Derfor skal du overveje et designsystem til jeres e-handel

Tobias Viftrup Cramer
26/06/2025
Tobias Viftrup Cramer
Content Specialist

Designet på jeres webshop er altafgørende for både branding og brugeroplevelsen. Det er designet, kunderne kender jer på og det er designet, der gør det enkelt at lægge varerne i kurven hos jer. Men design er svært. Især når der skal tages højde for webtilgængelighed, UX, UI og branding på samme tid – så hvorfor ikke sætte jeres design i system. Vi tog fat i vores Senior Digital Design Lead Casper Schelde Iversen for at høre mere om fordelene og ulemperne ved designsystemer i e-handel.

Først og fremmest: Hvad er et designsystem og hvad bruger man det til?

”Et designsystem handler om at skabe velbeskrevne standardiserede komponenter, der er lette at genbruge. Det handler om at skabe et design, hvor alt fra knapper til bannere og farver er klart definerede, så ingen i organisationen er i tvivl om, hvornår man skal bruge den ene eller den anden komponent. Samtidig er designsystemet også godt til sikre fleksibilitet og skalérbarhed, for det sikrer, at hvis man nu skifter farven på en knap, så slår ændringen i gennem på alle de tusinder af steder præcis den type knap kan gemme sig i en webshop, i appen og på tværs af alle ens digitale platforme. Det betyder i sidste ende, at du sparer tid på udvikling og at samarbejdet omkring webshoppen bliver enklere for alle de forskellige fagligheder, der arbejder med den.”

Hvordan arbejder du med designsystemer lige nu?

”Vi er i gang med et stort designsystemprojekt sammen med Matas. Matas har jo efterhånden en enorm design-infrastruktur, særligt efter de opkøbte svenske Kicks, så nu er vi ved at udarbejde et designsystem, der passer til både Matas og Kicks. Projektet gør det enklere for Matas at vedligeholde deres brand på tværs af platforme og sikre en ensartet brugeroplevelse, der lever op til de højeste standarder for både UI, UX og webtilgængelighed i både app, shop osv.”

Designsystemer - Hesehus

Har det været et enkelt projekt?

”Nej, det er enklere at lave et designsystem helt fra bunden af, for her har det været et pænt stort oprydningsarbejde. Vi har bygget på Matas-løsningen i mere end ti år, så der har ligget mange forskellige designelementer rundt omkring i krogene. Det har krævet et stort arbejde at indsamle og dokumentere alle de nødvendige elementer og skære ind til benet, så systemet er blevet så enkelt at anvende som overhovedet muligt. Og så er et designsystem ikke noget, der bare kører helt af sig selv. Det kræver forankring. Det kræver, at der er én, der tager ansvaret for det og vedligeholder systemet, så det udvikler sig i takt med shoppen og alle ens andre digitale platforme. Et designsystem er ikke en one-n-done opgave.”

Er det kun de store løsninger som Matas’ der har gavn af et designsystem?

”Nej. Et designsystem er rigtig godt til at sikre fleksibilitet og skalérbarhed. Det vil sige, at det er attraktivt for alle ambitiøse virksomheder, der gerne vil vækste og vokse. For jo hurtigere udviklingen går og jo større sitet bliver, jo enklere kan der ske forskydninger og resultere i design, der ikke bliver vedligeholdt. Jo før designet er sat i system, jo enklere bliver det også at få ryddet op, når systemet skal gå live. Designsystemet gør det også nemmere, når man opkøber andre brands. Matas og Kicks bruger det samme grundlæggende designsystem på tværs af deres løsninger. Systemet tillader bare, at de enkelte elementer kan komme forskelligt til udtryk hos de to brands.”

Hvorfor skal man vælge at bygge et designsystem i 2025?

”Ganske enkelt, fordi det skaber fleksibilitet. Det gør det nemmere, at lave markante ændringer og lancere nyt design i fremtiden. Det sikrer, at dit site, din app og alle dele af din digitale platform altid er helt opdateret med jeres helt nyeste design. Og så gør det hverdagen enklere for hele webteamet. Der er færre valg at træffe til daglig, for valgene er klare – og så sikrer designsystemet at alt er gennemtænkt og af tårnhøj kvalitet fra både et UI, UX og webtilgængelighedsmæssigt perspektiv.”

Insights

De seneste nyheder, insights og tendenser fra Hesehus

Nordens største boghandel, Bokus ønsker at kunne tilbyde et sortiment på over 20 millioner bøger online. Hesehus’ Bizzkit PIM er med til at realisere denne ambitiøse drøm.
Når først der er knyttet bånd mellem en kunde og en leverandør i B2B-verdenen, er de næsten ikke til at skille ad igen. Men hvordan skaber man den attraktive kundeloyalitet, der sikrer salg igen og igen?
Der er meget, der ændrer sig i den måde virksomheder handler med hinanden på. Vi har taget analysebrillerne på og er dykket ned i nogle af de vigtigste tal, der viser, hvordan hele B2B-verdenen er ved at ændre sig, så du hurtigt kan få et overblik over B2B e-handel i 2025.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få serveret de nyeste trends, events, cases og meget mere.