Skræddersy jeres merchandising hurtigere end nogensinde

Nu kan du helt enkelt eksperimentere og perfektionere opskriften på e-handelssøgeoplevelsen, så både du og kunderne får det bedste resultat. Vi kalder det Playground.

Tobias Viftrup Cramer
15/08/2025
Tobias Viftrup Cramer
Content Specialist

Gør det nemt at finde det rigtige

Når en webshop har mange produkter, er det svært at finde det ene produkt, der passer allerbedst til dig. Uden god merchandising og rangering af produkterne er det praktisk talt som at lede efter den famøse nål i høstakken. Heldigvis bliver der nu flere muligheder for at styre rangering bedre og også lettere med det helt nye Playground i Bizzkit Search.

Leg værdien frem

I Playground kan du skrue på alle de værdier, der har indflydelse på, hvordan produkterne rangerer på din webshop. Du kan teste alle parametre af og se, hvilken indflydelse det får på produktlisterne. Du kan pinne de vigtigste produkter, så kunderne altid ser dem først – uanset hvordan de ellers ville rangere og så kan du opsætte business rules, der gør livet lettere for dig.

Regler der gør merchandising lettere for dig

Med business rules er det blevet endnu enklere at opsætte parametre, der gør det så enkelt som muligt for dig at optimere søgeoplevelsen og opsætte A/B tests, når du sætter kampagner op, har sponsorerede produkter eller har brug for at styre efter sæsonvarer. Du kan nedarve parametre fra andre produkter i dets egen kategori eller fra helt andre kategorier. Du kan også lave særlige regler for en bestemt underkategori, så den opfører sig helt anderledes end de produkter, der ellers tilsyneladende mindede om den. Det sikrer at du hurtigst muligt får dine produkter til at rangere på den helt rigtige måde.

Vil du se, hvad Playground kan gøre for jeres arbejde med merchandising?

En produktliste er ikke bare en produktliste

Det er egentlig lidt noget vrøvl, når vi skriver produktliste i ental, for jeres produktlister er selvfølgelig dynamiske og tager højde for mange forskellige parametre som f.eks. personalisering. Det betyder, at I med Playground kan skræddersy en række forskelle e-handelsoplevelser til forskellige kunder. I kan også tilpasse rangeringen efter for eksempel sæsonen, så uldvarerne dukker op om vinteren og forputter sig igen til foråret.

Insights

De seneste nyheder, insights og tendenser fra Hesehus

Hesehus’ designere, Sabine og Louise, tog til Forward Festival i Berlin - en international konference og kreativ Festival.
E-handelskonferencen er lige rundt om hjørnet og i år kan Danmarks største e-handelsbegivenhed fejre 20-års jubilæum.
Vi udvider og tilbyder nu også Shopify Plus, når vi laver jeres e-handelsløsning i den absolutte sværvægterklasse.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få serveret de nyeste trends, events, cases og meget mere.