9. oktober 2017

Må vi præsentere ...

Hos Hesehus har vi endnu en gang fornøjelsen af at byde velkommen til nye ansigter, denne gang bl.a. til tre softwareudviklere, en marketingassistent og en sprogmentor.

Steffen Kromann Madsen, udvikler hos Hesehus A/S

Steffen Kromann Madsen

Den 15. august bød vi velkommen til Steffen Kromann Madsen. Steffen er 30 år og har en bachelor i datalogi og fysik fra Syddansk Universitet i 2012. Steffen har tidligere arbejdet som softwareudvikler hos Netcompany og Autorola og skal som udvikler hos Hesehus primært arbejde på Dansk Supermarkeds ambitiøse e-handelsløsning Wupti Marketplace.

Jonas Krogsbøll, udvikler hos Hesehus

Jonas Krogsbøll

Den 15. august bød vi ligeledes velkommen til udvikler Jonas Krogsbøll. Jonas er 37 år og er uddannet datateknolog fra Syddansk Universitet i 2008. Han har tidligere arbejdet som softwareudvikler og udviklingschef hos UDDATA. Her hos Hesehus skal Jonas, som Steffen, arbejde på Wupti Marketplace.

Jacob Høck Michelsen,udvikler hos Hesehus A/S

Jacob Høck Michelsen

Den 1. oktober startede Jacob Høck Michelsen som udvikler hos Hesehus. Jacob er 27 år og uddannet IT-diplomingeniør fra Syddansk Universitet i 2017. Som et led i sin uddannelse har Jacob været i praktik hos Saab Danmark og kommer nu fra en stilling som softwareudvikler hos Netcompany. Hos Hesehus er Jacob en del af et af vores kundeteams, der arbejder med kunder som Fristads Kansas, Danoffice IT og Nissens.

Charlotte Amalie Madsen, Marketingassistent ved Hesehus

Charlotte Amalie Madsen

Den 1. oktober var også dagen, hvor vi bød velkommen til vores nye marketingassistent Charlotte Amalie Madsen. Charlotte er 27 år og uddannet cand. merc. i Sports- og Eventmanagement fra Syddansk Universitet i 2017. Charlotte har sideløbende med sit studie arbejdet som projektkoordinator hos Odense Sport & Event. Hos Hesehus får Charlotte ansvaret for en bred vifte af marketingopgaver i både corporate- og employerbranding regi.  

Ditte Ibsgaard Gregersen hos Hesehus

Ditte Ibsgaard Gregersen

Ditte Ibsgaard Gregersen startede hos Hesehus som sprogmentor den 19. juni. Ditte er 24 år har en bachelor i Interkulturel Pædagogik og dansk som andetsprog på Syddansk Universitet og er netop startet på kandidatuddannelsen Kultur- og Sprogmødestudier og Kommunikation på Roskilde Universitet. Ditte arbejder ved siden af sine studier som studentermedhjælper hos LærDansk og er aktivitetsleder for en sprogcafé hos Røde Kors for unge flygtninge. Hos Hesehus skal Ditte undervise vores udenlandske medarbejdere i dansk.

Jens Hjort Schwee, praktikant i softwareudvikling hos Hesehus

Jens Hjort Schwee

Den 1. september startede Jens Hjort Schwee som praktikant i softwareudvikling. Jens er 29 år og læser en kandidat i Software Engineering på Syddansk Universitet, som han forventer at afslutte i sommeren 2018. Jens skal være hos Hesehus frem til jul og skal arbejde med et omnichannelprojekt om personaliserede services i fysiske og digitale butikker baseret på sensordata.

Eric Will, marketingpraktikant hos Hesehus

Eric Will

Ligeledes den 1. september startede Eric Will som marketingpraktikant hos Hesehus. Eric er 27 år og i gang med sin kandidat i International Virksomhedskommunikation i engelsk og kommunikation på Syddansk Universitet, som han forventer at afslutte i maj 2018. Eric skal være hos Hesehus indtil 1. december og skal bl.a. lave en konkurrentanalyse og en SoMe-analyse.

Flere nyheder

Få mere nyt fra Hesehus

Nyhedsbrev

Få serveret alt fra digitale tips og trends til heads-up på relevante seminarer og e-handelskonferencer direkte i din inbox