12. december 2018

Voice Shopping

Artificial Intelligence (AI) er i rivende udvikling og er i færd med at blive en central brik i løsningen på at afhjælpe forbrugernes bøvl og gøre kunderejsen endnu mere bekvem. Med lanceringen af den danske Google Assistent er voice-teknologien allerede godt på vej til at revolutionere det danske marked med bl.a. Matas som pilot i tæt samarbejde med Google og Hesehus.

Ny teknologi revolutionerer brugeroplevelsen

Artificial Intelligence er i øjeblikket det hotteste emne inden for digital user experience, og ikke mærkeligt stjal teknologien også billedet ved verdens største e-commercekonference ’Shoptalk’ i Las Vegas. Fokus er i høj grad på, hvordan man ved hjælp af intelligent teknologi kan hjælpe forbrugerne med at få den bedste, letteste og mest gnidningsfrie brugerrejse. Inden for AI har især to trends stjålet rampelyset, når det kommer til bekvemmelighed og effektivitet: billedgenkendelse og stemmestyring.

Notesbog, robot, Artificial Intelligence

Tell me what you need

Stemmestyrede assistenter har de sidste par år vundet mere og mere indpas blandt især de amerikanske forbrugere, der nu på en lettere og mere gnidningsfri måde kan få hjælp til dagligdagens gøremål med informationssøgning, shopping og styring af hjemmets devices ved blot at fortælle deres smartassistenter, hvad de har brug for.

Voice er som det nye interface på den måde i færd med at overtage touch interfacets plads som det letteste og mest brugervenlige interface, og eksperterne forudser, at voice-interfacet vil blive forbrugernes foretrukne inden den næste årrække. Hele 19% af amerikanerne benyttede sig af stemmestyring til informationssøgning i forbindelse med julehandlen i 2017 – et tal, der forventes at stige markant de næste par år.

Amazons Alexa, Apples Siri og Google Assistent har efterhånden været på markedet i nogle år, men udviklingen af den banebrydende teknologi fortsætter. Eksperterne arbejder konstant for at forbedre interfacet og tilføjer nye overraskende muligheder til brugerfladen.

Google har annonceret, at deres digitale assistent ved udgangen af 2018 vil være tilgængelig i 70 lande på 30 forskellige sprog – heriblandt i Danmark med dansk tale, hvor Google Assistent  blev lanceret i september 2018. Med lanceringen på de mange markeder er det blot et spørgsmål om tid, før de digitale assistenter også vil blive behjælpelige med at booke tid hos vores frisør, købe vores kaffe og bestille vores yndlingscremer, når vi løber tør.

"Tal med Matas"

Et af de få udvalgte, danske brands, der har indgået samarbejde med Google om brug af Google Assistent, er den danske hudpleje- og skønhedsgigant Matas. Samarbejdet har nu gjort det muligt for Matas’ kunder at søge direkte blandt Matas’ produkter blot ved at fortælle Google Assistent, at de vil tale med Matas.

Med lanceringen af Google Assistent og Matas’ bidrag hertil, der er blevet til i et tæt og ambitiøst samarbejde mellem Matas, Google og Hesehus, giver Matas nu deres kunder mulighed for at finde frem til deres yndlingsprodukter og tilføje dem direkte til deres favoritter på matas.dk uden at røre en finger, hvis de er medlem af Club Matas. Den stemmestyrede søgefunktion gør det muligt at søge inden for specifikke produktkategorier og filtrere i forhold til fx reviews, pris og brand.

Voice-teknologien er endnu i sin spæde start i Danmark, men Matas har med deres bidrag vist, at de er klar til at indtage føringen på det nye interface, der spås at blive det foretrukne inden for en ganske kort årrække. Teknologien er i konstant udvikling, og muligheden for at tale med Matas via assistenten er nu mulig på smartphone og på den skærmløse enhed Google Home.

Der arbejdes konstant på at voice-teknologien skal kunne klare alle aspekter af kunderejsen – fra søgning til endeligt køb. Samtidig er der hos Matas lagt i støbeskeen til en mere intelligent og personaliseret søgning, hvor assistenten kan hjælpe og guide med interessante produkter for den enkelte kunde. På den måde lægger voice shopping op til en fremtid med den bedste, letteste og mest gnidningsfrie brugeroplevelse, vi nogensinde har set.

Tal med Matas, Google Assistent, voice-teknologi

Vil du også tale med Matas?

Vil du også tale med Matas? På alle nyere Android-smartphones er Google Assistent en indbygget enhed på mobilen, som blot skal aktiveres. På iPhones kan assistenten downloades som en separat app i App Store, hvorfra du naturligvis også kan bede Google Assistent om at tale med Matas. Alt hvad du skal sige til assistenten er ”Tal med Matas”.

Vil I høre mere om jeres muligheder for brug af stemmestyring i jeres forretning?
​​​​​​​Så giver vi gerne en kop kaffe eller kommer forbi jer til en uforpligtende snak.

Kontakt Head of Business Development, Ditte Tvede Arentoft, på tlf.: 20 47 24 22 eller skriv til diar@hesehus.dk

Flere nyheder

Få mere nyt fra Hesehus

Flere e-handlere er allerede i fuld gang med at integrere billedgenkendelse som en del af deres forretning, der gør det muligt at rådgive og guide kunder på måder, der tidligere kun har været forbeholdt de fysiske butikker. En trend, der over den næste årrække vil revolutionere den måde, forbrugerne søger efter produkter på.
Hesehus byder velkommen til og ser frem til et stærkt samarbejde med den internationale brilleproducent Design Eyewear Group og onlineudbyder af arbejdstøj Billig-Arbejdstøj.dk som begge med store onlinemål har valgt Hesehus som deres nye e-handelspartner.
Hesehus runder medarbejder nummer 100. Årsagen er en rekordstor ordrebog, der ikke kun udgøres af nytilkomne kunder men i høj grad også af en stødt stigende efterspørgsel fra virksomhedens eksisterende kunder, der tæller store danske brands som Matas, BabySam, Kansas og Wupti.

Nyhedsbrev

Få serveret alt fra digitale tips og trends til heads-up på relevante seminarer og e-handelskonferencer direkte i din inbox