25. juni 2018

E-handelsplatformen indtager Sverige

Hesehus e-handelsplatformen har på få år opnået en markedsledende position i Danmark, og nu er ambitionen at udbrede platformen til resten af Europa – i første omgang Sverige. For at det skal lykkes, har vi sat et stærkt hold bestående af en Country Manager og en marketing- og kommunikationskonsulent til at drive og skabe succes med vores ambitiøse, internationale ekspansion.

Det svenske eventyr

Hesehus e-handelsplatformen indtager Sverige, og ambitionen er at gøre platformen til én af de mest udbredte blandt ambitiøse, innovative e-handlere i Sverige, der har e-commerce som et helt centralt og forretningskritisk ben i deres strategi.

Store svenske virksomheder som Europas førende leverandør af arbejdstøj, Fristads Kansas Group, og verdens førende koncern inden for låsesystemer, ASSA ABLOY, har allerede baseret deres onlinesucces på platformen. Blandt andet håndterer Fristads Kansas Group mere end 150 webshops med over 220.000 unikke brugere på Hesehus platformen.

Med udbredelsen af Hesehus e-handelsplatformen i Sverige har vi brug for et stærkt team, der kan skabe succes ved at opbygge en stærk partnerkanal, og vi kan derfor nu med stolthed præsentere vores nye internationale team.

Patrick Swedén, Country Manager

Patrick Swedén

Den 22. maj startede vores nye Country Manager for Sverige Patrick Swedén. Patrick bliver ansvarlig for at udvikle og drive en stærk kunde- og partnerportefølje i Sverige og vil være den primære kontakt til vores svenske kunder, være ansvarlig for markedsudviklingen og sørge for at generere salg i Sverige. Patrick vil arbejde ud fra vores nyåbnede kontor på havnen i Göteborg. Patrick er 43 år, har læst jura ved Göteborgs Universitet og har tidligere arbejdet som bl.a. Managing Director for Hogia Public Systems, Sales Manager for Hogia Professional Systems og som CCO for Billmate & Invoice Finance.

Rikke Wohlleben

Den 4. juni bød vi velkommen til den anden del af det nye internationale team, vores nye marketing- og kommunikationskonsulent Rikke Wohlleben. Rikke får ansvaret for marketing og kommunikation til partnerkanalen og skal sørge for at øge kendskabet til e-handelsplatformen på det svenske marked. Hun kommer dermed til at arbejde tæt sammen med Patrick men vil have sin daglige gang på kontoret på havnen i Odense. Rikke er 47 år og uddannet markedsøkonom fra Tietgenskolen i 1993. Herudover har Rikke en HD i afsætning fra Syddansk Universitet fra 2000. Tidligere har Rikke arbejdet som marketing- og kommunikationschef hos MV-Nordic og som marketingansvarlig hos Intersport.

Rikke Wohlleben, marketing- og kommunikationskonsulent

Flere nyheder

Få mere nyt fra Hesehus

Hesehus har i år valgt at støtte Cykelnerven i kampen mod sclerose og sender 76.000 kr. samt fem seje hesehusianere afsted med Cykelnerven til de franske bjerge i dag.
Hesehus’ kunde DLG vandt på imponerende vis sølv til E-handelsprisen 2018 i kategorien ”Bedste B2B-virksomhed”, Hesehus kan nu bryste sig af at have hjulpet ambitiøse e-handlere til 15 topplaceringer ved det prestigefyldte awardshow -heraf fire af fornemmeste karat.
Hos Hesehus får vi stadig flere spændende projekter ind, og derfor er der også brug for flere dygtige hoveder hos Danmarks førende e-handelshus. Det er med stor glæde, at vi bl.a. byder velkommen til en direktionsassistent og en teamleder.

Nyhedsbrev

Få serveret alt fra digitale tips og trends til heads-up på relevante seminarer og e-handelskonferencer direkte i din inbox