1. november 2017

På forkant med udkanten

For de fleste danskere er Udkantsdanmark synonymt med tørfisk, traktortræk og et liv i fortiden, men tiden er kommet til at lægge fordommene på hylden. Udkantsdanmark eller rettere Forkantsdanmark gemmer nemlig på en særdeles købestærk målgruppe – også online.

Den moderne forkantsdansker

Flere og flere danskere vælger at bosætte sig uden for storbyerne, og specielt børnefamilierne er en voksende gruppe. Ifølge trendkonferencen ”På forkant med udkanten” findes der i øjeblikket 1,4 millioner forkantsdanskere fordelt på cirka 690.000 husstande, som har valgt at leve et liv uden for byen med fred, ro og højt til himlen.

Med valget følger også et øget rådighedsbeløb, da udgifterne ved at bosætte sig uden for byerne er betragteligt lavere, og beløbet bliver ofte brugt på forbrugsgoder shoppet på diverse webshops. Der ligger altså en stor potentiel omsætning for de virksomheder, der forstår at ramme den voksende målgruppe.

Natur
Natur

Teknologiforskrækkelsen er et spøgelse

En af de mest udbredte fordomme er, at forkantsdanskerne er teknologiforskrækkede – dette er bestemt ikke tilfældet. Faktisk bruger forkantsdanskerne flere penge på netop elektronik end storbyboerne, og i mange af forkantshjemmene finder man også de nyeste højtalersystemer, fladskærme, tablets, mv.

Når det kommer til shopping på nettet, viser undersøgelsen også, at den moderne forkantsdansker flittigt benytter sig af e-handel og faktisk bruger flere penge end den gennemsnitlige dansker på hver ordre, de sender afsted. Samtidig klikker de oftere på reklamer på de sociale medier end den gennemsnitlige dansker. Nej, forkantsdanskerne er bestemt ikke teknologiforskrækkede.

Fakta om forkantsdanskerne og e-handel

  • Forkantsdanskere bruger i gennemsnit 233 kr. mere på hver ordre på nettet i forhold til den gennemsnitlige dansker

  • Forkantsdanskere bruger flere penge på værktøj, elektronik og tøj og sko til børn end byboerne

  • Forkantsdanskere mellem 18 og 35 år klikker i gennemsnit på 24 reklamer om måneden på Facebook, mens den gennemsnitlige dansker mellem 18 og 35 år i gennemsnit klikker på 16 reklamer om måneden

Foren inspiration og e-handel – en samlet oplevelse

Forkantsdanskerne benytter sig altså – lige som resten af danskerne – i stigende grad af e-handel i selve købsfasen, og faktisk benytter de sig endnu mere af nettet gennem hele forbrugerrejsen. Mens storbyboerne har rig mulighed for at finde inspiration til de nyeste trends og tendenser i bylivet og gadebilledet, er sagen en anden blandt de danskere, der har valgt at bosætte sig uden for byerne. Selvom mange familier har valgt at bosætte sig uden for byerne, har de bestemt ikke givet afkald på stil og mode. De vil bo og leve lige så moderne som deres venner inde i byerne.

For dem er det derfor altafgørende, at de kan finde inspiration på nettet, og de benytter i høj grad også Instagram og onlineblogs til at finde inspiration til fx boligindretning, tøj og sko. Netop i den fase kan I som e-handlere vinde mange forkantsdanskere ved at tilbyde dem den efterspurgte inspiration på jeres website direkte i forbindelse med varerne. Når forbrugerne benytter jeres website til at søge inspiration, er I ikke blot top-of-mind hos forbrugerne i deres produktsøgning – I er også kun ét klik fra et reelt ordre.

Få kunder i butikken med omnichannel

Stories by Matas

Matas er en af de virksomheder, som har gjort inspirationsfasen lettere for forkantsdanskerne med deres inspirationssite Stories. Stories er shoppable artikler, hvor forbrugerne fx kan læse om redaktionens favoritter inden for forskellige produktkategorier, få informationer om de nyeste make-up trends eller lære at lave de lækreste ansigtsmasker.

Udover at tilbyde inspiration giver Matas også forbrugerne mulighed for at vælge præcis de produkter, der skal bruges for at få den stil eller følge den trend, de har læst om på sitet ved at kunne lægge relaterede produkter direkte i kurven. På den måde kan forbrugerne starte deres inspirationsfase på Matas’ hjemmeside og fortsætte direkte til købsfasen med alle de relevante produkter i Matas’ webshop.

Afhjælp jeres kunders bøvl og forkort købsprocessen

Når man vil skabe inspirerende content, handler det om at forkorte købsprocessen for kunden og fjerne steps, så beslutningen bliver lettere og oplevelsen nemmere.  Når brugerne har læst relevant content, skal de med det samme have mulighed for at tilføje varen direkte til kurven og afslutte købet.

Oplevelsen skal være så ”smooth” som muligt, og kunden skal føle, at inspirationen var den viden, de manglede for at kunne træffe den rigtige beslutning.

Købsproces

Vil I høre mere om, hvordan vi kan hjælpe jer med at komme på forkant med udkanten? Så giver vi gerne en kop kaffe eller kommer forbi jer til en uforpligtende snak. Kontakt Head of Business Development, Ditte Tvede Arentoft, på tlf.:

20 47 24 44 eller skriv til diar@hesehus.dk

Flere nyheder

Få mere nyt fra Hesehus

Flere webshops og retailere benytter sig i dag af abonnementsbaserede indtjeningsmodeller – og det falder i god jord hos forbrugerne. Abonnementer er blevet en populær måde at handle på, da forbrugernes behov for bekvemmelighed og begejstring i en travl hverdag på den måde bliver opfyldt.
Som en af frontløberne i den danske e-handelsbranche har Matas konstant et øje på, hvordan kundernes krav udvikler og ændrer sig, og derfor har den landsdækkende materialistkæde med mere end 250 butikker nu optimeret deres webshop med endnu mere fokus på mobil brugervenlighed.
Den suverænt største spiller på det danske marked for baby- og børneudstyr, BabySam, har efter en udbudsrunde blandt Danmarks førende e-handelshuse valgt Hesehus som strategisk e-handelspartner til ny totalløsning.

Nyhedsbrev

Få serveret alt fra digitale tips og trends til heads-up på relevante seminarer og e-handelskonferencer direkte i din inbox