UX i e-handel: Det handler ikke bare om en pæn knap

Mette Marie Sund Sørensen
08/08/2025
Mette Marie Sund Sørensen
UX Designer

Vi har alle prøvet det: Du klikker ind på en webshop, finder det, du leder efter, men så giver du op halvvejs, fordi check-out-flowet er længere og mere kringlet end den mest snørklede labyrint. For UX handler ikke om pynt. Det handler om at fjerne alt bøvlet, så brugeren ikke engang opdager, hvor godt det fungerer.
Vi designer oplevelser, der får mennesker og forretning til at spille sammen. Nogle gange betyder det at flytte en knap to centimeter. Andre gange at gentænke hele brugerrejsen fra bunden. Pointen er: Det handler altid om mere end design, det handler om oplevelsen.


Hæng på, længere nede kommer 3 konkrete greb, du kan tage direkte hjem og bruge.

To målgrupper - én oplevelse

Som UX Designer har man den udfordring at, en webshop skal tale til to meget forskellige hjerner:

  • Webshoppens verden - fyldt med KPI’er, konverteringsrater og forretningsmål
  • Og brugerens verden - fyldt med “jeg skal bare have mine varer, NU”

Kunsten er at få dem til at mødes. Og det kan man ikke google sig til. Det handler om brand, målgruppe og kontekst.

Brugerindsigt er ikke kun spørgeskemaer

Når man taler om UX, tænker mange først på brugerinterviews og spørgeskemaer. Og det er en stærk kilde til indsigter, men det er langt fra den eneste. Nogle af de mest værdifulde input kommer faktisk fra steder, vi ofte overser: kundeservice, data eller mønstre  , vi ser på tværs af projekter.
Og vigtigst af alt: Vi tester. Hele tiden. Vi bygger, viser, justerer og gentager, indtil løsningen føles lige så naturlig som at ramme snooze-knappen mandag morgen.

UX i e-handel med Mette Marie fra Hesehus

Hurtigere processer, sjovere samarbejde

Gode UX trends  handler sjældent om farven på knappen denne sæson, de handler om tempo og samarbejde. Hvor hurtigt kan vi gå fra idé til prototype? Hvor hurtigt kan vi teste på rigtige brugere og lære af det, før vi bygger færdigt?


Med de rigtige værktøjer  skitserer og tester vi på timer i stedet for uger. Det gør processen både mere præcis og langt mere engagerende, fordi kunden ikke bare ser til fra sidelinjen, de deltager aktivt og er med til at forme løsningen sammen med os.

Skil dig ud. men ikke så meget, at folk farer vild

Brugerne shopper ikke kun hos dig. De shopper også hos dine konkurrenter. Så gør oplevelsen genkendelig nok til, at man ikke skal lære alt forfra, men tilføj noget, der gør den særlig for jer.  Oplevelsen skal føles genkendelig nok til, at man kan navigere uden GPS, men samtidig have små twists, der gør, at de husker netop dit brand.
Det handler om at finde balancen: Vær modig, men ikke forvirrende.

Tre ting du kan gøre allerede i morgen

  1. Tal med dine brugere - eller med dem, der taler med dem. Kundeservice er en guldmine af sandheder, du ikke finder i Google Analytics.
  2. Test tidligt og tit - vent ikke med feedback, til alt er færdigt. Jo før du ved, hvad der virker, jo hurtigere kan du ramme rigtigt.
  3. Gør det simpelt - fjern et klik her, en forvirrende tekst der. Hver gang du gør brugerens liv lettere, stiger din konvertering.

Og vigtigst: Sørg for, at kommunikationen flyder mellem jeres team, vores UX’ere og jeres kunder. Det er netop den lim, der gør, at løsningen ikke bare fungerer på tegnebrættet, men i virkeligheden, og skaber værdi for jeres forretning.

Derfor elsker vi UX

Der er ikke noget bedre end øjeblikket, hvor løsningen rammer virkeligheden! og virker. Når data viser, at friktionen er væk. Når brugeren køber uden at tænke over det. Når kunden smiler og siger: “Det havde vi aldrig selv tænkt på.”
Det er her UX bliver mere end et pænt design. Det er her UX bliver forretning.

Insights

De seneste nyheder, insights og tendenser fra Hesehus

UX handler ikke om pynt. Det handler om at fjerne alt bøvlet, så brugeren ikke engang opdager, hvor godt det fungerer. Få 3 konkrete greb, du kan tage direkte hjem og bruge.
Sammen med Microsoft sætter vi fokus på skalérbar teknologi, AI agenter og vejen til retail succes. Kom til en inspirerende formiddag med erfaringer fra Matas, COOP og Salling Group.
Designet på jeres webshop er altafgørende for både branding og brugeroplevelsen. Det er designet, kunderne kender jer på og det er designet, der gør det enkelt at lægge varerne i kurven hos jer.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få serveret de nyeste trends, events, cases og meget mere.