er grundlagt i 1961, har mere end 60 medarbejdere i fire afdelinger og leverer arbejdstøj til private og offentlige virksomheder i hele landet, henvendte sig til Hesehus, var det med en helt klar vision: de ville gøre det let og enkelt for deres kunder at bestille arbejdstøj online.

Da samarbejdet blev indledt for 10 år siden, var det derfor med målet om at udarbejde et online bestillingssystem, der kunne matche kundernes stigende krav til service, fleksibilitet og effektivitet. Det udmøntede sig i en login-baseret webshop, som i dag betjener alt fra detailkæder til lokale håndværkere i hele landet.

Orloff Firmatøj har i 10 år gjort det nemt at bestille arbejdstøj online


Nem bestilling af arbejdstøj online

Med den nye, login-baserede løsning fik og har kunderne hos Orloff Firmatøj stadig mulighed for at skræddersy webshoppen med det set-up, sortiment og betalingsflow, der passer deres specifikke behov bedst, og som gør det nemmest muligt for de ansatte at bestille lige netop det tøj, de bedst kan lide. 360 graders produktbilleder, specialudvalgt sortiment og pointbaseret betaling er her blot nogle af funktionerne, og siden lanceringen er løsningen løbende blevet udvidet for fortsat at imødekomme de kontinuerligt voksende ønsker til fleksibilitet og funktionalitet fra kunderne.

Læs mere om Orloff Firmatøjs e-handelsløsning her

Casper Bo Jørgensen, Customer Relations Manager hos Hesehus

”Som e-handelsleverandør har det været en fornøjelsen at være en del af Orloff Firmatøjs digitale rejse. Gennem de sidste 10 år sammen med Orloff Firmatøj har vi fået mulighed for at sætte mange af vores kompetencer i spil, og ved flere lejligheder har vi også selv haft fornøjelse af at gøre brug af spidskompetencerne hos Orloff Firmatøj, der har leveret firmajakker, messetøj og som seneste skud på stammen mundbind til alle hesehusianere. Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet.”

Har I også brug for en fleksibel og fremtidssikret e-handelsløsning? Så giver vi gerne en kop kaffe eller kommer forbi jer til en uforpligtende snak.

Kontakt Customer Relations Manager, Casper Bo Jørgensen, på tlf.: 23 30 79 56 eller skriv til: cbj@hesehus.dk

Flere nyheder

Få mere nyt fra Hesehus

I går aftes samlede Dansk Erhverv Digital Handel toppen af den danske e-commercebranche til uddelingen af årets e-handelspriser, og aftenens helt store vinder blev Matas, der ikke blot løb med prisen som ’Bedste omnichannel virksomhed’ men også vandt den prestigefyldte Guldpris. Hesehus vandt guld for ’Bedste e-handelscase’ for netop deres løsning til Matas.
I samarbejde med e-handelshuset Hesehus viser Matas sig igen som en af frontløberne inden for e-commerce med lanceringen af visual search på matas.dk. En funktionalitet, der indtil nu ikke er set i beauty-webshops i hverken ind- eller udland.
Abonnementer er i dag blandt de hotteste features inden for e-commerce og en service, som stadig flere forbrugere efterspørger. Derfor er udviklingen ikke overraskende accelereret, og barren for forbrugernes forventninger løftet. Men hvad skal der til for at få forbrugerne til at klikke subscribe og vælge netop jeres brand?

Nyhedsbrev

Få serveret alt fra digitale tips og trends til heads-up på relevante seminarer og e-handelskonferencer direkte i din inbox