30. juni 2017

BOPUS

Buy online – pick up in store

Kunderne er vilde med kombinationen af det fysiske og det digitale. De bevæger sig ubesværet gennem alle kanaler – online, social, offline – og kræver at kunne hoppe mellem dem uden problemer for præcist at kunne sammensætte den kunderejse, der passer bedst til dem. Et af de områder, der især bliver ramt af den nye tendens, er de traditionelle leveringsformer som direkte levering til privatadressen eller arbejdspladsen.

Tendensen var ét af hovedtemaerne på verdens største retailkonference Retail’s BIG Show 2017 i New York, og tal fra FDIH viser også, at 43% af alle varer bestilt online bliver hentet af forbrugerne selv – med andre ord:

Kunderne køber i stor stil ind på BOPUS!


”I want it now”-mentalitet

At BOPUS er så populært hos forbrugerne – og derfor så vigtigt for jer som virksomhed - skyldes især, at dét de elsker ved henholdsvis online shopping (nemt, billigt og stort udvalg) og shopping i fysiske butikker (omgående ekspedering og fysisk kontrol af produktet) smelter sammen. Forbrugerne har i dag en tydelig ”I want it now”-mentalitet, og her er det bare ikke godt nok, at posten forgæves har forsøgt at levere en pakke på privatadressen i arbejdstiden, så pakken først kan hentes dagen efter.

Med BOPUS får kunderne det store udvalg og de gode priser, de kender fra online shopping, men de får samtidig muligheden for at bestemme præcis hvornår, det passer dem at hente varen. Især de unge forbrugere er glade for kombinationen. Næsten halvdelen, 49%, af de unge op til 25 år år benytter sig af selv-hent-koncepter som BOPUS, og konceptet ser kun ud til at blive mere og mere populært.

In-store pickup
BOPUS

Skab det nye
hæng-ud-sted

Vil I som virksomhed virkelig nå kunderne med BOPUS-konceptet, kan I med fordel tænke i at gøre den fysiske butik til en social hub – et nyt retail-univers, hvor kunderne ønsker at hænge ud og være sociale med deres netværk, sammen med jeres brand.

For BOPUS betyder det nemlig, at leveringsformen, mens den stadig holder fast i fordele som hurtig levering for kunden og mulighed for mersalg for virksomhederne, samtidig giver kunden bekvemmeligheden ved at hente varen, hvor han/hun alligevel ofte hænger ud –endnu bedre end levering til privatadressen.

Urban Outfitters – the social hub

En af de virksomheder, der med kæmpe succes har skabt et univers, som kunderne er vilde med, er amerikanske Urban Outfitters. I deres konceptbutik Space Ninety 8 i Williamsburg kan kunderne boltre sig på fire etager fyldt med alt fra kunst og mode til musik, restaurant, kaffebar og frisør. Butikken bliver på den måde dét sted, hvor kunderne hænger ud med vennerne i fritiden, og derfor bliver det også oplagt for dem at vælge lige netop Urban Outfitters, når de handler online, fordi de så lige kan snuppe de bestilte varer med, når de alligevel er der.

Alt hvad kunderne kan finde i butikken, kan de også finde på nettet. Alligevel er butikken godt besøgt, netop fordi Urban Outfitters med den store konceptbutik har skabt en social legeplads, hvor kunderne ikke kun kommer for at købe men også for at hænge ud og dele oplevelser. Urban utfitters er i den grad lykkes med at skabe et rum, hvor produkterne bliver en helt naturlig del af interiøret, og de skaber lysten til at komme igen og igen gennem de mange events, der bliver afholdt i butikken som fx yogaaftener og DIY-workshops.

Space Ninety 8
Whole Foods
Whole Foods

Whole Foods – fremtidens supermarked

Også den grønne supermarkedskæde Whole Foods, der for nyligt blev opkøbt af giganten Amazon, satser på BOPUS-konceptet. Her kan kunderne i ro og mag lægge deres ordre online på alle tider af døgnet, og så hente varerne pakket og klar i store køleskabe og frysere i butikken, lige når det passer ind i en travl hverdag.

Udover at gøre det nemt for kunderne hurtigt at få fat i de bestilte varer ved selv at afhente, når det passer bedst i kalenderen, vil Whole Foods som Urban Outfitters trække kunderne ind i de fysiske butikker ved at gøre dem til super cool hangout places, hvor især de unge kunder har lyst til at hænge ud.

Whole Foods er dedikeret til at hjælpe de lokale fødevareproducenter, og det sker bl.a. gennem det nye projekt Friends of 365. Projektet giver innovative virksomheder og entreprenører mulighed for at etablere deres egen butik inde midt i Whole Foods 365-butikker, og det brede udvalg af både restauranter og butikker forventes at have samme effekt som hos Urban Outfitters, nemlig at gøre 365-butikkerne til social hubs, hvor kunderne ikke kun kommer for at klare indkøbene men også for at hænge ud med venner og familie.

Og det er kun begyndelsen. På sigt skal butikkerne butikkerne huse alt fra tatoveringsboder, veganske caféer og særlige hipster blomsterbutikker.

// Derfor virker det //

* Kunderne er bekvemmelige – de vil have den fleksibilitet at kunne afhente varen, præcis når det passer dem.

*  Kunderne er økonomiske – de vil spare fragten, men de vil have de samme priser som online.

* Kunderne er ikke længere enten online eller offline – de vil have det bedste fra begge verdener: nemheden ved online shopping og immediate gratification fra butikken.

*  Kunderne lægger mere i kurven, når de alligevel er i butikken for at hente deres bestilte varer.

* I fastholder jeres kunder gennem øget loyalitet og stærke bånd mellem kunde og brand.

Vil I høre mere om, hvordan I kommer på forkant med de nyeste digitale trends og tendenser? Så giver vi gerne en kop kaffe eller kommer forbi jer til en uforpligtende snak. Kontakt Head of Customer Relations, Casper Bo Jørgensen, på tlf.: 23 30 79 56 eller skriv til cbj@hesehus.dk

Flere nyheder

Få mere nyt fra Hesehus

Danmarks største detailhandelsvirksomhed Dansk Supermarked tager med lanceringen af deres nye markedsplads Wupti Marketplace nu kampen op mod de udenlandske webshops især den globale markedsplads Amazon.
Digitalisering af de fysiske butikker bliver mere og mere udbredt og det med god grund. Kundernes forventninger udvikler sig nemlig tilsvarende digitalt, og det er afgørende, at I som virksomhed tør være unik, tage chancer og gøre jeres fysiske forretning til mere og andet end blot et point of purchase.
Danoffice IT sælger professionelt IT-udstyr til bl.a. humanitære nødhjælpsorganisationer verden over, og med de kunder er sikkerhed og den bedst mulige service afgørende, når kunderne verden over benytter e-handelsløsningen Danoffice IT Direct.

Nyhedsbrev

Få serveret alt fra digitale tips og trends til heads-up på relevante seminarer og e-handelskonferencer direkte i din inbox